Morgenmadsmuffins med banan, granola og chokolade 💛 Godmorgen! Her er mit bud på sunde morgenmadsmuffins, der er nemme, lækre og perfekte til weekendens brunch. De er også skønne som eftermiddagssnack eller en sød dessert – og de tager blot 10 minutter i forberedelsestid. Jeg brugte en granola-mysli med hasselnødder og cashewnødder – uden tilsat sukker, som indeholder godt med fuldkorn og kostfibre. Kostfibre er nemlig ultravigtige om morgenen for at sætte gang i din fordøjelse samt give dig en god mæthedsfornemmelse.
Se også:
Yoga Retreat ved Vesterhavet >>
Online Yoga Studio – Dyrk hjemmeyoga i dine egne trygge rammer >>
Sund morgenmad
For mig er SÅ vigtigt at starte dagen med et sundt og mættende måltid. Mit første måltid ligger alt fra 30 minutter til to timer efter, jeg er vågnet. Spiser du morgenmad? Faktisk er det en myte, at du SKAL spise morgenmad. Det er vigtigere, at du lytter til din krop og ikke tvinger kroppen til at spise, når du ikke har lyst, appetit eller sult. Jeg kan godt lide at starte dagen med det søde (det salte senere på dagen). Jeg har sødet mine morgenmadsmuffins med banan og mandelmælk, så det er en utrolig mild sødme, der kun går ind og understøtter de andre smagsnuancer.
Se også:
Styrk din fordøjelse med Online Yin Yoga >>
Morgenmadsmuffins med banan – Opskrift på sunde morgenmadsmuffins
Morgenmadsmuffins med banan
Ingredienser
- 1 banan most
- 2 æg
- 2 dl granola eller mysli
- 30 g mørk chokolade hakket
- 2 tsk bagepulver
- 2 spsk kokosolie
- 1 dl plantemælk
- havsalt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 graders varmluft.
- Pisk alle ingredienser sammen.
- Smør dine muffinsforme og fordel dejen i muffinsforme.
- Bag dem i ca. 20 minutter, indtil de er lysebrune.
Noter
Spis dine morgenmadsmuffins til morgenmad, som eftermiddagssnack eller sund dessert!
Se også: 20 sunde brunch opskrifter >>
Hvad er antiinflammatorisk kost?
At spise antiinflammatorisk handler om at implementere særlige krydderier og sunde ingredienser i din kost, som modvirker inflammation i kroppen. Kosten styrker dit immunforsvar, din fordøjelse, din nattesøvn og dit energiniveau. Ud over de sunde egenskaber ved antiinflammatoriske opskrifter, vil du også mærke, at dine smagsløg bliver forkælet! Opskrifterne er nemlig fulde af SMAG fra især krydderier og smagfulde grøntsager. Når maden smager af mere, vil du også opleve, at du spiser mindre, fordi du stimulerer dine smagsløg og oplever meget mere nydelse, mens du spiser. Det er vigtigt at understrege, at antiinflammatorisk kost IKKE er en kur! Det er en mindfuld livsstil, der giver kroppen alle de vigtige vitaminer og mineraler, den har brug for. Læs meget mere om antiinflammatorisk kost her >>