YOGAINSPIRATION #2

3 skønne middagsretter fra østen

I dag deler jeg tre vegetariske middagsopskrifter fra østen, herunder Krydrede linsedeller med rødbedeRød Dhal samt Veganergryde. Alle opskrifterne er fra Anne-Sophie Lahmes nye kogebog, Køkkenterapi – Enkel mad til travle dage. Med en hverdag, der byder på lange arbejdsdage, korte aftener, og mange opgaver, kan det være svært at finde tid til at lave mad.

Anne-Sophie Lahme er kontaktchef i kommunikationsbureauet Lahme, madskribent, opskriftudvikler og arbejder professionelt med kommunikation om fødevarer og fødevaretendenser – og er ikke mindst et selverklæret madøre. Som Anne-Sophie skriver: “Bogen er smækfyldt med enkle, smagfulde og ofte grønne retter, der alle kan laves efter endt arbejdsdag og som ikke kræver hverken særligt udstyr, rejser udenlands efter ingredienser eller et kursus i franske teknikker, inden man kan gå i gang.” Køkkenterapi indeholder ca. 80 opskrifter fordelt på 8 kapitler, der tager dig fra morgenmad, over frokost, fisk, salater, aftensmad og desserter. Alle billeder er taget af Ditte Ingemann, og foodstylingen har Anne-Sophie selv stået for.

Rød Dhal

“Denne ret er helt fantastisk smagfuld, nem at variere, og så er det billig mad og til at blive mæt af. Inspirationen stammer fra mine mange rejser til Indien, og jeg tror, det er en af de første opskrifter, jeg selv lavede. Du kan nemt tilsætte mere kokosmælk, så den bliver til en linsesuppe, og prøv også at komme en håndfuld spinatblade i for variationens skyld.”

dhal-IMG_4141

{Rød Dhal – Foto: Ditte Ingemann & Foodstyling: Anne-Sophie Lahme}

Nok til 4 voksne eller til to dage.

Ingredienser

KARRYBLANDING

ØVRIGE INGREDIENSER

Bland alle de tørre ingredienser til karryblandingen i en skål, hak hvidløg fint, riv ingefær, og tilsæt også det. Smag på blandingen, og justér styrken, så den passer til dig. Stil til side.

Hak rødløget fint, skær guleroden i små tern, og tomaterne i både.

Varm en tykbundet gryde op, og kom kokosolien i. Når den er varm, tilsættes krydderiblandingen. Hold øje med det, for krydderierne suger olie, og de må ikke brænde på, så du skal evt. tilsætte mere olie. Tilsæt herefter løg, og svits dem, kom gulerod og tomater ved, og svits ved høj varme.

Når det har taget smag, tilsættes de røde linser, og hæld hurtigt herefter de mosede tomater over. Tilsæt 3 dl kogende vand, skru ned for blusset, læg låg på, og lad det koge i 20 min. Hold øje løbende, og tilsæt ekstra vand om nødvendigt.

Linserne suger godt, men den må heller ikke blive for vandet.

Efter 20 min. begynder linserne at gå fra hinanden, og dhalen bliver langsomt tyk og fyldig. Når linserne er kogt helt ud, tilsætter du kokosmælk, lader den koge op og smager til med salt.


Krydrede linsedeller med rødbede

“Gode vegetardeller med en distinkt mellemøstlig smag. Der er til 18–20 stykker i denne portion, så du kan også spise dem kolde dagen efter i en sandwich eller på rugbrød.”

linsedeller-IMG_3782

{Krydrede linsedeller med rødbede – Foto: Ditte Ingemann & Foodstyling: Anne-Sophie Lahme}

Ingredienser

Skræl rødbederne, og skær dem i mindre stykker. Fjern skrællen fra rødløg og hvidløg, og skyl persillen. Bland alle krydderierne i en lille skål, og kom dem herefter i en blender sammen med æg, rødløg, rødbeder, persille og hvidløg. Blend til en ensartet og våd masse.

Tilsæt havremel, og blend igen. Hæld massen over i en skål, og vend de skyllede og afdryppede linser heri.

Varm en pande op, og vær gavmild med kokosolien. Steg massen som små frikadeller, svarende til en lille spsk., i 3 min. på hver side ved middelhøj varme. Sørg for, at der er nok med olie på panden, så de får en sprød overflade, og vend dem kun én gang.

Skyl salaten, skær tomaterne i både, og servér straks.


Veganergryde

“Indrømmet, det tager lidt længere tid at lave denne ret, end det gør at lave de fleste andre opskrifter i bogen. Til gengæld passer den sig selv det meste af tiden. Og du kan sagtens lave tomaterne dagen før. Servér med godt brød til.”

veganer-gryde-IMG_5169

{Veganergryde – Foto: Ditte Ingemann & Foodstyling: Anne-Sophie Lahme}

Ingredienser

Udblød de tørrede kikærter natten over, skyl dem, og kog dem i en time, eller til de er møre. Kassér kogevandet.

Find en gryde frem, der kan gå i ovnen, for eksempel en støbejernsgryde, og kom de hele fed hvidløg, finthakket chili og olivenolie i. Skær tomaterne i kvarte eller halve afhængigt af størrelsen, og kom dem i gryden. Rør rundt.

Læg låg på gryden, og stil den i ovnen ved 200 grader i 1,5 time. Sluk for ovnen, rør rundt i tomaterne, og stil gryden tilbage i ovnen med låget på.

Halvér auberginen, skær den i tynde skiver, og steg dem på en pande i olie. Når aubergineskiverne er gået i opløsning, tilsættes de sammen med de mosede tomater til gryden med de ovnstegte tomater. Sæt den på det varme blus. Rør godt rundt, tilsæt kikærter og vand, og lad det stå og simre 10–15 min.

Smag til med salt og peber – der skal mere til, end du tror – og nyd med et stykke godt brød.


Tak til Anne-Sophie Lahme for deling af tre skønne opskrifter. Byd hjertens gerne ind med kommentarer til opskrifterne, til Anne-Sophie eller til blogindlæggets form ♥♥♥

I kan finde flere skønne hverdagsretter i Anne-Sophies nye kogebog, Køkkenterapi – Enkel mad til travle dage eller på Annesophielahme.dk.

Glem ikke at deltage: VEGANSK SKØNHEDSPLEJE - vind Urtekrams nye kokosserie ♥

Namasté, 

Cathrine (Yoga)

Facebook • Instagram • Pinterest • Bloglovin' 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YOGAINSPIRATION #2