24. juli 2020

Pranayama – 3 styrkende og beroligende åndedrætsøvelser

Pranayama betyder åndedrætskontrol og kontrol af livsenergien i kroppen. Prana betyder livskraft og energi – og ayama betyder kontrol og forlængelse af energien. Pranayama består af en række åndedrætsøvelser og teknikker, der balancerer livsenergien i kroppen. Prana er fundamentet for og essensen af al liv. I ældgamle yogaskrifter har yogierne observeret åndedrættets effekt på dyr og menneskers sundhed. De observerede, at dyr, der trak vejret overfladisk og hurtigt – for eksempel hunde, havde en kortere levetid end dyr, der trak vejret dybt og roligt – for eksempel skildpadder. Disse observationer fik yogierne til at praktisere pranayama som en livsforlængende praksis. Når du kan kontrollere dit åndedræt og livsenergien, kan du kontrollere din sindsstemning.

Pranayama - Få Cathrines tre åndedrætsøvelser: Åndedrætsbevidsthed, det sejrende åndedræt (ujjavi) og vekselåndedrættet (nadi shodhana)

Pranayama – Åndedrætskontrol

Pranayama, åndedrætsøvelser og vejrtrækning er et af de emner, som vi fordyber os i inde i yogaklubben. Yoga betyder forening og minder os om, hvordan vi er forbundet til hinanden og alt i livet. Yogaen bygger på en række ældgamle skrifter, som kendetegnes som den indiske yogafilosofi. Yogaen forbinder den fysiske, energetiske, mentale og visdomsfulde og blissfulde krop, som tilsammen leder os til endelige frigørelse – fra lidelse til frihed. Yogafilosofien handler om, hvordan du gennem en kontinuerlig yogapraksis kan finde indre ro, stilne sindet og mærke, at du er en del af noget større.

Pranayama – Det unikke åndedræt

Vi tager ca. 20.000 vejrtrækninger om dagen. Åndedrættet er kroppens vigtigste funktion, og hvis vi ikke trækker vejret, holder hjertet op med at slå. Et sundt og nærværende åndedræt holder hjertet stærkt, bedre iltet og næret, hvilket medfører et længere liv. Ilt er vores cellers vigtigste næringsstof. Når du trækker vejret sundt, giver du kroppen et indre brusebad, hvor affaldsstofferne renses ud, og du sender ny energi rundt til cellerne. Åndedrættet er katalysatoren for dit indre brusebad. Desuden renser åndedrættet kroppen ved at styrke blodcirkulationen og lymfesystemet, hvor forbedrer frigivelsen og transporten af affaldsstoffer.

Fordele ved pranayama:

  • Renser kroppen for affaldsstoffer
  • Beroliger nervesystemet
  • Reducerer stress og indre uro
  • Giver dig mere energi og overskud
  • Styrker dit immunforsvar
  • Øger din kreativitet
  • Styrker dit selvværd
  • Giver en følelse af accept og tillid
  • Sænker blodtrykket
  • Tilfører ilt til hjernen og giver mental klarhed

Pranayama - Få Cathrines tre åndedrætsøvelser: Åndedrætsbevidsthed, det sejrende åndedræt (ujjavi) og vekselåndedrættet (nadi shodhana)

Åndedrætsøvelse 1: Åndedrætsbevidsthed

Start med at observere dit åndedræt. Hvis du er stresset eller har mange bolde i luften, vil det naturligvis påvirke dit åndedræt. Det dybe åndedræt vil skabe indre ro, klarhed og livsenergi (prana). Ved at træne det dybe åndedræt kan du komme på 8-12 indåndinger i minuttet – i modsætningen til et stresset menneske, som kan tage op mod 12-15 indåndinger. Når du har observeret dit naturlige åndedræt, kan du fortsætte med at tælle åndedrættet bevidst, hvor hvert et åndedrag forlænges. Her er et vigtigt, at du får luften helt ned til bunden af maven (mellemgulvet under navlen) på indåndingen og giver slip på udåndingen, så mellemgulvet stiger op igen og hjælper med at trække luften ud igen. Hvis du bliver utilpas eller svimmel, så tag en kærlig pause fra det dybe åndedræt.

Åndedrætsøvelse 2: Det sejrende åndedræt – ujjayi

Det sejrende åndedræt er en kraftfuld åndedrætsøvelse, der renser og skaber frit energiflow i kroppens energikanaler, hvor energien strømmer. I det indiske energisystem kaldes livsenergien for prana, mens i det kinesiske energisystem kaldes energien for chi. På engelsk oversættes åndedrættet som ”ocean breath”, da åndedrættet lyder som havets bølgebrus. Øvelsen er særlig god til at skabe indre ro, klarhed, fokus og kropsvarme.

Det sejrende åndedræt starter med en dyb indånding igennem næsen, hvor du spænder omkring stemmebåndet og din halsmuskulatur, hvilket skaber den brusende bølgelyd eller en blid hvæsen. Når musklerne omkring halsen strammes, sænkes hastigheden for indåndingen, hvilket forlænger ind- og udåndingen. Når du trækker vejret ind igennem næsen, holder du luften en tilpasset luftighed. Det er vigtigt, at vejrtrækningen er langsom, og lyden er ensartet på både ind- og udåndingen.

Åndedrætsøvelse 3: Vekselåndedrættet – nadi shodhana

Vekselåndedrættet er en klassisk åndedrætsøvelse, der skaber indre ro, glæde og balance i sindet. Nadi shodhana betyder renselse af kroppens energikanaler, hvor den vitale livsenergi strømmer (prana). Åndedrætsøvelsen skaber ro i nervesystemet, stilner sindet, forbedrer den mentale klarhed samt skaber en bedre harmoni imellem højre og venstre hjernehalvdel. Øvelsen praktiseres i et roligt og blidt tempo, hvor du trækker vejret skiftevis igennem højre og venstre næsebor.  Vekselåndedrættet bringer dig ind i nuet og er god måde at starte en meditativ, indre rejse.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.