Greenie bowl

Greenie bowl - Antiinflammatorisk, sund greenie med sunde toppings
Greenie bowl giver dig den perfekte start på dagen 🌱 Den smager både sødt og friskt og giver dig energi, næring og alle de vigtige vitaminer, du skal bruge til en god dag. Smoothie bowlen er lavet med ananas, citron, avokado, broccoli og grønkål. Denne fantastiske opskrift kan også drikkes som en sund greenie 💚

 

Har du prøvet en grøn smoothie?

Selv om den grønne smoothie bowl er fyldt med grøntsager, dominerer de søde frugter smagen, så den stadig bliver sød og frisk som en traditionel smoothie. Ananas er med til at fjerne den grønne og “bitre” smag i en greenie, så du får en sød smag og samtidig alle de sunde egenskaber fra grøntsagerne. Du kan pynte din smoothie bowl med dine yndlingstoppings. Den smager allerbedst med friske bær og noget, der knaser i munden – Jeg har valgt blåbær, granatæblekerner og sprøde havregryn. Både blåbær og granatæblekerner har et meget højt indhold af vitaminer og antioxidanter, der har en antiinflammatorisk effekt i kroppen og blandt andet styrker dit immunforsvar.

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve min lækre opskrift på godmorgen smoothie med avocado. God fornøjelse 💛

Greenie bowl - Antiinflammatorisk, sund greenie med sunde toppings

Greenie bowl - Antiinflammatorisk, sund greenie med toppings

Ingredienser

Greenie bowl

  • 2 kopper ananas (frossen)
  • 1 håndfuld broccoli (frossen)
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 spsk. agavesirup
  • 0,5 dl vand
  • 1 stk. banan
  • 1 stk. avocado
  • 3 blade grønkål
  • 1 tsk. matcha (valgfrit)

Topping

  • 5 stk. blåbær
  • 1 spsk. granatæblekerner
  • 1 spsk. havregryn

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne til dine greenie bowl.
  • Smag smoothien til, og tilføj lidt mere ananas, hvis den skal være sødere og lidt mere grønkål eller broccoli, hvis den skal være mere grøn.
  • Top din greenie med frisk frugt og knasende toppings som havregryn.