Nicecream med jordbær
Hvad er nicecream med jordbær?
Nicecream er en nem is, der minder lidt om en smoothie, fordi den er lavet på banan, frugter og plantemælk. Nicecream er en bananis lavet på frosne bananer, tilsat søde og friske jordbær. Min nicecream er kun sødet med lidt agavesirup. Den naturlige sødme stammer nemlig fra bananerne og jordbærene. Du behøver slet ikke en ismaskine for at forberede lækker nicecream – det eneste, du skal bruge, er en blender til at mikse din lækre bananis.
Hjemmelavet is og nicecream
Lav din helt egen is – enten nemme og sunde ispinde eller nicecream. Det er så nemt at tilberede dine egne is, og mine opskrifter er både sunde og smagfulde. Når du selv laver is, så er de både sukkerfri og uden fløde – så kan du – og husets mindre beboere – nyde en naturlig is indeholdende udelukkende sunde og friske ingredienser.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på snickers is og mango nicecream. God fornøjelse 💛
Nicecream med jordbær - Opskrift på sund nicecream a la bananis med jordbær
Ingredienser
Nicecream med jordbær
- 2 store bananer (frost)
- 1-2 dl mælk
- 0,5 håndfuld jordbær (frost)
- 2-3 spsk. agavesirup
- 0,5 tsk. citron
- 2 stk. jordbær (pynt)
Sådan gør du
- Skræl 2 bananer, skær dem i skiver, kom skiverne i en frysepose, og læg dem i fryseren natten over.
- Kom frosne jordbær, 2-4 spsk. vand og lidt citronsaft i en gryde, og varm det op på svag varme.
- Når det er kogt sammen til en jævn masse, hælder du det i en beholder og sætter det på køl til dagen efter.
- Kom de frosne bananer og jordbærmassen i en blender næste morgen, og blend det sammen til is.
- Hæld havremælk i lidt ad gangen, og smag isen til med lidt ekstra agavesirup.
- Sæt isen tilbage i fryseren i 15-20 minutter, inden servering.
- Skær friske jordbær i skiver, og pynt isen med friske jordbær på toppen.
Nam, Cathrine! Det bringer dejlige minder fra Bali frem 😀