Yoga-retreat på Møn - Cathrine Yoga

Selvkærligt yoga-retreat på Møn

Oplev et naturskønt yoga-retreat på Møn, hvor du kommer helt ned i gear i dit nervesystem 🍃

Dette retreat er skabt til dig, der trænger til at give nervesystemet en pause fra alt for meget “on” og finde tilbage til ro, nærvær og overskud. Gennem en unik kombination af styrkende yin yang yoga, groundende yin yoga, guidede meditationer, vandreture til havet og nærende, vegetariske måltider guider vi din krop og dit nervesystem ned i et roligere gear – så du kan slippe spændinger og mærke dig selv igen.

Møn Retreat er netop blevet gennemrenoveret med kærlighed og sans for æstetik, og vi glæder os helt vildt til at vende tilbage til denne vidunderlige lokation. Værelserne er hyggelige og stemningsfulde, og fællesområderne indbyder til at sænke tempoet og lade nervesystemet falde til ro. Derudover forkæler Møn Retreats køkken os med deres egen unikke retreat-menu, som understøtter både fordøjelsen og kroppens naturlige ro. Møn Retreat ligger blot fem kvarters kørsel fra København!

Alt dette kan du se frem til:

  • 🌿 Yogaweekend i naturskønne omgivelser
  • 🧘‍♀️ To daglige yogaklasser med breathwork
  • 🧠 Mindfulness meditationer, der regulerer nervesystemet
  • 🏡 Indkvartering på hyggeligt retreatcenter
  • 🥗 Sunde, vegetariske måltider
  • 🌊 Vandretur til havet
  • 😌 Nervesystemet ned i parasympatisk gear
  • 💆‍♀️ Healende yoga nidra-sovemeditationer
  • 🌸 Dybdegående afspænding
  • 🕊️ Tid til ro og fordybelse.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er dette retreat en mulighed for at fordybe dig i yogaens gavnlige effekter – fysisk, mentalt og i hele dit nervesystem 🤍


Vi er udsolgt for 2026, men vi har nu åbnet for booking til vores sommerretreats 2027: d. 02.-04. juli 2027 og d. 06.-08. august 2027.

Ved booking betales kun 500 kr. i depositum og restbeløbet trækkes 90 dage før afholdelse.

Scroll ned for at booke din plads ✨

Beskrivelse af yogaopholdet - dét kan du se frem til

Glæd dig til en forlænget weekend fuld af yoga, breathwork og ro for nervesystemet. Yin yoga er groundende og meditativ og hjælper nervesystemet ned i et roligt gear, mens yang yoga er styrkende og energifyldt. Gennem bevidst åndedræt guider vi dig til at finde ro midt i bevægelsen.

Alle aktiviteter er valgfrie, så du kan deltage i det, der føles rigtigt for dig. Vores yogagæster inkluderer både erfarne yogier og nybegyndere, og undervisningen tilpasses et roligt tempo og en funktionel tilgang til yoga – præcis som du kender det fra Cathrines yogabøger og Cathrine Yoga app’en.

Vores retreats er ikke egnede for gæster med begrænset bevægelighed eller nedsat mobilitet og forudsætter et normalt helbred. Vi ønsker, at alle vores gæster føler sig velkomne og får en fantastisk oplevelse sammen med os 🧘‍♀️

Dag 1

14:00-15:00: Ankomst, værelsesfordeling og snack

15:00-16:30: Yin yoga for dit immunforsvar

18:00-20:00: Aftensmad og dessert

20:00-20:30: Yoga nidra sovemeditation.

OBS! Det er ikke muligt at ankomme før kl. 14. Vi anbefaler, at du går en lille tur, hvis du kommer i god tid.

Dag 2

08:00-09:00: Detox yang yoga (fordøjelse og udrensning)

09:00-10:00: Morgenmad

10:00-13:00: Vandretur til vandet (ca. 7 km.)

13:00-14:00: Frokost

15:30-16:00: Eftermiddagssnack

16:00-17:30: De-stress yin yoga (fordøjelse og afgiftning)

18:00-20:00: Aftensmad og dessert

20:00-20:30: Energihealende yoga nidra sovemeditation.

Dag 3

08:00-09:00: Hjerteåbnende yang yoga (blodcirkulation)

09:00-10:00: Morgenmad

10:00-11:00: Afrejse. Tak for nu og på glædeligt gensyn!

Vis mere
Vis mindre

Booking og priser

Adresse: Møn Retreat Center, Vollerupgade 2a, 4792 Askeby, Møn

Priser:

  • Enkeltværelse: 5.999,- per person
  • Delt værelse: 5.499,- per person

NYHED! Sommerretreat fra d. 02.-04. juli 2027 (Yogalærer: Cathrine Koefoed)


NYHED! Sommerretreat fra d. 06.-08. august 2027 (Yogalærer: Cathrine Koefoed)


Alt dét er inkluderet: 

Prisen inkluderer indkvartering og fuld forplejning under hele opholdet. Du får serveret sunde, plantebaserede måltider – morgenmad, frokost, aftensmad med dessert, urtete og kaffe. Derudover tilbyder vi daglig yogaundervisning samt vores populære yogahæfte med billeder af yogastillinger og -programmer (digitalt). Sengelinned og lån af yogaudstyr er også inkluderet. Retreatcentret er totalrenoveret med respekt for den nostalgiske stil, og vi har hele lokationen for os selv, hvor vi bliver forkælet af retreatcentrets dygtige kok. Der er 20-25 åbne pladser på dette retreat. Bemærk, at badeværelserne er placeret på gangen.

Transport til og fra Møn er ikke inkluderet. Du kan vælge at booke et enkeltværelse eller et delt dobbeltværelse – vi sammensætter værelserne efter køn. Rejser du sammen med en yogaven eller partner, så orientér os herom ved booking.

Tilmeldingen er bindende. Der tages forbehold for ændringer i dagsprogrammet. Ved aflysning refunderes alle dine penge. Har du spørgsmål, så skriv til os på [email protected].

Cathrine Koefoed

Din personlige yogalærer

Jeg er certificeret yoga- og meditationslærer på højeste niveau inden for Yoga Alliance (E-RYT 500) og er specialiseret i yin yoga, yang yoga samt åndedræt, mindfulness, meditation og yoga nidra. Jeg har undervist siden 2013 og forener i min undervisning en funktionel tilgang til kroppen med østlig visdom som ayurveda og kinesisk medicin, så du får en praksis, der er brugbar i din hverdag.

Jeg er optaget af, at det skal føles godt at være dig. I min undervisning arbejder vi med at skabe ro i kroppen, styrke i musklerne og balance i dit nervesystem gennem yoga, åndedræt og meditation. Samtidig arbejder jeg med kroppen og psyken som en helhed, hvor det, du mærker i kroppen, hænger tæt sammen med dine tanker og følelser – og omvendt. Du bliver guidet med nærvær og tydelighed, så du kan mærke din krop, give slip på spændinger og opbygge en praksis, der er bæredygtig over tid 🤍

Som stifter af Cathrine Yoga – Danmarks største yogaunivers – har jeg i mere end 10 år undervist tusindvis af mennesker. Med over 50.000 downloads af Cathrine Yoga appen og 100.000 månedlige besøgende på cathrineyoga.dk er jeg taknemmelig for at kunne inspirere så mange til at prioritere sig selv.

Jeg er forfatter til Yin YogabogenStræk dig i balance og Yang Yogabogen Sund og stærk med yoga og har et ønske om at gøre yoga og selvomsorg til en naturlig del af livet.

Sammen med min livspartner, Tommy, driver jeg Cathrine Yoga Travel, hvor vi arrangerer anmelderroste yoga-retreats til nogle af verdens smukkeste destinationer – fra Bali, Zanzibar, Sri Lanka og Mauritius til Spanien, Færøerne, Sverige og Danmark.

Privat er jeg gift med Tommy, og sammen har vi to piger fra 2021 og 2024. Vi arbejder begge på fuld tid med Cathrine Yoga, og vi tager ofte vores piger med ud i verden, hvor yoga er en naturlig del af både vores familieliv og arbejde 🤍

Jeg videreuddanner mig løbende inden for yoga, psyke, nervesystem og mental sundhed og er aktuelt i gang med en psykoterapeutuddannelse.

Min HA(psyk.) fra CBS giver mig en stærk forståelse for læring og adfærd, som jeg bruger til at skabe undervisning, der er let at forstå og anvende i praksis.

Gennem Cathrine Yoga Academy uddanner jeg nye yogalærere i yin og yang yoga og deler min viden samt mine personlige og professionelle erfaringer.

Du er altid velkommen til at række ud på [email protected] 🤍

Yoga Alliance