Yogauddannelse? I dag deler jeg en personlig yogablog om min første yogauddannelse. Hvordan bliver man yogalærer? Det handler om en højskole, depression og angst, glæde samt yoga. Fordi hvor startede MIN yogarejse, og hvorfor endte jeg med at blive yogalærer?
Yogablog om min første yogauddannelse
Min egen yogarejse startede på Gerlev Idrætshøjskole, hvor jeg gik i et halvt år. Med over 300 timers yogaundervisning transformerede jeg (langsomt) min krop. Jeg gør! Udgangspunktet for mit højskoleophold var at lære mig selv at kende, flytte ud og være blandt en masse andre ligesindede mennesker, der tilsammen forhåbentlig kunne få mig på rette kurs.
Inden jeg startede på Gerlev Idrætshøjskole, havde jeg haft et halvt sabbatår efter min studentereksamen, og jeg følte mig mildest talt fortabt. Jeg havde svært ved at have frie tøjler, og jeg udviklede angst og depression i en middel til svær grad. Sammen med mine forældre besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville på højskole. Jeg havde nemlig læst og hørt mange positive ting om højskoler generelt.
På højskolen havde jeg CrossFit som hovedfag samt yoga og filosofi som valgfag. Da jeg valgte mine valgfag, var det forholdsvis tilfældigt, at det blev filosofi og yoga. I dag er jeg lykkelig over, at jeg valgte yoga og filosofi. Mit højskoleophold gav mig mod på livet, selvbevidsthed, mere selvtillid og selvværd samt en følelse af fællesskab. At jeg ikke var alene. I dag er jeg så glad for, at jeg har mødt så mange forskellige mennesker og set hvordan, man også kan være som menneske.
Yogalærer uddannelse i København
Det var først sommeren 2013, at jeg valgte at skrive en ansøgning til en yogalærer uddannelse i København. Efter mit højskoleophold var jeg blevet så bidt af yoga, at jeg turnerede rundt til diverse yogaklasser for at finde ro. Jeg har desuden været på fire yogaretreats, som også gav mig ny og opløftende energi. For mig er yoga er fantastisk livsfilosofi, der forbinder den travle professionelle hverdag med ro og indre tilfredshed. At alt er, som det skal være. Alt er perfekt. Lige nu.
Da jeg så, at man kunne søge ind på Yoga uddannelse ved Louise Justesen, som på daværende tidspunkt var min yndlingsyogalærer, valgte jeg at slå til. En, to, tre – så var jeg optaget på Yogauddannelsen, og efter mange måneders intens yogauddannelse i København, var jeg færdigtuddannet yogalærer med to 10-taller (mundtligt og skriftligt).
Det var en fed oplevelse at kunne stå med papiret i hånden og kunne kalde sig “yogalærer” ♥ Til en yogatime vil du høre mig sige: “I virkeligheden brænder jeg for en sund sjæl i en sund krop. Jeg interesserer mig blot for, at du skal have det fantastisk på alle områder i dit liv. Som yogalærer er min vision, at det skal føles godt at være dig.” Siden 2013 har jeg således undervist som yogalærer.
Angsten og depressionen lettede og blev dæmpet undervejs på min yogarejse. Jeg har dog lært, at jeg ikke kan “slette” eller fjerne ting fra mit sind, men jeg kan lære at acceptere, at det er der og være ok med det. Depressionen er forsvundet, men angsten kigger stadig frem nogle dage, og det er også ok.
2 kommentarer
Jeg står selv lige der hvor du beskriver, jeg er ved at kigge på højskole og overveje om det er det rigtige for mig efter de seneste år har været præget af spiseforstyrrelse depression stress og angst, jeg er meget i tvivl om det vil gøre at alt går i den rigtige retning som det gjorde med dig eller om det vil være for hårdt for mig da jeg ikke er af den type der får energi af at være social især ikke blandt andre mennesker dog kan jeg for det meste godt lide at være social og derfor tænker jeg at det måske godt ville kunne fungere hvis jeg bare får et ene værelse så jeg er sikker på jeg altid kan trække mig tilbage hvis jeg har brug for det. Jeg tænker også på at vælge fag som yoga og psykologi og måske skuespil, der ikke rigtig noget jeg har erfaring med men det er også det jeg tænker jeg vil bruge er højskoleophold til, til at lære nye sider og udfordre mig selv og forhåbenligt finden min glæde og min vej, men den eneste grund til jeg ikke har tilmeldt mig endnu er frygten for at det måske vil skade mere end det gavner men din historie giver håb det er lige det jeg går og håber på, og jeg tror jeg vil gribe chancen. Så tak for at dele denne dejlige inspiration!
Kære Line. Jeg er virkelig rørt over din besked! Når jeg tænker tilbage på mine år efter gymnasiet, får jeg helt ondt i maven, og jeg kan virkelig sætte mig ind i, hvor svært du måtte have det. Jeg kan virkelig anbefale at tage på højskole – netop dét, at man bliver lidt “tvunget” til at være social hjælper i dén grad. Det får tankerne andre steder hen, og man bliver en del af en positiv hverdag med massere af nye inputs fra andre og via aktiviteter. Personligt endte jeg med at have et alene-værelse, så jeg kunne trække mig tilbage, når jeg havde brug for det. Det kan jeg varmt anbefale at gøre 🙂 Vend endelig tilbage, hvis du har andre spørgsmål <3 Kh Cathrine