Yang Yogakursus - Grundkursus i yang yogaens grundstillinger

Cathrine Yoga Academy

Yang Yogakursus

Grundkurset er udviklet af Cathrine Koefoed fra Cathrineyoga.dk – Danmarks største yogaunivers.

Cathrine Koefoed, forfatter til Yin og Yang Yogabøgerne, byder velkommen til et energifyldt 2-dages Yang Yogakursus. Her vil vi fordybe os i yang yoga, kinesisk medicin og bindevævsmassage med bolde, også kendt som myofascial release. Grundkurset er for alle – nye yogaelever, yogalærere eller andre yogainteresserede, som drømmer om at fordybe sig yderligere i yang yogaens styrkende verden. Du kan også bruge Yang Yogakurset som et springbræt til at uddanne dig til yogalærer på en af vores yogauddannelser – det er nemlig en god måde at mærke efter i maven og blive helt sikker i din drøm.

Yang yoga er en dynamisk, styrkende og energifuld yogapraksis, der består af en række yogastillinger kendt fra den traditionelle hatha yoga. Vi kombinerer blandt andet stillingerne med forskellige former for solhilsner, som er hjertet i yang yoga. De dynamiske stillinger skaber varme, puls og styrke i kroppen og hjælper dig med at finde din indre kraft, energi, klarhed og viljestyrke. Samtidig vil du naturligt forbedre din kropsbevidsthed, koncentration og balanceevne. Glæd dig til at styrke krop, sind og sjæl!

Yang Yogakursus - Grundkursus i yang yogaens grundstillinger

Din investering

DKK 2.999,-

Sæt kryds i kalenderen:

  • 03.-04. feb. 2025 kl. 10-15 (Nordic Health House, København NV)
  • 10.-11. feb. 2025 kl. 10-15 (Laden Yoga & Pilates, Vejle)

Alt dét får du:

  • Kursusbevis: 2-dages Yang Yogakursus i yang yoga, kinesisk medicin og bindevævsmassage
  • Kursusmateriale: Yang yogaens grundstillinger og de seks yogasekvenser visualiseret med billeder
  • Forplejning: Frokost, snacks og urtete på begge kursusdage.

Eksklusiv:

  • Overnatning.

Betingelser:

Betalingen opdeles automatisk i rater, men hvis du har brug for en tilpasset betalingsløsning, så kontakt os endelig på [email protected]. Husk, tilmeldingen er bindende, men skulle vi aflyse, får du naturligvis alle dine penge tilbage.

For at modtage et kursusbevis kræver det fuld deltagelse. Vores yogakursus er åbent for alle, der ønsker at finde ny inspiration til yogastillinger og sekvenser. Du kan tage både Yang Yogakurset og Yin Yogakurset, enten separat eller i forlængelse af hinanden.

Bemærk, dette yogakursus er ikke en yogauddannelse, så du kan ikke undervise egne yogaklasser baseret på dette alene. Betragt det som en grundig introduktion, hvis du overvejer at uddanne dig til yogalærer. Er det din drøm? Se alle vores yogauddannelser →

Yang Yogakursus - Grundkursus i yang yogaens grundstillinger

6 x Yang Yoga Masterclasses

Styrke og indre balance

Yang Yogakurset vil give dig et dybdegående kendskab til yang yogaens univers med en kombination af teorifordybelse og yogaundervisning.

Glæd dig til at mærke yang yogaens gavnlige effekter og til at få et kærligere syn på dig selv. Yang yoga træner og styrker muskler, sener og led og skærper din koncentrationsevne og balance. Du vil øge dit energiniveau og styrke din kropsbevidsthed. Træd op på yogamåtten, og mærk puls, varme og power strømme rundt i kroppen, mens du får sved på panden.

Yang Yogakurset består af 6 fordybende Yang Yoga Masterclasses, som alle er baseret på kinesisk medicin:

  • Rens ud: Yang for lever og galdeblære
  • Sundt hjerte: Yang for et stærkt hjerte
  • God fordøjelse: Yang for en sund fordøjelse
  • Stærkt immunforsvar: Yang for lungerne
  • Detox: Yang for udrensning
  • Hormoner: Yang for hormoner i balance.
Yang Yogakursus - Grundkursus i yang yogaens grundstillinger

Yang Yogakursus

Sådan ser programmet ud:

Dag 1:

  • Kl. 10-11: Yang for lever og galdeblære
  • Kl. 11-12: Yang for et stærkt hjerte kombineret med yin yogasekvens
  • Kl. 12-13: Frokostpause
  • Kl. 13-15: Yang for en sund fordøjelse kombineret med bindevævsmassage for underkroppen (myofascial release).

Dag 2:

  • Kl. 10-11: Yang for lungerne
  • Kl.11-12: Yang for udrensning kombineret med yin yogasekvens
  • Kl. 12-13: Frokostpause
  • Kl. 13-15: Yang for hormoner i balance kombineret med bindevævsmassage for overkroppen (myofascial release).
Cathrine Koefoed

Cathrine Koefoed

Din personlige yogalærer

Mit navn er Cathrine Koefoed – og jeg er din personlige yogalærer. Jeg er kvinden bag Cathrineyoga.dk – Danmarks største yogaunivers og Cathrine Yoga app’en, som inspirerer over 100.000 månedlige læsere, og så er jeg forfatter til Yin Yogabogen – Stræk dig i balance og Yang Yogabogen – Sund og stærk med yoga.

Sammen med min partner, Tommy driver vi Cathrine Yoga Travel, som arrangerer anmelderroste yoga-retreats til nogen af verdens skønneste lande fra Bali, Zanzibar og Sri Lanka til Spanien, Sverige og skønne Danmark.

Jeg er uddannet inden for yin, yang, gravid, hatha og vinyasa yoga (siden 2013) samt mindfulness og meditation. Oven i dét har jeg en HA(psyk.) fra CBS. Jeg uddanner også nye yogalærere i både yin yoga og yang yoga i Cathrine Yoga Academy.

Min mission er, at det skal føles godt at være dig. Jeg ønsker at hjælpe dig med at finde ro i sindet, selvaccept og kernestyrke.

Derfor er jeg så utrolig glad for, at du har truffet et bevidst og selvkærligt valg om at prioritere dig selv ved at skabe små åndehuller i din hverdag og mærke ind i din kerne.

Du kan altid fange mig på [email protected]

Namasté,
Cathrine 💜

Sådan siger yogaeleverne

“Jeg følte mig både inspireret, afspændt dybt ind i cellerne og i trygge hænder. Flere teknikker blev gentaget hen over dagene – både i den klassiske udgave og i forskellige variationer ~ og jeg føler virkelig, at jeg også har rigtig meget med hjem, som jeg kan tilføje til mine daglige åndedræts- og meditationsritualer.”

- Anja Smed

“Jeg har kendt til Cathrine yoga i nogle år og elsker simpelthen alt, hvad den kvinde og hendes yogavirksomhed kommer frem med. Jeg har både været på yogarejser, yogaretreats og yogakurser med hende, og det er altid en fantastisk oplevelse, at dyrke yoga med Cathrine og opleve den unikke stemning, som der er på en yogarejse eller et retreat. Hele virksomheden arbejder super professionelt og der er altid hjælp at hente, hvis man har spørgsmål. Hendes online yoga univers er også virkelig godt og der er en god variation i både yin yang yoga, yin yoga, mindfullness og (sove)meditationer. Så der er alle muligheder for at komme helt ned i kroppen. Cathrine yoga har mine varmeste anbefalinger. Og mere autentisk og professionel yogalærer,- og ikke mindst virksomhed, finder du næppe.”

- Christina Haagensen

“Cathrine er en af de dygtigste yogalærere jeg har mødt, hun er inspirerende og i sin undervisning deler hun gavmildt ud af sin viden og passion. Hun formår at skabe nogle trygge rammer, hvor man kan være 100% sig selv og hvor der er plads til alle. Der er ingen forventninger til at man skal være på en bestemt måde, her er der plads til at være DIG.”

- Annette Møller

“Cathrine er en virkelig hjertevarm, kærlig og dejlig person, derudover er hun også en fantastisk yoga lærer som formår at tilpasse alle øvelserne til samtlige niveauer.”

- Katrine Bach

“Det har været en rejse ind i mig selv, og jeg tager så meget med derfra. Jeg har fundet en måde at skabe ro og balance i min hverdag og det er helt sikkert Cathrines fortjeneste. Tak for dig. ❤️”

- Lesley Honoré

“Tiden fløj afsted i Cathrines selskab. Krop og sind føltes dejlig let og afslappet bagefter. Kan klart anbefale andre at prøve en yoga time, klasse, eller dag med Cathrine.”

- Lisbeth Skafte

“Jeg har både deltaget i Cathrines yogatimer, yogaevents og Yoga Retreat på Bali. Det kan klart anbefales, Cathrines rolige og varme sind er smittende, og skaber trygge rammer, så man nemt kan give sig hen i Cathrines fantastiske yogaunivers, prøv det, det er stærkt vanedannende.

- Lise Schmidt Lauritzen

“Det er en sand fornøjelse at være i Cathrines hænder og guidance – Cathrine er indlevende, rummelig, nuanceret, følsom og meget groundet. Noget der smitter af når hun underviser, hun underviser med hjertet. Tak for det! Namasté ❤️”

- Maria Stoltz

“Cathrine er et fantastisk dejligt menneske og hun er meget dygtig til at lære fra sig. Hun har en meget rolig stemmeføring og man føler velkommen i hendes selskab. Man kan være sig selv 100% og hun er god til at fortælle og uddybe tingene. God til at dele ud af sin viden.”

- Mette Beyer

-