Morgengrød med chiafrø

Morgengrød med chiafrø - Opskrift på mættende og sund morgengrød
Morgengrød med chiafrø, kanel og lækker kardemomme er lige sagen, når maven rumler og skal have brændstof efter en god nats søvn 🌱 Denne fantastiske grødopskrift har fulgt mig gennem flere år. Du kan skifte kanel og kardemomme ud med andre lækre krydderier, hvis du vil. Jeg bruger disse glutenfri havregryn, men du kan også sagtens bruge andre former for gryn!

 

Glutenfri morgengrød

Denne glutenfri grød er lavet på de sorte chiafrø, der gør den ekstra luftig, “fluffy” og bare vildt lækker. Chiafrø er desuden en fantastisk kilde til gode fibre og fedtstoffer. Når du tilsætter vand, puster chiafrøene sig nemlig op og bliver til “chia-æg“. Så smart og vildt godt i bageopskrifter.

Hvorfor chiafrø?

  • Godt med kostfibre
  • Kalk
  • Antioxidanter
  • Omega-3-fedtsyrer
  • Masser af proteiner

 

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve min lækre opskrift på chiagrød med skyr og hindbær i lag. God fornøjelse 💛

Morgengrød med chiafrø - Opskrift på mættende og sund morgengrød
5 baseret på 1 anmeldelser

Morgengrød med chiafrø - Opskrift på mættende og sund grød

Ingredienser

Morgengrød

  • 50 g havregryn (glutenfri)
  • 2 spsk. chiafrø
  • 3 dl mælk
  • 2 tsk. kanelpulver
  • 0,5 tsk. kardemomme (valgfrit)
  • 0,5 tsk. kokossukker (valgfrit)
  • 0,25 tsk. havsalt

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne sammen i en gryde.
  • Kog din havregrød op ved middel varme i ca. 2-3 minutter.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen