Smukke orange bygninger i ørkenen på Yoga Retreat i Marokko

Yoga & surf

Yoga Retreat i Marokko

Trænger du til at genfinde din indre styrke, rense ud i tankemylderet og mærke dig selv helt ned i kroppen? På dette unikke yoga-retreat i Marokko inviterer vi dig til en uge med fordybelse, velvære og vitalitet.

Glæd dig til en sanselig rejse med styrkende yin yang yoga, udrensende yin yoga, mindfulness, meditation og surf for begyndere.

Du får også serveret lækre, nærende måltider, der understøtter din energi og balance.

Vi bor på et luksuriøst Yoga, Surf & Spa Resort med havudsigt og spa – omgivet af zen-haver, palmer og den beroligende lyd af bølgerne. Her kan du nyde hammam-ritualer i spaen, rolig refleksion i solen og forfriskende yoga med udsigt til havet.

Under retreatet inviteres du også til at dykke dybere ind i dig selv. Giv dig selv plads til refleksion og indre transformation, når vi sætter fokus på mentale opmærksomhedspunkter og støtter dig i din proces med vores populære transformations-dagbog. Her kan du skrive, mærke efter og stille dig selv de spørgsmål, der virkelig betyder noget.

Retreatet er for dig, der længes efter ro, styrke og fornyet energi – både indefra og ud.

Namasté
Cathrine 🌸

Yogaelever i hvidt tøj laver træets stilling på Yoga Retreat i Marokko

Hvad er yoga?

Yin yoga er en groundende og meditativ yogapraksis. Yin yoga består af lange, dybe og blide bindevævsstræk, hvor stillingerne holdes i 3-10 minutter. Klassisk yin yoga handler blandt andet om blidhed, langsomhed, at give slip, energiflow, nærvær og selvaccept. Det er en opdagelsesrejse i dit indre liv, hvor du sætter tempoet ned og skruer op for nærværet, stilheden og nuets kraft.


Yang yoga er en dynamisk, styrkende og energifuld yogapraksis. Yang yoga er som en bevægende meditation, hvor du glider fra stilling til stilling i et meditativt, langsomt flow. Mens yin er det stabile, beroligende og afstressende, er yang i højere grad det aktive, bevægende og styrkende. De dynamiske yogastillinger skaber varme, puls og styrke i kroppen og hjælper dig med at finde din indre power, energi, klarhed og viljestyrke. Du vil også naturligt øge din kropsbevidsthed, koncentration og balanceevne.