Kirstine Marie Fabricius

“For mig er yoga indgangen til kropslig og mental styrke. Det er afgørende for vores oplevelse af frihed i vores sind. I min undervisning fokuserer jeg på, at vi finder ind til den uundværlige energi og styrke, som gør os i stand til at fokusere på os selv som et hele.” – Kirstine Marie Fabricius

Kirstine er en passioneret yogalærer, og har undervist i yoga siden 2015. Med en omfattende baggrund inden for kropslig og mental udvikling er Kirstine den helt rigtige tilføjelse til Cathrine Yoga-familien.

Undervisningsstil

Hendes tilgang til undervisning er nærværende, dedikeret og tilpasset den enkelte elevs behov. Hun stræber altid efter at skabe et trygt rum, hvor den enkelte elev kan finde sit eget flow på yogamåtten og få mest muligt ud af deres læringsoplevelse.

Uddannelse og erfaring

Hun er certificeret yogalærer indenfor hatha, vinyasa og yin yoga – samt erfaren kropsterapeut. Denne kombination giver Kirstine en unik tilgang til yogaundervisningen, der fokuserer på at styrke og helbrede krop og sind.

Desuden har Kirstine en cand.comm. i kommunikation og psykologi. Samtidig med at hun har en baggrund inden for dans, teater og idræt. I mere end 20 år har hun undervist børn, unge og voksne i disse discipliner. Hendes erfaring har ført hende til at etablere sit eget “Styrk dig – Bevægelses- og Terapihus” på Nørrebro. Her hjælper hun dagligt klienter med smerte- og stressterapi og underviser i både hold, workshops og events. Som en del af Cathrine Yoga bidrager Kirstine med sin ekspertise i funktionel yoga. Samtidig med at hun deler hun sin viden om yogarelateret anatomi, fysiologi og biomekanik.

Cathrine om Kirstine:

”Jeg er utroligt glad for at have Kirstine med ombord! Kirstine er en både rar, nærværende og dedikeret underviser. Hun er fascineret af den menneskelige krops power og de muligheder vi hver især har, når vi finder ind til vores kropslige styrke. Kirstine forsøger altid at tilpasse undervisningen. Så du som yogaelev finder ind til et skønt bevægelses- og læringsflow og får mest muligt ud af din tid på yogamåtten. Tag varmt og kærligt imod Kirstine i Cathrine Yoga Universet!”

Alle

7 videoer