Én af de vigtigste ting, jeg har lært på min yogarejse, er den buddhistiske lære. Som yogalærer føler jeg mig beriget med en ro, der gør mig stærk indeni. Det der med at kunne give slip og nyde det, jeg har nu og ikke være fanget i det, der allerede er sket.

Der er en vigtig lære fra buddhismen: “En smuk blomst falmer, men fordi vi har erkendt det, overrasker det os ikke, og vi kan nyde blomsten, mens vi har den.”

Mit motto lyder således: “Lær at give slip – og bliv stærkere indeni!”

LÆR AT GIVE SLIP

Det gælder alt her i livet: kæresteforhold, forældre, bedsteforældre, materielle goder osv.

Når du har erkendt foranderligheden, så er det lettere at give slip. Så nyder du mennesker og begivenheder mere, mens du har dem, men når du ikke har dem mere, bliver du ikke så ked af det. NETOP, fordi du har erkendt, at tingene vil forandre sig.

Det er et grundvilkår i livet: Altings foranderlighed er en vigtig erkendelse.

Det er jo en god grundlære: Uanset om du har det godt eller dårligt, vil det gå over igen. Alt forandres. Det vil sige, at der er ingen grund til at klistre sig til følelserne. Der er ingen grund til at bruge din bevidsthed på at analysere, spekulere på eller på anden måde “sovse rundt” i dine følelser. For alt er forbigående.

Måske er du ked af det, fordi en kæreste er gået fra dig – det skal du have lov til at være ked af, og du skal gennemleve dine følelser – men du skal ikke klistre dig til dem. Du skal ikke forsøge at holde fast i følelserne. Heller ikke glæde – en berusende glæde kan nemlig blive til mani, hvis du fastholder den for længe.

Ved at lade følelserne fare undgår du de ekstreme følelsesudsving, som mange styres af. Ekstreme følelsesmæssige udsving, hvor du bare bliver vred og sur, og alt hober sig op indeni dig, handler ofte om, at du styres af gamle følelser. Men hvis du lader følelserne flyde gennem dig og ikke lader dig trække rundt i manegen af dem, så vil du ikke opleve de store følelsesmæssige rutsjeture.

Selvfølgelig findes der psykiske sygdomme, som ikke bare går over af sig selv, men kræver behandling. Depressioner og andre lidelser kan handle om kemi i hjernen og skal behandles som sådan. De skal behandles af professionelle. Det er slet ikke den slags følelser, der er tale om her. Der er tale om de følelser, som du kan påvirke og lære at takle anderledes. 

Holder du fast på følelserne, kan det let blive til en identitet, som er umulig at slippe. Det kan være en god idé enten at være sammen med nogle mennesker, som ikke taler dig efter munden, eller nogle mennesker, som du ikke kender så godt.

Nogle mennesker iklæder sig en depressionslignende tilstand, hvor det dårlige humør bliver til en vane. Hvis du har vænnet dig til at gå rundt og føle dig smådeprimeret, så er det udmærket, hvis nogen konfronterer dig med dig selv.

Det kan rykke dig ud af din vanetænkning. Det er også en udmærket idé at tage væk og være sammen med nogen, der ikke kender dig. Hvis de ikke kender dig, så er de da ligeglade med din depression og med, at det hele er synd for dig.

Det er også meget det samme med offerrollen: Den hænger tit sammen med mennesker, som er ekstremt selvbevidste om, hvordan de har det. Mennesker i offerrollen er tit meget egoistiske, fordi de går ud fra, at alt handler om dem selv. Og der ligger en ansvarsfraskrivelse i offerrollen. Ofre siger: “Det er hele verdens skyld.” De føler, at de kan tillade sig at rette verden udad istedet for at handle. Offerrollen er meget lidt proaktiv. Ofrenes sind er fyldt med “mig, mig, mig.”

Under en krise eller i sorg er det vigtigt, at man ikke modarbejder sine følelser, men lader dem komme op til overfladen uden at forsøge at undertrykke dem eller udvikle dem. Man skal forsøge at nå til et punkt, hvor man bare observerer sindet og tankerne (apropos yoga og meditation!). Derfra kan man så hæve sig lidt over problemerne, som om man står på en bjergtop og kigger ned på dem.

Vi har alle sammen mørke stunder og tristesse i os. Acceptér det og forstå, at de mørke stunder ikke fylder hele dit univers!

Hvordan giver I slip? Lad mig endelig høre fra jer 🙂