Det lækreste bananbrød med ristede nødder, kardemomme og kanel😍🙏 Dette bananbrød er både sundt og smager SÅ godt! Det er sødet med modne bananer, honning og krydret med vanilje, kanel og kardemomme🙏 Det er super nemt at lave og en god måde til at få brugt de overmodne bananer fra frugtskålen og STOPPE MADSPILD! Det er synd at smide de bananer ud, der er blevet lidt plettede, og som man ikke rigtigt har lyst til at spise! De er nemlig HELT perfekte i en masse brød og kager, hvor bananerne faktisk er bedst, når de er lidt overmodne. De kan nemlig både skæres over, fryses ned og bruges i sunde og lækre smoothies eller i denne sunde chokoladeis >>
Se også:
*PRØV GRATIS* Online Yoga – Yin Yoga, meditation & mindfulness >>
Yogarejser – Zanzibar, Spanien, Sverige, Samsø & Møn >>
Yogauddannelser – Bali & Zanzibar >>
Prøv også flere af mine sunde opskrifter med modne bananer her:
Sunde bananpandekager >>
Morgenmadsmuffins med banan >>
Bananmuffins med glassur >>
Sunde chokolademuffins >>
Sunde romkugler – Bloggens mest populære opskrift >>
Verdens bedste chokoladekage >>
Verdens bedste brownie >>
Sunde mokka trøfler >>
Sunde chokoladevafler >>
Proteinvafler med vanilje >>
Bananbrød – Opskrift på glutenfrit og sundt bananbrød med modne bananer, æg og nødder
Bananbrød
Ingredienser
- 4 modne bananer
- 2 æg
- 1 tsk bagepulver
- 20 g smør
- 2 dl boghvedemel
- 1-2 dl rismel
- 1 tsk vaniljepulver
- 2 spsk agavesirup eller honning
- 2 spsk sesamfrø
- 1 dl hasselnødder
- 1 tsk kardemomme
- 1 tsk kanel
- ½ tsk havsalt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader (ikke varmluft).
- Smelt smørret, og lad det køle en smule af.
- Mos tre bananer i en skål, og bland dem sammen med æggene.
- Rist sesamfrø og hasselnødder på en pande, og hak dem bagefter.
- Læg en lille håndfuld nødder til side til at pynte bananbrødet med.
- Kom æg, bananer og smør i en skål, og tilsæt honning, ristede nødder og sesamfrø.
- Rør det hele sammen, og tilføj bagepulver, kardemomme, kanel, salt og derefter melet lidt ad gangen.
- Rør det hele godt sammen, og tilføj lidt vand, hvis dejen bliver for tør. Dejen skal være flydende og kunne hældes ned i en bageform.
- Hæld dejen i en rugbrødsform, og top den med en halveret banan, sesamfrø og hakkede hasselnødder.
- Bag bananbrødet i ovnen i 35-40 min.
- Servér bananbrødet lunt.
Noter
TIP! Smelt lidt mørk chokolade i et vandbad, og pynt bananbrødet med smeltet chokolade på toppen.
4 kommentarer
Vildt nemt og lækkert. Bedste opskrift på bananbrød, jeg har prøvet. Og samtidig den sundeste, perfekt!
Kære Ane 🙂 Tusind tak for feedback. Det glæder mig at læse! Kh Cathrine 🙂
Fantastisk opskrift, Cathrine. Jeg tilføjede lidt ekstra hakket chokolade og havregryn 🙂 Vh Tina
Nøj, hvor er det bare lækkert og nemt at lave !! Tak for opskriften 😀