Grøn pesto med skønne urter - opskrift

5 sunde ting, der gør dig glad i låget

Kender du til vintertræthed eller vinterdepression? Jeg har listet 5 ting op, der kan være med til at få dig i godt humør eller holde hovedet koldt, så du tænker klart på trods af livets op- og nedture og det triste vejr ♥♥♥ Vi er i øjeblikket i den mørkeste tid. Selvom det er hyggeligt med stearinlys og varm te, kommer det mørke og kolde vejr alligevel til at påvirke manges psyke.

Billede 08-12-2015 08.13.11

5 SUNDE TING, DER GØR DIG GLAD I LÅGET

Motion

Spis efter et stabilt blodsukker

Musik

Søvn

Chokolade

Motion

Du har sikkert hørt det før, men motion er altså godt – både for fysisk og for psyken. Med “motion” menes der al form for bevægelse, herunder yoga, styrketræning, cardiotræning og endda meditation. Særligt høj intensitetstræning påvirker centre i hjernen, der både fremmer en langtids- og korttidsvirkning. Korttidsvirkningen kender du sikkert godt: Når man kommer hjem fra en løbetur, føler man sig ofte rolig og i opløftet stemning. Nogen oplever ligefrem at komme i godt humør bare ved tanken om, at man skal ud og motionere.

Følelser såsom vrede, manglende energi eller bare dårligt humør mindskes. Den langtidsvirkende indflydelse, udover at mindske risikoen for overvægt og hjertekarsygdomme, er tilbøjeligheden til at lide af angst eller depression. Faktisk oplever mange, at motion giver dem mere selvtillid og selvtilfredshed. Så op på stålhesten eller på med løbeskoene. Det betaler sig!

Spis efter et stabilt blodsukker

Engang troede man bare, at hjernen var en fast og upåvirkelig masse, men nu ved man, at den udvikler sig og derfor har brug for næringsstoffer. Al forskning viser, at vores humør bliver påvirket af hvad, vi propper i munden, da det er maden, der giver hjernen de kemiske stoffer, den har brug for for at arbejde optimalt. Når vi mærker følelsen af glæde, er det hjernen, der har sendt elektriske impulser rundt, men for at denne følelse skal være vedvarende, er vi nødt til at spise ofte, så blodsukkeret ikke laver for store svingning.

Når det så er, sagt er det desværre ikke helt ligegyldigt hvad, vi spiser. Hvidt brød og sukker er nok det største “no go”, da disse simple kulhydrater hurtigt ender i blodbanerne, hvormed de påvirker blodsukkeret. Spis proteinrigt, spis fedt, herunder olier, fede frugter og grøntsager og spis komplekse kulhydrater, herunder rugbrød, fuldkornspasta, grove grøntsager osv. Så er du ret godt kørende og har i hvert fald gjort dit for at holde humøret højt i de mørke tider.

Fødselsdagsmiddag-31-680x907

Musik

En fantastisk medicin mod dårligt humør er musik. Med musik medfølger ingen bivirkninger og faktisk er blevet en helt videnskab. Man kan gå i musikterapi for at komme ud af depressioner og negative tankemønstre. Det er næsten indlysende, at musik er godt for os. Hvor ofte har du ikke hørt en sang i radioen, der næsten har reddet hele din morgen, fordi den mindede dig om den bedste sommer, du havde med en god ven eller gammel flamme?

Undersøgelser viser, at musik påvirker centrer i hjernen, der således bringer os i bestemte sindsstemninger alt efter hvad, vi hører. Jazz, blues, soul, reggae og andet afrikanskinspireret dansemusik, er den genre, der frigør flest negative tanker og følelser. Disse genrer sætter dig desuden i forbindelse med din humor, glæde og ironi. Er du mere typen, der hører pop, burde denne musikgenre udløse velvære hos dig. Musikterapeuter anbefaler, at man kun hører musik 20 minutter pr. time, for at hjernen ikke vender sig til musikken. Således bibeholder man magien i musikken hver gang, men lytter til den.

Søvn

Når vi ikke får sovet nok, reduceres hormonerne i hjernen. Faktisk skal man blot sove for lidt 6 dage i træk, før man får vendt op og ned på humøret. Resultatet af de søvnløse nætter er, at man får en hormonprofil svarende til en med depressioner. Det, der er værd at bide mærke i, er, at søvnen er med til at regulere appetitten, så kroppen ikke har trang til at spise meget mere, end den egentligt har brug for.

Undersøgelser viser, at folk, der sover 7,7 timer om natten, er slankere end dem, der sover færre timer. Søvnen er også med til at omsætte det overskydende lager af sukker og fedt, altså forbrænder vi godt, når vi sover, hvilket også forebygger livsstilssygdomme såsom diabetes og fedme. Det er altså vigtigt at få sin skønhedssøvn, og så er det helt gratis og kræver intet dyrt tilbehør!

Chokolade

Ingen regler uden undtagelser! Da jeg tidligere skrev, at man skal holde sig fra søde sager, mente jeg jo ikke chokolade… Dette vidundermiddel indeholder fedt, således at chokoladen også har en mættende effekt. Især er mørk chokolade (min. 70 %) godt, da det næsten har en morfin-lignende virkning, da det øger niveauet af endorfiner, som er det her “lykkehormon”, der er med til at få dig i godt humør. I gamle dage mente man faktisk, at chokolade var så sundt, at det kunne kurere alverdens sygdomme.

Der er ikke nogen forskning, der har bevist, at chokolade ligefrem kan kurere sygsomme, men det er bevist, at mørk chokolade fremmer sexlysten, har en afslappende effekt og kan fremkalde en lykkefølelse. Hvis man spiser 12 kilo chokolade, vil man faktisk opleve en hashrus! Det vil jeg dog ikke opfordre til, men så virkningsfuld er chokolade altså. Der er som sagt meget fedt i chokolade, og selvom det er sundt fedt, er det stadig fedt, der sætter sig på maven eller på numsen.

Derfor: Alt med måde. Bon appetit.

Avokado Chokolade Mousse1

Hvad gør dig glad i låget? ♥

Tilmeld dig hjertens gerne nyhedsbrevet for Cathrineyoga.dk (TILMELD DIG HER) - modtag hver søndag én mail sprængfyldt med sunde opskrifter, helse, yoga og overraskelser.

Namasté, 

Cathrine (Yoga)

Facebook • Instagram • Pinterest • Bloglovin' 


   

1 kommentar

  • Julie

    Ååh tak Cathrine. Sidder her midt i min sne “deperation”. Nogle gange er det vigtig at tænke over de små ting der kan ændre dit humør :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøn pesto med skønne urter - opskrift