Proteinvafler med vanilje - opskrift

Mental styrketræning – selvudvikling

I øjeblikket arbejder jeg på mine automatiske tankemønstre. En af grundene til, at jeg valgte at læse Erhvervsøkonomi og Psykologi på Copenhagen Business School var min interesse for mennesket, psyken og spiritualitet, herunder yoga ♥♥♥

Jeg har opdaget, at jeg har tendens til at spænde ben for mig selv, når det gælder nye udfordringer. Jeg prøver derfor at skubbe ”du må lige tage en slapper”-tanken væk og erstatter den med: ”du kan godt, og du fortjener det!”. Min marts-måned er præget af en “30 Day Yoga Challenge“, hvor jeg prioriterer yoga-tid hver eneste dag. Det er skønt og givende, men det er også hårdt mentalt, da der bliver ommøbleret i mine tankemønster.

Mekong Delta-IMG_6237

{ Fra smukke Vietnamhvor de faste rammer blev skiftet ud med vietnamesiske }

Mental styrketræning

Jeg er specielt optaget af selvudvikling, som jeg personligt kalder “mental styrketræning“. Jeg vil vove at påstå, at det kan være 10 gange hårdere at arbejde med mental styrke, end det er med den fysiske. Psyken er meget uhåndgribeligt, og det er derfor sværere at ændre en mental grundopfattelse, automatiske handlemønstre eller vaner.

Rigtig mange af os har f.eks. svært ved at holde fingrene væk fra slikskålen eller “tage os sammen” til at lave den dér opgave, som vi godt ved, at vi burde skrive færdig. I virkeligheden er der tale om impulser, der påvirker vores selvbeherskelse. Vi lader os styre af vores impulser og har problemer med selvbeherskelsen. Det skyldes i højeste grad vores barndom og opvækst og ligger derfor dybt inde i vores mentale bevidsthed – men bare rolig, det er ikke håbløst!

Et amerikansk studie viser nemlig, at du kan træne din selvbeherskelse på samme måde, som du træner en muskel. Hvis du hver dag udfører små øvelser i selvbeherskelse, vil du mærke positive forandringer. Det kunne f.eks. være at lade være med at bruge hele morgenen på at trykke på snooze-alarmknappen og istedet stå op første gang, mobilen ringer om morgenen. Med andre ord skal du øve dig i ikke at give efter for dine impulser, selvom du har lyst. På den måde vil du hurtigt kunne mærke en positiv udvikling – også på andre områder, hvor du ellers normalt lader dig styre af din umiddelbare lyst.

Dermed ikke sagt, at det er usundt at lade sig drive af lyst. Det er jeg STOR fortaler for, at du gør. Det handler om at mærke efter, om der er nogle uønskede vaner, som du gerne vil ændre.

Det kan både være udmattende og svært at gå i mental træningslejr. I øjeblikket arbejder jeg som sagt på mine automatiske tankemønstre – jeg har nemlig tendens til at spænde ben for mig selv, når det gælder nye udfordringer. Jeg skubber derfor ”du må lige tage en slapper”-tanken væk og erstatter den med: ”du kan godt, og du fortjener det!”.

Har du nogle automatiske handlemønstre, tanker eller vaner, du bokser med? :-)

Tilmeld dig også hjertens gerne nyhedsbrevet for Cathrineyoga.dk (TILMELD DIG HER) – modtag hver søndag én mail sprængfyldt med sunde opskrifter, helse, yoga og overraskelser.

Namasté, 

Cathrine

Facebook • Instagram • Bloglovin’ 


   

8 kommentarer

  • Det er rigtig hårdt at arbejde med den mentale del, men det er også der, de fleste skal starte for at bedre den fysiske del.

    Kh.
    Anne-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig spændende indlæg. Jeg kan godt lide at du kalder selvudvikling for mental styrketræning, og du har helt ret i at det er 10 gange hårdere en at fysisk styrketræning! De bedste tanker her fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Sarah – det glæder mig, at du kunne bruge mit selvudviklende indlæg :-) Det er nemlig så hårdt at ændre mentale ting! Tak fordi, du kommenterede. Bliv endelig ved med det :-)
      Kh Cathrine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg slutter mig til Sarah:
    Styrketræning ved man hvad er, det er til at tage og føle på, modsat sindet. Dit indlæg er virkelig inspirerende! Jeg selv har nogle lidt uheldige vaner på jobbet, noget med nogle overspringshandlinger. Jeg skal vist ændre min tilgang så det bliver til træning af konfrontation i stedet for “få det overstået”. Totalt logisk: Træning = øvelse = lettere næste gang! Min Chef vil elske dig! Glæder mig til at følge dig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er simpelthen nogle vilde og inspirerende indlæg, du skriver.

    KÆMPE thumbs up!

    Knus Kirstein

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Proteinvafler med vanilje - opskrift