Sunde smoothies med grønsager 💛 Drik dig glad, sund og rask. Start dagen på verdens bedste måde! Jeg nyder mine tre faste yogastillinger, som jeg laver hver morgen for at åbne op for energiflowet. Herefter er jeg klar til at lave en kop tea eller kaffe – og blende en styrkende smoothie. Jeg er god til at lave smoothies af køleskabets frugter og grønsager, så der aldrig går noget til spilde. Vi handler dagligvarer én gang ugentligt online, så varerne bliver leveret til døren. Jeg køber bananer, æbler, avocado, gulerødder, grønkål, spidskål, blomkål, rosenkål, søde kartofler, agurk, spinatblade, ingefær og basilikum. Derudover handler vi fisk, når fiskemanden holder foran vores nærmest dagligvarerbutik. Jeg tror på, at vi kan spise os sunde og raske 🙏
Smoothies med grønsager, som styrker fordøjelsen og immunforsvaret ❤️
Blend alle ingredienserne sammen i en blender. Jeg drikker mindst én smoothie om dagen. Opskrifterne svarer til ét måltid (ca. 350-400 kcal). Som plantemælk kan du bruge havredrik, risdrik, mandeldrik eller soyamælk, og chiafrø skal helst være økologiske.
Smoothies med grønsager
Ingredienser
Avocadosmoothie
- 1 æble
- ½ agurk
- ½ avocado
- 30 g spinat frossen
- 30 g chiafrø
- 1 cm ingefær
- 2 tsk lime
- 1 dl plantemælk
Rødbede- og blåbærsmoothie
- 1 rødbede
- 100 g blåbær
- ½ avocado
- 30 g spinat frossen
- 30 g chiafrø
- 1 dl plantemælk
Gulerodssmoothie
- 3 gulerødder
- 1 æble
- ½ avocado
- 30 g spinat frossen
- 30 g chiafrø
- 1 cm ingefær
- 2 tsk limesaft
- 1 dl plantemælk
Rødbedesmoothie
- ½ rødbede
- 100 g banan
- 75 g jordbær
- 30 g chiafrø
- 1 dl plantemælk
Sådan gør du
- Blend alle ingredienserne sammen i en blender. Jeg drikker mindst én smoothie om dagen. Opskrifterne svarer til ét måltid (ca. 350-400 kcal).
Noter
Som plantemælk kan du bruge havredrik, risdrik, mandeldrik eller soyamælk, og chiafrø skal helst være økologiske.
Hvad er antiinflammatorisk kost?
At spise antiinflammatorisk handler om at implementere særlige krydderier og sunde ingredienser i din kost, som modvirker inflammation i kroppen. Kosten styrker dit immunforsvar, din fordøjelse, din nattesøvn og dit energiniveau. Ud over de sunde egenskaber ved antiinflammatoriske opskrifter, vil du også mærke, at dine smagsløg bliver forkælet! Opskrifterne er nemlig fulde af SMAG fra især krydderier og smagfulde grøntsager. Når maden smager af mere, vil du også opleve, at du spiser mindre, fordi du stimulerer dine smagsløg og oplever meget mere nydelse, mens du spiser. Det er vigtigt at understrege, at antiinflammatorisk kost IKKE er en kur! Det er en mindfuld livsstil, der giver kroppen alle de vigtige vitaminer og mineraler, den har brug for. Læs meget mere om antiinflammatorisk kost her >>
2 kommentarer
Jeg elsker sunde smoothies til morgenmad
Uhm, de er altså bare gode!