Sunde ispinde med kokosmælk

Sunde ispinde med kokosmælk - Opskrift på hjemmelavede ispinde
Sunde ispinde med kokosmælk og bær 💛 Solen har i dén grad ramt Danmark med blå himmel, høj sol og blomster, der titter frem. Jeg elsker de lyse aftener, hygge ude i solen og selvfølgelig ispinde. Her er opskriften på nemme, lækre og sunde ispinde med kokosmælk, hindbær og jordbær toppet med hvid chokolade og tranebær.

 

Ispinde – Isforme og træpinde

Mine isforme er fra Silikomart og kan købes hos Green Goddess. Alle mine isforme er købt i en mini-version, da det er en god størrelse for børn og for os voksne. Én form rummer ca. 1,5 dl ismasse, så du kan med god samvittighed pynte dine ispinde med smeltet chokolade, tranebær og hakkede hasselnødder. Der medfølger 50 små træpinde til alle isforme, som jeg tænker at genbruge 2-3 gange.

Antiinflammatorisk kost

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve min lækre opskrift på snickers is. God fornøjelse 💛

Sunde ispinde med kokosmælk - Opskrift på hjemmelavede ispinde
5 baseret på 1 anmeldelser

Sunde ispinde med kokosmælk - Opskrift på hjemmelavede ispinde

Ingredienser

Sunde ispinde med kokosmælk

  • 2 dl kokosmælk
  • 2 håndfuld bær f.eks. hindbær, jordbær eller blåbær
  • 1 tsk agavesirup
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 50 g hvid chokolade
  • 1 spsk tranebær

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne sammen.
  • Fordel ismassen i dine isforme.
  • Lad dem stå i fryseren i min. 5 timer.
  • Pynt dem med chokolade og tranebær.