Cathrine mediterer i naturen

24. september 2020

Er jeg stresset? Test dig selv!

Er jeg stresset? Få mine personlige råd til mindre stress og mere overskud. Det er de færreste, der ved, at de er stressede, når de kollapser og brænder ud. Gennem det seneste år har jeg arbejdet en del med mit eget stressniveau, nervesystem og hormoner i balance. Jeg opdagede nemlig, at der var en direkte sammenhæng mellem travlhed og udebleven menstruation for mig – og mellem RO og balance.

Jeg begyndte derfor at indføre mindfulde pauser uden for yogamåtten. Mindfulness er et mit hemmelige våben, når jeg mærker indre uro, stress, angst, frygt og tårer.

Mindfulness mod stress

Det kan være svært at erkende: Ja, jeg er stresset og løber for stærkt.

Og ofte kommer der et ”lige nu” bag på, hvilket retfærdiggør, at jeg gerne må have travlt ”lige nu”, fordi i næste uge bliver det nok bedre. Min erfaring er dog, at travlhed avler mere travlhed. Af samme årsag valgte jeg at ansætte to nye personer i min virksomhed: Min nye personlige assistent (PA) og Tommy, som vicedirektør (COO) i Cathrine Yoga. Det betyder, at jeg kan sænke tempoet og fokusere på at dele min yogaglæde.

Er jeg stresset?

Test dig selv! Her er en liste over stresssymptomer:

  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Svimmelhed
  • Udmattet og rastløshed
  • Lavt energiniveau
  • Søvnproblemer
  • Uro i kroppen
  • Hovedpine
  • Koncentrationsbesvær
  • Dårligt humør og depressiv
  • Irritabel og aggressiv

Stresshormoner

Når det handler om stress, er der primært to hormoner, som har indflydelse på dit stressniveau. Der er adrenalin-hormonet, som udløses lige så snart, du oplever en stressende situation – og så er der kortisol, som frigives umiddelbart efter og er med til at mobilisere dine ressourcer.

Når adrenalin frigives i en stresset situation, kan du mærke alt fra hjertebanken, svedende i håndflader, sommerfugle i maven, tissetrang, spændte muskler, ændret åndedræt og fokuserede tanker. Hvis kroppen har et kronisk højt kortisol-niveau over længere tid, kan dette medføre permanent stress, kollaps, stresssygemelding og manglende cyklus.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen