Cathrine Yoga Travel præsenterer
Yoga & paradis på Mauritius – et eksklusivt retreat 🧘♀️
Drømmer du om yoga i tropiske omgivelser, hvor palmerne svajer, og en lun brise byder dig godmorgen? 🌴
Fra den 18.-28. februar 2027 inviterer vi dig igen med på et eksklusivt yoga-retreat på Mauritius – et 5-stjernet luksusophold omgivet af frodig natur, hvide sandstrande og krystalklart hav.
Mauritius er en perle i Det Indiske Ocean, kendt for imponerende vandfald, farverige koralrev og grønne bjerglandskaber. Her kan du forene yogaens ro og fordybelse med naturoplevelser, snorkling og selvforkælelse i smukke, tropiske rammer 🌊🌺
Glæd dig til:
- 🌺 To daglige yogaklasser i en tropisk yogashala med Cathrine – inkl. yogakursusbevis 🧘♀️
- 🏖️ Luksuriøs 5-stjernet indkvartering med betagende havudsigt
- 🍉 Sund og nærende kost – eksklusive middage med vegetariske retter samt fisk og kød, så der er noget for alle
- 💆♀️ Forkæl krop og sind i spa & wellness med ro og selvomsorg
- 🌍 Eksotiske oplevelser og udflugter – oplev frodige bjerglandskaber og det azurblå hav
- 🌴 Afslapning ved pool og strand – ren velvære i paradisiske omgivelser
- 🌅 Magiske solnedgange hver aften – øjeblikke du vil tage med dig hjem
- 🏌️♂️ Fri adgang til 18-hullers golfbane inkl. transport – køller og bolde lejes på stedet
- 🛶 Udforsk havet med inkluderede vandsportsaktiviteter som kajak, snorkling og SUP
- 🧘♀️ Mulighed for ekstra yoga- og meditationsklasser med lokal yogamester
- 🧳 Tryg rejse med fly og transfer inkluderet – vi er medlem af Rejsegarantifonden.
LANCERINGSRABAT – Få gratis eneværelse (spar op til 4.000 kr.) eller spar 2.000 kr. pr. person i delt værelse på vores nye 2027-datoer: Sri Lanka (jan.), Mauritius (feb.), Bali (mar.) og Spanien (maj). På vores Yin Yang Yogauddannelse på Bali (mar.) sparer du endda 5.000 kr. Gælder for nye bookinger frem til 1. juli 2026 – sikr dig din plads nu 💫🧘♀️
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på [email protected] – vi glæder os til at hjælpe dig 💌
Den ultimative yogarejse med Cathrine Yoga Travel
Booking og priser
Din investering: DKK 36.995,-
Ved booking betales et depositum på DKK 10.000,-
Restbeløbet trækkes 90 dage før afrejse.
LANCERINGSRABAT – Få gratis eneværelse (spar op til 4.000 kr.) eller spar 2.000 kr. pr. person i delt værelse på vores nye 2027-datoer: Sri Lanka (jan.), Mauritius (feb.), Bali (mar.) og Spanien (maj). På vores Yin Yang Yogauddannelse på Bali (mar.) sparer du endda 5.000 kr. Gælder for nye bookinger frem til 1. juli 2026 – sikr dig din plads nu 💫🧘♀️
Pakkerejsen inkluderer fly, transfer, 8 overnatninger i delt juniorsuite med havudsigt på det femstjernede Shanti Maurice Resort & Spa, to daglige måltider (morgenmad og tre-retters gourmetmiddage) samt to daglige yogaklasser med Cathrine Koefoed som din personlige yogalærer. Derudover har du fuld adgang til alle faciliteter, herunder flere daglige ekstra yogaklasser med en yogamaster, spaens unikke område med boblebad, sauna og dampbad, samt aktiviteter som golf, snorkling og vandsport. Enkeltværelse i egen juniorsuite med havudsigt kan tilkøbes for DKK 4.000,-.
UDSOLGT! Afrejse den 19. feb. 2026 (Emirates) – Yogalærer: Cathrine Koefoed
NYHED! Afrejse den 18. feb. 2027 (Turkish Airlines) – Yogalærer: Cathrine Koefoed
- 18. feb. 2027: CPH-IST 18:10-23:25
- 19. feb. 2027: IST-MRU 02:05-12:35
- 27. feb. 2027: MRU-IST 21:25-06:10+1
- 28. feb. 2027: IST-CPH 08:25-09:45
- Spar 2.000! Book en plads i delt juniorsuite med havudsigt →
- Spar 4.000! Book enkeltværelse i egen juniorsuite med havudsigt →
Særlige muligheder
Kontakt os gerne på [email protected], hvis du har særlige forespørgsler.
Du har mulighed for at booke med CVR-nummer som et yogakursus. Du kan også vælge at booke uden flyrejse og transfer, hvor vi fratrækker 6.500 kroner pr. person. Ønsker du at opgradere din flyrejse, undersøger vi gerne prisen for dig. Hvis du ønsker at forlænge rejsen, sender vi dig gerne et tilbud på en alternativ flyrejse. Ønsker du at medbringe din partner (uden yogaklasser hos Cathrine), tilbyder vi en prisreduktion. Vi ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig, så du får netop den rejse, du drømmer om!
Beskrivelse af yogarejsen - dét kan du glæde dig til
Glæd dig til et retreat på Mauritius, hvor du kan opleve yogaens gavnlige effekter både fysisk og mentalt. Yin yoga er groundende og meditativ, mens yang yoga er styrkende og energigivende. Alle aktiviteter er valgfrie, så du deltager kun i dét, der føles rigtigt for dig.
Vores yogagæster spænder fra erfarne yogier til nybegyndere, og undervisningen foregår i et roligt tempo med en funktionel tilgang – præcis som i Cathrines yogabøger og Cathrine Yoga-appen.
Det er vigtigt at bemærke, at vores retreats ikke er egnede for gæster med begrænset bevægelighed eller nedsat mobilitet og forudsætter et normalt helbred. Vi ønsker, at alle vores gæster føler sig velkomne og får en fantastisk oplevelse sammen med os 🧘♀️
Dag 1 - Din yogarejse begynder
✓ 14:45 – Retreatet starter: Fly fra Københavns Lufthavn mod Mauritius
Dag 2 - Velkommen til smukke Mauritius
✓ 09:10 – Ankomst på Mauritius
✓ 10:00 – Transfer til Shanti Maurice Resort & Spa (ca. 45 min.)
✓ 11:00 – Velkomst og informationsmøde
✓ 15:00 – Indtjekning på værelserne
✓ 17:00 – Yin yoga | Introduktion (75 min.)
✓ 19:30 – Middag.
Spørgsmål og svar
Hvad er inkluderet?
Pakkerejsen inkluderer fly, transfer, 8 overnatninger i delt juniorsuite med havudsigt på det femstjernede Shanti Maurice Resort & Spa, to daglige måltider (morgenmad og tre-retters gourmetmiddage) samt to daglige yogaklasser med Cathrine Koefoed som din personlige yogalærer. Derudover har du fuld adgang til alle faciliteter, herunder flere daglige ekstra yogaklasser med en yogamaster, spaens unikke område med boblebad, sauna og dampbad, samt aktiviteter som golf, snorkling og vandsport. Enkeltværelse i egen juniorsuite med havudsigt kan tilkøbes for DKK 4.000,-.
Hvad er ikke inkluderet?
Prisen er ekskl. rejseforsikring, visum (gratis), turistskat ved afrejse, frokost, sodavand, øl, vin, drikkepenge, massage og behandlinger, udflugter samt morgenyoga på udflugts- og afrejsedagen. Vand er ikke inkluderet til middagene. Bemærk også, at du selv skal medbringe eller leje golfkøller og bat, hvis du ønsker at benytte golfbanen, tennis- eller padelbaner. Motoriserede vandaktiviteter betales ligeledes særskilt.
Hvad består udflugten af?
Efter morgenmaden kører vi fra hotellet kl. 09.00 og sætter kurs mod Chamarel-området. Første stop er Chamarel Waterfall, hvor vandet falder omkring 100 meter ned i en frodig dal omgivet af tæt, grøn vegetation. Fra udsigtspunktet har vi en smuk panoramaudsigt over kløften og den omkringliggende natur. Herefter besøger vi Chamarel Seven Coloured Earth – et unikt geologisk område, hvor vulkanske mineraler har skabt bølgende sandformationer i syv naturlige farver. Området er et af Mauritius’ mest ikoniske naturfænomener. Her kan vi også opleve kæmpeskildpadder på nært hold. Turen fortsætter til Le Morne i det sydlige Mauritius, hvor vi holder et strandstop på cirka 60 minutter. Du kan gå en tur langs stranden, nyde udsigten til det ikoniske Le Morne Brabant-bjerg, tage en forfriskende dukkert eller sætte dig på en lokal restaurant eller café. Udflugter koster 475 kroner per person.
Hvad er Mauritius kendt for?
Mauritius er ikke bare en eksotisk destination – øen kaldes paradis på jord. Med sit azurblå hav, frodige bjerge og rene omgivelser er det det perfekte sted til et yoga retreat, hvor du kan give slip på hverdagens stress. Øen har en høj levestandard i forhold til resten af kontinentet, moderne infrastruktur og et stærkt fokus på bæredygtighed og renlighed i naturen. Befolkningen er imødekommende, og naturen er velbevaret, hvilket skaber en unik atmosfære af harmoni og velvære. Befolkningen består af flere kulturer og religioner, men de lever i harmoni med hinanden – og dét er smukt. Den største religion er hinduisme, ligesom på Bali, hvor vi oplever en smuk spiritualitet, medmenneskelighed og en guddommelig kontakt med naturen. På retreatet kombineres daglige yogaklasser med fordybelse i de smukke omgivelser. Når du ikke praktiserer yoga, kan du nyde resortets luksuriøse spa, udforske bjergene eller opleve naturvidundere som Chamarel Seven Colored Earths og Chamarel-vandfaldet.
Kan jeg betale i flere rater?
Ved booking betales et depositum på DKK 10.000,- pr. person. Restbeløbet trækkes automatisk fra din konto 90 dage før afrejse.
Hvem er denne rejse for?
Alle er velkomne på dette retreat, og alle aktiviteter er naturligvis frivillige. Vores yogagæster er typisk mellem 30-60 år, og der er både deltagere med mange års erfaring og helt nye på yogamåtten. Vi stræber efter at skabe den bedst mulige yogaoplevelse for alle, men bemærk, at retreatet ikke er egnet for gæster med begrænset bevægelighed eller nedsat mobilitet og forudsætter et godt og normalt helbred.
Kan mænd deltage?
Ja! Yoga er for alle, uanset køn og alder. Yogarejsen kombinerer sund kost, naturoplevelser, indre ro og styrke – en livsforandrende oplevelse for alle, der ønsker at investere i sig selv.
Kan jeg rejse alene?
Ja! Mange vælger at tage afsted alene uden at kende de øvrige deltagere på forhånd. Som udgangspunkt indkvarteres du i et delt dobbeltværelse, hvor vi matcher dig med en værelseskammerat af samme køn. Ønsker du et enkeltmandsværelse, kan dette tilkøbes. Inden afrejse bliver du en del af vores lukkede Facebook-gruppe for yogarejsende, hvor du kan præsentere dig selv og lære de andre deltagere at kende.
Er det muligt at få specialkost på yogarejsen?
Vi gør altid vores bedste for at imødekomme særlige behov, men det er desværre ikke muligt for os at love specialkost på flyrejsen, da flyselskaberne ofte ikke overholder specialbestillinger – selv når de er registreret korrekt. Vi anbefaler derfor, at du medbringer din egen mad på flyet. På selve yogarejsen sørger vi naturligvis for, at der tages hensyn til specialkost og allergier i samarbejde med resortets kokke og personale.
Er der et fast dagsprogram, eller kan jeg tilpasse min dag?
Vores retreat har et planlagt dagsprogram med to daglige yogaklasser og fælles middage, men der er altid plads til frihed og fordybelse. Du vælger selv, hvor meget du ønsker at deltage i, og der er rig mulighed for at nyde resortets faciliteter, tage på udflugter eller blot slappe af i de smukke omgivelser.
Hvilket sprog undervises yogaklasserne på?
Alle yogaklasser med Cathrine foregår på dansk. De ekstra yogaklasser med resortets yogamaster afholdes på engelsk.
Skal jeg medbringe mit eget yogaudstyr?
Resortet stiller yogamåtter til rådighed, men du er naturligvis velkommen til at medbringe din egen, hvis du foretrækker det. Du skal selv medbringe en yogablok.
Kan jeg booke uden flyrejse og transfer?
Ja, det er muligt at fratrække flybilletterne fra rejsens pris. Kontakt os på [email protected] for at høre nærmere. Vi fratrækker som udgangspunkt 6.500 kroner pr. person, men reduktionen kan være mindre, hvis vi nærmer os afrejse.
Kan min partner deltage uden at være med til yoga?
Ja, du kan medbringe en partner, der ikke deltager i yogaklasserne, men som stadig nyder alle andre fordele ved opholdet på resortet. Vi tilbyder en prisreduktion – kontakt os på [email protected] for at høre mere.
Kan jeg medbringe mine børn?
Familier er velkomne, og børn under 12 år kan bo gratis på hotellet, inklusiv børnesenge, højstole, puslepude m.m. på værelset. Yogaklasserne med Cathrine er dog kun for voksne og unge over 13 år, som kan respektere den rolige atmosfære. Hotellet er som udgangspunkt ikke et klassisk børnehotel med mange børnefamilier, men for de få familier, der vælger at tage hertil, findes der en række eksklusive fordele. Hotellet tilbyder en fantastisk børneklub, hvor børnene kan lege i trygge omgivelser, mens de voksne nyder spaen, poolen eller de smukke omgivelser. Derudover er der biograf under åben himmel, særlige børneaktiviteter og muligheden for privat babysitter til værelset efter forespørgsel. Vi benytter selv disse tilbud, og vores piger på 1 og 3 år elsker børneklubben, hvor de leger i 2-4 timer dagligt. Bemærk, at spaens pool er børnefri, men børn er velkomne i hotellets store pool og på stranden. Ved booking af en familiepakke bedes I kontakte os på [email protected], så vi kan skræddersy et rejsetilbud inkl. flyrejse til børnene.
Andet?
Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på [email protected].
Cathrine Koefoed
Din personlige yogalærer
Jeg er certificeret yoga- og meditationslærer på højeste niveau inden for Yoga Alliance (E-RYT 500) og er specialiseret i yin yoga, yang yoga samt åndedræt, mindfulness, meditation og yoga nidra. Jeg har undervist siden 2013 og forener i min undervisning en funktionel tilgang til kroppen med østlig visdom som ayurveda og kinesisk medicin, så du får en praksis, der er brugbar i din hverdag.
Jeg er optaget af, at det skal føles godt at være dig. I min undervisning arbejder vi med at skabe ro i kroppen, styrke i musklerne og balance i dit nervesystem gennem yoga, åndedræt og meditation. Samtidig arbejder jeg med kroppen og psyken som en helhed, hvor det, du mærker i kroppen, hænger tæt sammen med dine tanker og følelser – og omvendt. Du bliver guidet med nærvær og tydelighed, så du kan mærke din krop, give slip på spændinger og opbygge en praksis, der er bæredygtig over tid 🤍
Som stifter af Cathrine Yoga – Danmarks største yogaunivers – har jeg i mere end 10 år undervist tusindvis af mennesker. Med over 50.000 downloads af Cathrine Yoga appen og 100.000 månedlige besøgende på cathrineyoga.dk er jeg taknemmelig for at kunne inspirere så mange til at prioritere sig selv.
Jeg er forfatter til Yin Yogabogen – Stræk dig i balance og Yang Yogabogen – Sund og stærk med yoga og har et ønske om at gøre yoga og selvomsorg til en naturlig del af livet.
Sammen med min livspartner, Tommy, driver jeg Cathrine Yoga Travel, hvor vi arrangerer anmelderroste yoga-retreats til nogle af verdens smukkeste destinationer – fra Bali, Zanzibar, Sri Lanka og Mauritius til Spanien, Færøerne, Sverige og Danmark.
Privat er jeg gift med Tommy, og sammen har vi to piger fra 2021 og 2024. Vi arbejder begge på fuld tid med Cathrine Yoga, og vi tager ofte vores piger med ud i verden, hvor yoga er en naturlig del af både vores familieliv og arbejde 🤍
Jeg videreuddanner mig løbende inden for yoga, psyke, nervesystem og mental sundhed og er aktuelt i gang med en psykoterapeutuddannelse.
Min HA(psyk.) fra CBS giver mig en stærk forståelse for læring og adfærd, som jeg bruger til at skabe undervisning, der er let at forstå og anvende i praksis.
Gennem Cathrine Yoga Academy uddanner jeg nye yogalærere i yin og yang yoga og deler min viden samt mine personlige og professionelle erfaringer.
Du er altid velkommen til at række ud på [email protected] 🤍

Vi er medlem af Rejsegarantifonden
Rejs med Cathrine Yoga Travel
Vores anmelderroste yoga-retreats i både ind- og udland består af styrkende og groundende yoga, mindfulness-meditationer samt nærende måltider og unikke rejseoplevelser 💚
Bag Cathrine Yoga Travel står Cathrine og Tommy. Vi er begge yogaglade, passionerede og eventyrlystne, og så elsker vi at skabe mindeværdige, selvkærlige oplevelser for DIG.
Vores rejsemål er nøje udvalgt med fokus på eksklusivitet, velvære og harmoniske omgivelser – både i og uden for yogasalen. Vi har samlet et hold af dygtige yogalærere, der vil guide dig gennem en magisk yogapraksis.
Har du spørgsmål til vores yogarejser? Du kan altid kontakte os på [email protected].
Vi ser frem til at byde dig varmt velkommen!
Namasté
Tommy og Cathrine
Cathrine Yoga Travel
Hejrevej 30, 2400 KBH NV
CVR: 40873546
Kontakt
E-mail: [email protected]
Rejs sikkert og godt
| Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3226