
Sommer Yogakuren
Din guide til en sundere, stærkere og mere nærværende ferie
Nyd en selvkærlig sommer med Sommer Yogakuren 🌸
I en travl og ofte overstimuleret hverdag kan det være svært at finde tid til sig selv – og endnu sværere at finde ro i kroppen og stilhed i sindet. Sommer Yogakuren er din invitation til at trække stikket, slippe tankemylderet og skabe et selvkærligt pusterum midt i sommerferien.
Vi starter mandag den 30. juni (uge 27) og slutter søndag den 10. august 2025 (uge 32).
I seks uger får du adgang til daglige yogaklasser og meditationer i Cathrine Yoga appen – med yin yoga, yang yoga, mindfulness meditationer, åndedrætsøvelser og ansigtsyoga. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, kan du følge forløbet i dit eget tempo og tage det med dig overalt i sommerlandet – på terrassen, i sommerhuset, ved havet eller hjemme i stuen.
Du kan endda tage din partner, din veninde eller dit barn med på yogamåtten – og få en skøn, nærværende oplevelse sammen.
💛 Sommer Yogakuren er for dig, som…
- ✔️ Trænger til at gøre noget godt for dig selv – uden dårlig samvittighed
- ✔️ Længes efter mere ro, nærvær og følelsen af at være til stede i nuet
- ✔️ Har svært ved at finde tid og struktur i hverdagen – men ønsker en blid og bæredygtig praksis
- ✔️ Ønsker at slippe spændinger, tankemylder og følelsen af ferieuro
- ✔️ Vil styrke din krop, dit åndedræt, din fordøjelse og dit nervesystem
- ✔️ Drømmer om en sommer med færre krav og mere indre fred
Sommer Yogakuren hjælper dig med at lande i kroppen, berolige dit nervesystem og fylde dig op med ro og energi – dag for dag. Alt, du behøver, er en yogamåtte og et ønske om at mærke dig selv.
✨ Bonus! Du får også en ekstra uge 7 med fyraftensyoga – en groundende og kærlig overgang, der hjælper dig med at vende tilbage til arbejdet.
Giv dig selv muligheden for at skabe dit eget sommerlige yogaeventyr – og styrk både krop, sind og sjæl i løbet af ferien.
Namasté
Cathrine
Sommer Yogakuren
Et nærende yogaforløb – skræddersyet til din sommer
- ✔️ Startdato: Sommer Yogakuren starter den 30. juni (uge 27) og slutter den 10. august 2024 (uge 32).
- ✔️ 6 uger med nærende yoga og meditationer: For alle uanset erfaring. Du får yin yoga, yang yoga, mindfulness meditation, åndedrætsøvelser, ansigtsyoga og dybe afspændinger. Hver dag får du en ny klasse, du kan nyde, når det passer dig.
- ✔️ 6 ugentlige e-mails: Hver mandag modtager du en kærlig e-mail med ugens tema, inspiration og direkte links til dine klasser.
- ✔️ 10 liveklasser over sommeren: Hver klasse varer 30 selvkærlige minutter med din yogalærer. Vi mødes typisk mandage og onsdage kl. 17 i en lukket Facebookgruppe. Kan du ikke være med live? Klasserne gemmes, så du kan se dem senere i dit eget tempo.
- ✔️ Din investering i dig selv: Vær med gratis som medlem af Cathrine Yoga appen – eller køb kuren som engangsbetaling for kun 199 kroner (svarende til 33 kroner pr. uge).
- ✔️ 60 dages adgang i Cathrine Yoga appen: Følg kuren i dit eget tempo og vend tilbage til dine yndlingsklasser, når du har brug for det.
- ✔️ 100 % tilfredshedsgaranti: Hvis kuren ikke lever op til dine forventninger, får du pengene retur til og med dag 2. Over 30.000 deltagere har allerede mærket forskellen – det kan du også!
- ✔️ Bonus – Ekstra uge 7, Fyraftensyoga: En forløsende og groundende bonusuge, der støtter dig i overgangen fra feriemode til hverdag – med ro, klarhed og balance.
Sommerens yogarejse – uge for uge
- Uge 1 – Begynderyoga: Lær yogaens grundstillinger – og skab en selvkærlig praksis, der holder. Usikker på, hvordan du kommer i gang? Denne uge guider dig trygt og roligt gennem de vigtigste grundstillinger i yin yoga, yang yoga og mindfulness meditation.
- Uge 2 – Powerugen: 7 dage til en stærkere og smidigere krop – med yin yang yoga. Mangler du energi og kropslig styrke? Her får du energifyldte yogaflows, der træner hele kroppen, løsner op for spændinger og skaber både fysisk og mental balance.
- Uge 3 – Morgenyoga: 7 dage til mere energi, ro og overskud – allerede fra morgenstunden. Dine morgener sætter tonen for resten af dagen. Denne uge hjælper dig med at etablere en selvkærlig morgenrutine, der vækker kroppen og fylder dig med positiv energi – helt uden stress.
- Uge 4 – Meditationsrejse: Find hjem i dig selv – med 7 nye mindfulness meditationer. I denne uge får du adgang til mit nye meditationsalbum. Du bliver guidet gennem kropsscanninger, afspænding og nærværstræning, der støtter dig i at finde mere sindsro og selvaccept.
- Uge 5 – Detox & fordøjelse: Skab flow i kroppen og ro i maven – med støttende yogastræk og twist. Oplever du uro, oppustethed eller indre ubalance? I denne uge arbejder vi med yoga, der stimulerer fordøjelsen, understøtter kroppens naturlige udrensning og skaber lethed i både krop og sind.
- Uge 6 – Sov godt: Giv slip på tankemylder og spændinger – og sov trygt hele natten. Har du svært ved at falde i søvn eller vågner du uroligt? Denne uge lærer dig at bruge blid yoga og sovemeditationer til at berolige nervesystemet, afspænde kroppen og finde ind i en dybere, mere restituerende søvn.
- BONUS! Uge 7 – Fyraftensyoga: 7 dage der giver ro i kroppen og afklaring i sindet – når arbejdsdagen slutter. Spændt i skuldrene? Mentalt træt? Denne uge hjælper dig med at give slip på dagens pres og lande blødt i dig selv. Med groundende yoga og afspænding skaber du en kærlig overgang fra ydre aktivitet til indre ro.
Programmet
Vi starter mandag den 30. juni 2025:
Sommer Yogakuren er et kærligt tag-selv-bord, hvor du frit kan vælge de yogaklasser og øvelser, der føles rigtige for dig – og som passer til netop din sommerferie. Slut med overvældelse og dårlig samvittighed. Hver morgen i løbet af sommerferiens seks uger får du adgang til dagens nye yogaklasse eller meditation. Du kan følge forløbet i den planlagte rækkefølge – eller vælge frit blandt klasserne alt efter, hvad du har brug for. Det er helt op til dig. Yogaklasserne kan du praktisere præcis dér, hvor du befinder dig i sommerlandet: i ferielejligheden, på terrassen, ved stranden eller på campingpladsen. Alt, du behøver, er en yogamåtte 🌸
Uge 1: Begynderyoga:
〰️ Begynderyoga | Yin (30. juni kl. 17-17:30)
〰️ Groundende kropsscanning (10 min.)
〰️ Begynderyoga | Yang (2. juli kl. 17-17:30)
〰️ Stive ben og haser (15 min.)
〰️ Forløs hofter og baller (15 min.)
〰️ Smelt rygsmerterne (20 min.)
〰️ Forløs skuldre og arme (20 min.).
Vigtigt: Alle liveklasser gemmes, så du kan praktisere og nyde dem senere, hvis du ikke har mulighed for at være med på selve dagen!
Uge 2 - Powerugen:
〰️ Helkropsflow | Styrke & power (7. juli kl. 17-17:30)
〰️ Yang for benene | Balance & stabilitet (30 min.)
〰️ Helkropsflow | Styrke & balance (9. juli kl. 17-17:30)
〰️ Yang for hofterne | Flow & fleksibilitet (30 min.)
〰️ Yang for ryggen | Twist & flow (30 min.)
〰️ Yang for armene | Styrke & toning (30 min.)
〰️ Yin flow | Smelt hele kroppen (20 min.).
Cathrine Koefoed
Din personlige yogalærer
Mit navn er Cathrine Koefoed – og jeg er din personlige yogalærer. Jeg er kvinden bag Cathrineyoga.dk – Danmarks største yogaunivers og Cathrine Yoga app’en, som inspirerer over 100.000 månedlige læsere, og så er jeg forfatter til Yin Yogabogen – Stræk dig i balance og Yang Yogabogen – Sund og stærk med yoga.
Sammen med min partner, Tommy driver vi Cathrine Yoga Travel, som arrangerer anmelderroste yoga-retreats til nogen af verdens skønneste lande fra Bali, Zanzibar og Sri Lanka til Spanien, Sverige og skønne Danmark.
Jeg er uddannet inden for yin, yang, gravid, hatha og vinyasa yoga (siden 2013) samt mindfulness og meditation. Oven i dét har jeg en HA(psyk.) fra CBS. Jeg uddanner også nye yogalærere i både yin yoga og yang yoga i Cathrine Yoga Academy.
Min mission er, at det skal føles godt at være dig. Jeg ønsker at hjælpe dig med at finde ro i sindet, selvaccept og kernestyrke.
Derfor er jeg så utrolig glad for, at du har truffet et bevidst og selvkærligt valg om at prioritere dig selv ved at skabe små åndehuller i din hverdag og mærke ind i din kerne.
Du kan altid fange mig på [email protected] ♥
Namasté
Cathrine 💜
Få svar på alle dine spørgsmål:
Hvad er Sommer Yogakuren?
Sommer Yogakuren er et selvkærligt 6-ugers onlineforløb i sommerferien, hvor du bliver guidet gennem yoga, meditation og åndedrætsøvelser, der styrker din krop og skaber ro i sindet. "Yoga" betyder forening – og med Yogakuren skaber du netop forbindelse mellem krop, sind og åndedræt.
Jeg er nybegynder. Kan jeg være med?
Ja, selvfølgelig! Alle kan være med – uanset niveau, alder eller erfaring. Yogakuren er skabt til at møde dig dér, hvor du er, med styrkende yang yoga, groundende yin yoga og blide meditationer.
Jeg er stiv som et bræt. Kan jeg lave yogaøvelserne?
Ja! Yogakuren er et trygt sted at starte – uanset hvor smidig du føler dig. Du vil hurtigt opleve, hvordan din krop bliver både stærkere og mere bevægelig, dag for dag.
Hvor lange er yogaklasserne?
Klasserne varer typisk mellem 10 og 30 minutter. Du kan vælge det tempo, der passer bedst til dig og din sommer.
Hvad skal jeg bruge?
Du skal bruge en yogamåtte, en yogapølle, en yogablok og et tæppe. Har du ikke det hele, kan du nemt bruge det, du har derhjemme – f.eks. et sammenrullet tæppe som pølle og en tyk bog som blok.
Hvor og hvornår får jeg adgang?
Når du tilmelder dig Yogakuren, får du et personligt login til cathrineyoga.dk. Her åbnes dagens klasse hver morgen i 6 uger. Jeg anbefaler, at du downloader Cathrine Yoga appen – så har du altid klasserne lige ved hånden. Du får også adgang til 10 liveklasser i en lukket Facebookgruppe – typisk mandage og onsdage kl. 17. Alle liveklasser bliver gemt, så du kan se dem, når det passer dig. Du har adgang til hele Yogakuren i 60 dage.
Jeg er ikke på Facebook. Kan jeg stadig være med?
Ja! Det er kun liveklasserne, der foregår på Facebook – og de bliver alle gemt i Cathrine Yoga appen, så du nemt kan finde dem senere, selv uden en Facebookprofil.
Kan jeg se live yogaklasserne senere?
Ja, selvfølgelig. Alle liveklasser bliver optaget og gemt, så du kan nyde dem, når det passer dig bedst.
Skal jeg følge klasserne på bestemte tidspunkter?
Nej. Du bestemmer selv, hvornår du praktiserer. Hver morgen åbnes dagens klasse, og du kan lave den lige præcis, når det passer dig – morgen, middag eller aften.
Er der tale om et medlemskab?
Nej, det er ikke et abonnement. Sommer Yogakuren er et enkeltkøb med 60 dages adgang. Du kan vælge at være med gratis som medlem i Cathrine Yoga appen – eller købe kuren for kun 199 kroner. Og bare rolig – du får 100 % tilfredshedsgaranti. Hvis Yogakuren ikke er noget for dig, kan du få pengene retur til og med dag to. Jeg ved, hvor stor en forskel yoga og mindfulness kan gøre – og jeg glæder mig til at dele det med dig!
Hvad hvis jeg kommer bagud?
Ingen stress – Yogakuren er skabt til at give ro, ikke dårlig samvittighed. Du har adgang i 60 dage, så du kan tage pauser og vende tilbage, når du har tid og overskud.
Er Yogakuren også noget for mænd?
Ja, selvfølgelig. Alle – uanset køn – kan få glæde af yogaens styrkende, beroligende og balancerende effekter.
Kan jeg lave yoga udendørs?
Ja! Mange deltager direkte fra sommerhuset, stranden eller terrassen. Du skal blot bruge din yogamåtte og en internetforbindelse.
Skal jeg lave yoga hver dag?
Det bestemmer du. Kuren er lagt op med en klasse om dagen, men det er helt okay at tage en hviledag eller gentage en favoritklasse. Det vigtigste er, at det føles godt for dig.
Hvad er yang yoga?
Yang yoga er en dynamisk, styrkende og energifuld yogapraksis. Yang yoga er som en bevægende meditation, hvor du glider fra stilling til stilling i et skønt flow. De dynamiske yogastillinger skaber varme, puls og styrke i kroppen, og de hjælper dig med at finde din indre power, energi, klarhed og viljestyrke. Du vil undervejs øge din kropsbevidsthed, koncentration og balanceevne.
Hvad er yin yoga?
Yin yoga er en groundende og meditativ yogapraksis, som består af lange, dybe og blide bindevævsstræk, hvor stillingerne holdes i 3-10 minutter. Yin yogastillingerne er kendetegnet ved at være liggende eller siddende og er ofte støttet med yogaudstyr. Du vil opleve, at stillingerne har en beroligende effekt på dit nervesystem og virker genopladende og afstressende. Det er en opdagelsesrejse i dit indre liv, hvor du sætter tempoet ned og skruer op for nærværet, stilheden og nuets kraft.
Hvad er mindfulness meditation?
Mindfulness meditation er en metode til at stilne sindet gennem fokus, koncentration og opmærksomhed. Når vi træner sindet, lærer vi at være til stede i nuet og at give slip på tankemylder og alt det, der forstyrrer sindet. Det er en træning i at være i stilheden, blive bevidst og komme ind i en tilstand af væren. Når vi bliver mere mindfulde, bliver vi også bevidste om, hvad der tapper os for energi – og hvad der giver os energi. På den måde rykker vores meditationspraksis også ind i vores virkelige liv, hvor vi begynder at handle mindfuldt og tage mindfulde, selvkærlige beslutninger.
Flere spørgsmål?
Du kan altid kontakte mig på [email protected], hvis du har flere spørgsmål, eller hvis du har brug for støtte undervejs! ♥️
Mærk yogaens helende effekter – og gør sommeren til en gave for krop og sind
💛 10 gode grunde til at være med på Sommer Yogakuren:
- → Er kroppen spændt, og sindet fyldt op?
✔️ Yin yoga hjælper dig med at slippe spændinger og skabe plads i kroppen – særligt i nakke, skuldre og ryg.
- → Savner du følelsen af styrke og flow?
✔️ Yin yang yoga kombinerer styrkende og blide bevægelser, så du føler dig stærkere, mere smidig og i balance.
- → Har du svært ved at finde ro i tankerne?
✔️ Mindfulness meditationer og åndedrætsøvelser guider dig hjem i dig selv og skaber indre stilhed.
- → Oplever du uro i maven eller uregelmæssig fordøjelse?
✔️ Blide twist og bevægelser støtter fordøjelsen og skaber flow i kroppen.
- → Trækker du vejret helt oppe i brystkassen?
✔️ Bevidst vejrtrækning beroliger nervesystemet og fylder dig med ny energi.
- → Føles ansigtet anspændt eller trækkende?
✔️ Ansigtsyoga løsner spændinger, aktiverer lymfesystemet og inviterer til blødhed og glød.
- → Har du svært ved at være god ved dig selv?
✔️ Yogaen minder dig om, at du er god nok – præcis som du er. Hver praksis er en kærlig pause for både krop og sind.
- → Længes du efter mere balance i sommerens tempo?
✔️ Sommer Yogakuren hjælper dig med at sænke tempoet og skabe åndehuller fyldt med ro og nærvær.
- → Fylder tankemylder og følelser for meget?
✔️ Meditation og mindful bevægelse hjælper dig med at slippe uro og finde ind i et blødt og fredfyldt rum.
- → Vil du gøre noget godt for dig selv – helt uden pres?
✔️ Sommer Yogakuren er skabt som en blid støtte til din fysiske og mentale sundhed – med selvomsorg og glæde i centrum.