Chiagrød med mandelmælk og avocado smager simpelthen bare så lækkert, cremet og eksotisk. Inspirationen kommer direkte fra New York, hvor jeg fik den dejligste Avocado Chia Pudding, en gulerodsjuice og grøn cappuccino. Spis dig glad, sund og rask med nærende og mættende måltider.
Se også:
Yoga Retreat på Samsø >>
Yogauddannelse på Zanzibar >>
Online Yoga Univers – Yin Yoga, meditation og mindfulness >>
Chiagrød med mandelmælk – Opskrift på Avocado Chia Grød
Chiagrød med mandelmælk
Ingredienser
- 2 dl mandelmælk
- 3 spsk chiafrø
- 0,5 tsk agavesirup
- 1 avokado most
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne sammen og lad det trække i min. 20 min. på køkkenbordet.
- Rør grøden rundt og servér i en skål.
Noter
Hvis grøden er vandet og usammenhængende, kan du tilsætte lidt ekstra chiafrø og vente igen. Top din chiagrød med granatæblekerner, dadler, kokos og cashewnødder.
Hvad er antiinflammatorisk kost?
At spise antiinflammatorisk handler om at implementere særlige krydderier og sunde ingredienser i din kost, som modvirker inflammation i kroppen. Kosten styrker dit immunforsvar, din fordøjelse, din nattesøvn og dit energiniveau. Ud over de sunde egenskaber ved antiinflammatoriske opskrifter, vil du også mærke, at dine smagsløg bliver forkælet! Opskrifterne er nemlig fulde af SMAG fra især krydderier og smagfulde grøntsager. Når maden smager af mere, vil du også opleve, at du spiser mindre, fordi du stimulerer dine smagsløg og oplever meget mere nydelse, mens du spiser. Det er vigtigt at understrege, at antiinflammatorisk kost IKKE er en kur! Det er en mindfuld livsstil, der giver kroppen alle de vigtige vitaminer og mineraler, den har brug for. Læs meget mere om antiinflammatorisk kost her >>