Yoga uddannelse på Bali - Bliv certificeret yogalærer på Bali

Cathrine Yoga Academy præsenterer

200-timers Yin Yang Yoga uddannelse på Bali

Velkommen til vores transformerende Yin Yang Yoga uddannelse på Bali – en personlig og professionel uddannelsesrejse. Denne uddannelse giver dig mulighed for at blive certificeret som 200-timers yogalærer med speciale i yin yoga, yang yoga (hatha) og mindfulness meditation. Det er din chance for at fordybe dig i yogaens verden, træde ind i rollen som yogalærer og opleve den magiske, spirituelle energi på Bali.

Det, der gør denne uddannelse helt unik, er, at du bliver certificeret i hele tre yogaformer – yin yoga, yang yoga (hatha), og mindfulness meditation. Vi fordyber os i hver praksis, både individuelt og i en selvkærlig kombination. Yin yoga er en groundende og meditativ praksis, mens yang yoga styrker og giver energi. Denne balance vil du elske, og det vil dine fremtidige elever også! Yin Yang Yoga uddannelsen tilbyder en harmonisk blanding af yin og yang, der tilsammen skaber en dybt nærende og selvkærlig praksis. Kroppen har brug for begge dele!

Uddannelsen finder sted på Jannata Resort & Spa, som ligger tæt på den spirituelle by Ubud, midt i det frodige junglelandskab. Siden 2017 har vi afholdt fantastiske yogarejser og -uddannelser på dette unikke hotel med et hav af tilfredse yogagæster – og dét forstår vi godt. Værelserne er eksklusive, maden er i særklasse, yogasalen ligger midt i junglen i de skønneste omgivelser, og den unikke spa indbyder til velvære og selvforkælelse.


Scroll ned for at sikre din plads på Yin Yang Yogauddannelsen! 🧘‍♀️

Vi har stadig enkelte ledige pladser til efteråret 2025, og vi har netop åbnet op for nye datoer i foråret 2026. Du får 5.000 kroner i rabat, hvis du er blandt de første 10 tilmeldte – eller booker senest 1. juni 2025.

Har du spørgsmål? Skriv endelig til os på [email protected] – vi sidder klar til at hjælpe dig!

Tryghedsgaranti

Rejs trygt med Cathrine Yoga Travel 💚 Vi er medlem af Rejsegarantifonden og følger rejsevejledningerne. Med vores tryghedsgaranti får du altid refunderet din rejse, hvis din destination farves orange eller rød af Udenrigsministeriet. Book din yogarejse i dag og se frem til et uforglemmeligt retreat! 🧘‍♀️ Se vores rejsekalender her →

Yoga uddannelse Bali - 200 timer yogalæreruddannelse på Bali

Bliv uddannet yogalærer i flere discipliner

Yin yoga består af lange, dybe og blide bindevævsstræk, hvor stillingerne holdes i 3-7 minutter. Det handler om at skabe ro, balance og energiflow gennem blidhed, langsomhed og det at give slip. Yin yoga arbejder med kroppens bindevæv og meridianbaner og skaber en dyb, meditativ tilstand, hvor du kan give slip på spændinger og skabe harmoni mellem krop og sind. En opdagelsesrejse i dit indre liv, hvor du skruer op for nærværet og nuets kraft.

Yang yoga er en dynamisk og styrkende yogapraksis, hvor du bevæger dig flydende fra stilling til stilling. De dynamiske stillinger skaber varme, puls og styrke i kroppen og hjælper dig med at finde din indre power, energi, klarhed og viljestyrke. Yang yoga kombinerer styrke, fleksibilitet og balance og giver en aktiv, energisk følelse, der styrker både krop og sind. Det er som en bevægende meditation, hvor du bliver ét med åndedrættet og flowet.

Mindfulness meditation er en metode til at stilne sindet gennem dyb fokus, koncentration og opmærksomhed. Når vi træner sindet, lærer vi at være fuldt til stede i nuet og får redskaber til at slippe tankemylder og finde indre ro. Meditation kan reducere stress, forbedre mental klarhed og skabe en dybere forbindelse til dig selv. Det er en praksis i accept, nærvær og væren, hvor du lærer at observere tanker og følelser uden at lade dem styre dit liv.

Åndedrættet er nøglen til balance og livsenergi. Gennem pranayama (åndedrætsteknikker) lærer du at berolige nervesystemet, styrke din energi og skabe en dybere forbindelse til dig selv. Bevidst arbejde med åndedrættet kan reducere stress, forbedre koncentrationen og skabe en følelse af ro og velvære. Pranayama hjælper også med at frigøre blokeringer i kroppen og skabe en følelse af lethed og flow.

Er du nysgerrig på, om det er noget for dig? Du er velkommen til at tage en gratis prøveklasse i vores store yogabibliotek med online yoga, meditation og åndedræt – så du kan mærke, om det føles rigtigt for dig!

Yoga retreat på Bali

Tag springet!

Yin Yang Yoga uddannelse på Bali

Uddannelsen er udviklet af Cathrine Koefoed – forfatter til Yin & Yang Yogabøgerne samt indehaver af Cathrine Yoga Academy. Den bygger på en omfattende 300-siders Yin Yang Yogamanual, som indeholder beskrivelser, illustrationer og mange yogabilleder. Gennem manualen vil du opnå et dybdegående teoretisk kendskab til yogaens univers og samtidig fordybe dig i din egen yogapraksis.

Uddannelsens indhold:

  • Yin og yang (hatha) yogaens grundstillinger
  • Grundlæggende funktionel yoga, anatomi og fysiologi
  • Grundlæggende kinesisk medicin – de 5 elementer, yin yang teori, meridianlære og chi
  • Grundlæggende indisk filosofi – chakraer og prana
  • Unikke elementer til din undervisning – åndedrætsøvelser, mindfulness meditation, yoga nidra og yogafilosofi
  • Sekvensering og tematisering – klassiske yin og yang (hatha) yogaklasser, mindful yoga, meridian yoga og chakra yoga
  • Rollen som yogalærer – find din stemme, hold et rum, undervis med autencitet
  • Yoga som forretning.

Dagsprogrammet på Bali* – sådan kan vores dage se ud:

  • 07:30-09 – Meditation og Yang Masterclass
  • 09:00-10 – Morgenmad
  • 10:00-13 – Teori og øvelser
  • 13:00-15 – Frokost og velvære
  • 15:00-17 – Teori og øvelser
  • 17:00-18 – Yin Masterclass
  • 18:30-20 – Aftensmad
  • 20:00-21 – Selvrefleksion.

*Når vi nærmer os afrejsedatoen, vil du modtage det fulde program. Programmet vil inkludere både hele og halve undervisningsdage, så der er plads til både fordybelse og forkælelse. Derudover er du inviteret med på en magisk tempel- og trekkingtur. Der vil også være to hele dage, hvor du kan fordybe dig i egne interesser; Måske du vil udforske Bali og Ubud på egen hånd eller sammen med de andre rejsende i gruppen. Du kan også nære dig selv ved at booke en balinesisk massage (spaen på resortet har åbent helt til kl. 22).

Yoga uddannelse på Bali

Din investering

DKK 54.995,-

Efteråret 2025 – Få pladser tilbage! 

København (Soulhouse, Kbh N): 29. aug.-03. sep. 2025 kl. 08-16:30

Bali (Pakkerejse): 03.-19. okt. 2025


Forår 2026 – Nyhed! Spar 5.000 kroner ved booking inden d. 1. jun. 2025

København (NOR: Nordic Health House): 12.-17. feb. 2026 kl. 08-16:30

Bali (Pakkerejse): 12.-28. mar. 2026


Pakkerejsen er arrangeret af Cathrine Yoga Travel. Den indeholder:

  • 6 x fordybende uddannelsesdage i København fra kl. 08-16:30
  • Flyrejse inkl. bagage, mad og drikke + transfer
  • 15 dage på luksuriøse Jannata Spa & Resort på Bali. Du har ubegrænset adgang til vores luksuriøse faciliteter, pool og yogashala. Enkeltmandsværelse kan tilkøbes for DKK 5.000, –
  • 3 x daglige måltider på resortet. Glæd dig til lækker, vegetarisk og balinesisk kost. Der vil også være mulighed for at vælge fisk til middagene.
  • Den ultimative 300-siders Yin Yang Yogamanual
  • 1 års adgang til Cathrine Yoga appen – her finder du 200+ online yogaklasser og mindfulness meditationer
  • Fotoskydning med stemningsbilleder fra Bali
  • Tempel- og trekkingtur
  • Praktisk eksamen og certificering med ceremoni.

Eksklusiv – dét skal du selv stå for:

  • Rejseforsikringer, visum ved ankomst, turistskat ved afrejse, sodavand, øl, vin, ekstra måltider, ekstra udflugter, massage, yogaundervisning på ankomst- og afrejsedagene samt drikkepenge.
  • Overnatninger og forplejning i dagene i København.

Betingelser:

Ved booking betales et depositum på 9.995 kroner, og restbeløbet trækkes automatisk 90 dage før uddannelsesstart.

Har du brug for en skræddersyet betalingsløsning, en særskilt faktura, eller skal uddannelsen betales med EAN-nummer via din idrætsforening eller arbejdsplads? Så er du meget velkommen til at kontakte os på [email protected].

Pakkerejsen arrangeres af Cathrine Yoga Travel, som er medlem af Rejsegarantifonden. Tilmeldingen er bindende. I tilfælde af rød eller orange rejsevejledning 14 dage før afrejse, eller karantænekrav ved indrejse, refunderes det fulde indbetalte beløb. Vi forbeholder os retten til mindre ændringer i flyrejsen samt dagsprogrammerne.

Uddannelsen er for alle – uanset om du drømmer om at blive yogalærer, allerede underviser og ønsker at udvide din praksis med yang yoga, eller blot søger dybere indsigt i din egen praksis uden nødvendigvis at have et mål om at undervise. Over 300 deltagere har gennemført vores uddannelser, alle med det fælles ønske om at tage på en personlig og professionel uddannelsesrejse. De fleste af vores deltagere er kvinder, typisk i alderen 30-60 år.

Uddannelsen afsluttes med en yogaeksamen, hvor bestået eksamen giver dig et yogalærercertifikat fra Cathrine Yoga Academy. Certificering kræver 100 procent deltagelse, eller maksimalt 10 % fravær med en personlig hjemmeopgave. Du har også mulighed for at fravælge eksamen og i stedet modtage et deltagerbevis for din personlige deltagelse i uddannelsen, dog uden yogalærercertifikat. Læs mere under “Spørgsmål og svar” ved at scrolle ned på siden ♥

Cathrine Koefoed

Mød dine hovedundervisere

Cathrine Koefoed

“Min mission er, at det skal føles godt at være dig. Jeg ønsker at hjælpe dig med at finde ro i sindet, selvaccept og kernestyrke.”

Mit navn er Cathrine Koefoed – og jeg er din personlige yogalærer. Jeg er kvinden bag Cathrineyoga.dk – Danmarks største yogaunivers og Cathrine Yoga app’en, som inspirerer over 100.000 månedlige læsere, og så er jeg forfatter til Yin Yogabogen – Stræk dig i balance og Yang Yogabogen – Sund og stærk med yoga.

Sammen med min partner, Tommy driver vi Cathrine Yoga Travel, som arrangerer anmelderroste yoga-retreats til nogen af verdens skønneste lande fra Bali, Zanzibar og Sri Lanka til Spanien, Sverige og skønne Danmark.

Jeg er uddannet inden for yin, yang, gravid, hatha og vinyasa yoga (siden 2013) samt mindfulness og meditation. Oven i dét har jeg en HA(psyk.) fra CBS. Jeg uddanner også nye yogalærere i både yin yoga og yang yoga i Cathrine Yoga Academy.

På denne Yin Yang Yogauddannelse på Bali er jeg din uddannelsesleder fra første til sidste dag på uddannelsen. Jeg ser frem til at dele min omfattende Yin Yang Yogamanual med dig, der strækker sig over 300 sider. Sammen med Stinna Shaktiva vil jeg være hovedunderviser på uddannelsen, og du vil modtage undervisning fra os begge – både individuelt og i et smukt sammenspil. Tilsammen har vi mere end 30 års undervisningserfaring, og vi glæder os til at tage dig med på den mest fantastiske uddannelsesrejse!

Yoga uddannelse på Bali

Mød dine hovedundervisere

Cathrine Koefoed præsenterer Stinna Shaktiva

“Jeg holder sådan af at se mennesker finde hjem til sig selv – både i krop og i sind. Derfor er der altid plads til, at du kan være DIG – med alt du er – i min yogaundervisning.” 

Stinna er en alsidig og dedikeret yogalærer med +20 års undervisningserfaring – og så er hun Cathrines egen yoga-læremester. Hun er en meget kærlig, passioneret og erfaren yogalærer, der underviser med masser af nærvær og glæde. Til dagligt underviser hun i både Nordic Health House og Rört, lige som Stinna er tilknyttet yoga-undervisningen på flere høj- og efterskoler.

Stinna er uddannet inden for kundalini yoga, hatha, vinyasa, yin yoga og yoga nidra. Hun er tidligere professionel danser og koreograf, og har rejst og turneret verden rundt med DGI’s verdenshold som gymnast og instruktør. Og så har hun en overbygning i Dans og formidling fra Den Danske Scenekunstskole og er certificeret i Rolfing Strukturel Integration. Derfor bærer Stinnas undervisningsstil på skønneste vis præg af hendes sammensatte bevægelsesbaggrund og erfaring.

For Stinna er det vigtigt at skabe et trygt og kærligt rum i yogaundervisningen, hvor der er plads til, at du kan være præcis, som du er. Hun er utrolig dygtig til at tilpasse undervisningen efter elevernes behov, og så har hun en særlig evne til at lytte til kroppen og energien i rummet. Stinna skaber med det samme et trygt og fortroligt yoga-rum, hvori du som yogaelev kan genfinde glæde, balance og fornyet energi.

Spørgsmål og svar

Vi har samlet alle de typiske spørgsmål, som vi modtager fra jer. Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Så send en e-mail til Cathrine på [email protected]

Hvad er inkluderet?

Pakkerejsen er inkl. fly, mad ombord på flyet, transfer, 15 dage i delt dobbeltværelse eller i enkeltmandsværelse (tilkøbes for + DKK 6.000), 3 daglige måltider, studietur samt Yin Yang Yogauddannelsen med Cathrine Yoga Academy.

Hvad er ikke inkluderet?

Pakkerejsen er ekskl. rejseforsikringer, visum ved ankomst, turistskat ved afrejse, sodavand, øl, vin, ekstra måltider, ekstra udflugter, massage, yogaundervisning på ankomst- og afrejsedagene, drikkepenge samt overnatninger og forplejning i dagene i København.

Hvad består tempel- og trekkingturen af?

Vi tager på en smuk tempel- og trekkingtur, hvor du får mulighed for at opleve Balis guddommelige kultur. Dagen starter med tidlig morgenmad, og vi forlader hotellet omkring kl. 08. Vores første stop er Tirta Empul Holy Water Temple, hvor du kan se frem til en uforglemmelig oplevelse: et balinesisk renselsesritual i det hellige vand. Det er en utrolig smuk og betydningsfuld oplevelse! Efter tempelbesøget fortsætter vi til de ikoniske Tegallalang risterrasser, hvor du kan nyde den betagende udsigt fra en bænk eller tage på en lille trekkingtur i rismarkerne. Vi er tilbage på hotellet omkring frokosttid. Udflugten er inkluderet i programmet.

Kan jeg betale i flere rater?

Ved booking betales et depositum på 6.000 kroner, og restbeløbet deles to i to rater.

Kan jeg prøve en klasse inden start?

Ja, selvfølgelig! Du kan downloade Cathrine Yoga appen helt gratis, hvor du finder en række yang yogavideoer. Her kan du mærke efter, om Cathrines måde at formidle yang yoga på føles rigtigt for dig. Derudover sender Cathrine liveklasser hver uge, som du også finder i appen. Hvis du har behov for at møde Cathrine først, kan du tjekke yogakalenderen, hvor du finder både 2-dages yogakurser og længere yoga-retreats på 3-10 dage.

Hvem er denne uddannelse for?

Uddannelsen er for alle – uanset om du drømmer om at blive yogalærer, allerede underviser og ønsker at udvide din yogapraksis med yang yoga, eller blot søger dybere indsigt i din egen praksis uden nødvendigvis at have et mål om at undervise. Her får du en dybere forståelse end på et kursus eller retreat. Over 300 deltagere har gennemført vores uddannelser, alle med det fælles ønske om at tage på en personlig og professionel uddannelsesrejse. De fleste af vores deltagere er kvinder, typisk i alderen 30-60 år.

Hvor øvet skal jeg være for at deltage?

Der er ingen adgangskrav til uddannelsen. Vi har deltagere, der er helt nye til yoga, samt erfarne yogalærere, der ønsker at fordybe sig yderligere. Du behøver ikke kunne noget særligt eller være 'øvet'. Det vigtigste er, at du er sund og rask, så du får den bedste helhedsoplevelse undervejs. Vores undervisning tager udgangspunkt i en funktionel tilgang til kroppen, hvor fokus er på det, der giver mening og støtter dig i din praksis. Vi praktiserer yoga, der er tilgængelig for de fleste, uden fokus på avancerede stillinger, der kan være udfordrende for den almindelige dansker.

Kan jeg rejse afsted alene?

Ja! De fleste vælger at rejse "alene" uden at kende de øvrige deltagere på holdet. Rejsen inkluderer som udgangspunkt et delt dobbeltværelse, hvor vi matcher dig med en værelseskammerat af samme køn. Hvis du foretrækker det, kan du også tilkøbe et enkeltmandsværelse.

Hvordan ser dagene typisk ud?

Uddannelsen begynder i København efterfulgt af 15 selvkærlige selvkærlige dage på det luksuriøse Jannata Spa & Resort på Bali, hvor vi nyder alle måltider i resortets restaurant. Hver dag starter og slutter med en 60-90 minutters Masterclass, hvor du fordyber dig i selvkærlig yoga med dagens tema i fokus. Midt på dagen dykker vi ned i både teoretisk og praktisk undervisning, hvor vi gennemgår teori fra Cathrines 300-siders Yogamanual og øver yogalærerrollen sammen. Det er et krav, at du er til stede i rummet under undervisningen, men du bestemmer selv, om du vil være aktiv i alle øvelserne, hvis du har brug for en fysisk pause. Når vi nærmer os afrejsedatoen, vil du modtage det fulde program, som inkluderer både hele og halve undervisningsdage, så der er plads til både fordybelse og forkælelse. Derudover er du inviteret med på en magisk tempel- og trekkingtur, og du har mulighed for at nære dig selv yderligere ved at booke en balinesisk massage, hvor spaen på resortet har åbent helt til kl. 22.

Hvordan foregår eksamen?

Uddannelsen afsluttes med en yogaeksamen, hvor du underviser i en selvvalgt sekvens på cirka 15 minutter, med 1-3 specifikke krav. Gennem hele uddannelsen fokuserer vi på brugen af 'de gode yogaord' på dansk, og vi træner rollen som yogalærer, da formidling er kernen i at kunne kalde sig yogalærer. Du får også mulighed for at øve dig og modtage professionel feedback på din sekvens dagen før eksamen. Under eksamen vil Cathrine og en anden erfaren underviser med over 30 års yogaerfaring være til stede for at sikre kvaliteten og blåstemplingen. Efter bestået eksamen modtager du et yogalærercertifikat fra Cathrine Yoga Academy. Hvis du ikke består, kan du tage din eksamen om samme dag med feedback og justeringer, eller du kan vende tilbage på en senere eksamensdag. Hvis du vælger ikke at gå til eksamen, kan du i stedet modtage et deltagerbevis for din personlige deltagelse, dog uden yogalærercertifikatet.

Kan jeg undervise i yoga efter denne uddannelse?

Selvfølgelig! Når du har bestået yogaeksamen, er du fuldt kvalificeret til at undervise i yin yoga, yang yoga og mindfulness meditation. Dit 200-timers yogalærercertifikat giver dig et solidt fundament til at videreformidle denne energifyldte yogaform. Med Cathrines omfattende 300-siders Yogamanual har du adgang til en bred vifte af yogasekvenser og detaljerede manuskripter, som du kan anvende direkte i dine første yogaklasser. Husk, at yoga er en livslang læringsrejse, og du har kun taget det første skridt!

Kan jeg leve som yogalærer efter denne uddannelse?

Cathrine vil under uddannelsen dele sine top-10 vigtigste erfaringer til at starte som yogalærer samt gennemgå 10 forskellige yogaprodukter, du kan anvende din nye viden til. Vi kalder det 'Yoga som forretning' på skemaet. Det kræver energi og tålmodighed at opbygge en yogaforretning, men det er absolut muligt, hvis det er din drøm!

Hvad indeholder dette 200-timers certifikat?

Når du har bestået eksamen på vores danske Yin Yang Yogauddannelse, modtager du et 200-timers yogalærercertifikat fra Cathrine Yoga Academy. Uddannelsen omfatter både fysiske undervisningsdage i København og på Bali samt adgang til nøje udvalgte yogavideoer fra Cathrine Yoga app'en, der støtter op om pensum. Du vil også blive tildelt fordybende hjemmeopgaver, hvor du får mulighed for at arbejde med vores omfattende Yin Yang Yogamanual, udforske sekvensering og tematisering samt øve dig i rollen som yogalærer. I frokostpauserne opfordrer vi til aktiv sparring med dine medstuderende, så I kan udveksle erfaringer og diskutere inspirerende yogaemner. Vores certificerede yogalærere underviser allerede i mange forskellige sammenhænge, såsom foreninger, fitnesscentre, yogastudier og virksomheder. Flere af vores uddannede yogalærere har valgt at følge deres passion for yoga ved at starte deres egen virksomhed.

Skal jeg medbringe eget yogaudstyr?

Der er yogaudstyr til rådighed på resortet, som vi bruger under hele opholdet. Hvis du føler dig mest komfortabel med din egen yogamåtte, som vi bruger ofte, er du meget velkommen til at medbringe den. En mulighed er at købe en tynd rejsemåtte, som du kan lægge ovenpå hotellets måtte. Der er yogapøller og yogablokke tilgængelige for alle deltagere!

Flere spørgsmål?

Vi har samlet alle de typiske spørgsmål, som vi modtager fra jer. Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Så send en e-mail til [email protected]

Cathrine Yoga Travel
Hejrevej 30, 2400 KBH NV
CVR: 40873546

Kontakt
E-mail: [email protected]

Rejs sikkert og godt
| Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3226