2. september 2021
Yogastilarter, yogaformer og yogatyper. Yoga er et fantastisk begreb, som spænder over et hav af forskellige yogastilarter. Det var en kæmpe åbenbaring for mig at opdage, at der findes mindst én yogagren til os alle. Hvis du er ny, anbefaler jeg at prøve forskellige yogastilarter og mærke på egen krop, hvad der føles rigtigt og dejligt. Det er okay, at det strækker eller vækker utålmodighed i dig – men hvis du mærker stor modstand indeni, kan det være, at du skal prøve en anden yogaform!
Det handler om at være ikke-dømmende, åben og tænke kærlige tanker om dig selv, når du prøver. Mærk efter, hvad der gøres godt for dig. Efter en yogaklasse kan du spørge dig selv: Hvilken følelse mærker jeg lige nu? Alle følelser er gode, så længe du tillader dem. I det kommende vil jeg præsentere forskellige yogastilarter i alfabetisk rækkefølge, som jeg har dyrket. Hvad er hatha yoga. Hvad er yin yoga? Hvad er yin yang yoga?
Anusara Yoga tilhører en gren af den indiske hatha. Anusara integrerer dybe lærings-principper omkring “alignment” (mentalt). Fokusset er på de spirituelle principper, som handler om at åbne sig op til det større og at blive ét med det guddommelige. Yogaformen er designet til at åbne dit hjerte for at kanalisere energi og vibrationer. Du vil modtage særlige lærings-principper, som kan bruges på og udenfor yogamåtten. En yogaklasse vil ofte være baseret på et livsbekræftende tema, som vil hjælpe dig til at binde den fysiske praksis sammen med en dyb følelse af fælleskab, tryghed og kærlighed. Filosofien er nemlig, at det “øverste” er være tilstede overalt. Er du åben for det spirituelle?
Ashtanga er en af de mest dynamiske stilarter. Ashtanga fokuserer på en meget bestemt række af yogastillinger (asanas), åndedrætsøvelser (pramayama) samt baseret på yogaens otte grene fra Patanjali’s Yoga Sutras. Yogaformen er fysisk krævende og foregår i et hurtigt tempo. Ashtanga er baseret på “alignment” (fysisk), hvorfor yogastillingerne skal udføres på en æstetisk måde.
Lov mig, at du tænker kærlige tanker om dig selv, når der er noget, som din krop ikke kan. Det er SMUKT, at du er unik! Jeg har selv været i Indien, hvor jeg blev uddannet indenfor denne hårde yogaform. Jeg anbefaler kun yogaformen til øvede yogier, som kender kroppen godt.
Bikram er en varm fornøjelse. Yogaformen praktiseres i et 40 graders varme med høj luftfugtighed, hvilket fremmer kroppens evne til at svede – og frigive affaldsstoffer. Du begynder at svede, inden yogaklasser starter! Varmen vil smidiggøre kroppens muskler, sener og led hurtigt. Flere oplever, at de kan komme ind i flere yogastillinger, hvilket kan være både positivt og negativt. Bikram varer 90 minutter og består af 26 bestemte yogastillinger (asanas) og åndedræts-øvelser (pranayama). Yogaformen er fysisk krævende og foregår i et hurtigt tempo. Hot Yoga er en mildere yogaform, hvor temperaturen er lavere, og yogaklasserne er meget varierende. Du kan gå til Hot Yin, Hot Flow og Hot Hatha.
Chanting er en syngende yogaform, hvor stemmen bruges til mantra-sang. Chanting bruges indenfor flere forskellige yogaformer, herunder Bhakti, Jivamukti og Kundalini. Chanting er lydhealing! Gennem mantra-sang udsendes vibrationer, som åbner op for energierne i kroppen. Det handler om at skabe forening mellem krop, sind og sjæl. Det er meget normalt, at en yogaklasse starter og slutter med 1-3 fælles “Aum”. Dette bruges til at balancere energien samt skabe en følelse af fælleskab. Chanting er en mere spirituel praksis, som stammer fra Indien! Det menes, at lyden har en healende effekt på krop, sind og sjæl. Chanting skaber fokus, større bevidsthed og får sindet til at slappe af.
Gravid Yoga er selvfølgelig til gravide kvinder. Der er nogle særlige yogaøvelser og åndedrætsteknikker, som anbefales under graviditet. Det er smukt at se, hvordan denne yogaform vokser i storbyerne. Yogaøvelserne er rolige, så kroppen strækkes og styrkes på en blid måde. Du vil med stor sandsynlighed mærke en dybere kontakt og nærvær med din baby. Du vil forebygge graviditetsudfordringer og blive klar til din fødsel. Åndedræts-teknikkerne vil også kunne bruges under fødslen. Yogaformen er blid!
Hatha er den mest udbredte yogaform i vesten og kan betegnes som “klassisk”. Hatha består også af yogastillinger (asanas), åndedrætsøvelser (pranamaya) og meditation (dhyana). Yogaformen foregår i et langsommere tempo – ofte fem vejrtrækninger. Fokusset er på de enkelte yogastillinger, som skal udføres i “alignment” med resten af kroppen. Derudover er fokusset på de spirituelle principper, som handler om at åbne sig op til det større og at blive ét med det guddommelige. Yogaformen er designet til at åbne dit hjerte for at kanalisere energi og vibrationer. Hovedkanalen er rygsøjlen, hvor du lærer om kroppens chakraer. Jeg underviser selv i yin yang yoga, som er en lidt blidere form for vinyasa/hatha kombineret med udrensende yin yoga.
“Jeg er netop hjemvendt fra vidunderlige Bali. Jeg er fyldt med begejstring og taknemmelighed over at have været en del af det skønneste yogaretreat. Et yogaretreat der åbnede hjerter og et yogaretreat med den dejligste yoga og dejligste yogalærer. Jeg er dybt taknemmelig for al den gode energi, som jeg oplevede på Bali og også har fået med hjem efter yoga med nærværende og søde Cathrine. Jeg har nydt at lave yoga med Cathrine som yogalærer. Hendes stemme er SÅ beroligende og utrolig rar at lytte til. Jeg har fundet glæden ved at lave yinyoga takket være Cathrine. Det giver den dejligste ro, og denne ro og yoga er taget med hjem. Cathrines retreats kan varmt anbefales! Det har været over al forventning, og jeg er mere end klar til at tage afsted igen. Af hjertet TAK for nogle helt vildt givende dage – på alle niveauer. Det har været helt igennem fantastisk.“ – Christina Cecilia Holfort, Bali Yoga Retreat
Iyengar stammer fra indiske B.K.S. Iyengar. Denne yogastilart handler i høj grad om “alignment” og stillingernes udførelse. Fokusset er på teknik, præcision og kropsholdning. Yogastillingerne kan sammenlignes med de indiske yogagrene. Iyengar gør brug af diverse redskaber, såsom yogablokke, bælter, tæpper og stole, således at kroppen kan stå helt præcist i yoga-stillingerne. Vejrtrækningen bruges til at komme dybere ind i stillingerne. Yogaformen bruges også terapeutisk (fysisk).
Jivamukti Yoga er fysisk udfordrende, intellektuelt stimulerende og mentalt beroligende. Jivamukti yoga har primært fokus på spirituel udvikling. ”Jivamukti” udspringer fra sanskrit og betyder ”frigjort sjæl”. En Jivamukti klasse har fokus på et særligt tema og består af dynamisk vinyasa yoga, meditation, chanting, affirmationer og afspænding.
Kundalini Yoga er en aktiv og dynamisk form for yoga, som består af kropsøvelser, åndedrætsøelser, meditation og mantra. ”Kundalini” betyder “vitalitet” eller “livskraft”. Kundalini handler om at øge flowet af denne vitalitet i kroppen. Formålet er at vække Kundalini-energien til at bevæge sig fra roden af rygsøjlen (Rodchakra) til toppen af hovedet (Kronechakra). Yogaøvelserne adskiller sig fra de klassiske stillinger, og der er i højere grad fokus på åndedrætsøvelser, meditation, mantraer og chanting.
Vinyasa yoga er en dynamisk yogaform, som ofte består af solhilsner og styrkende sekvenser. Fokusset er at skabe et dynamisk flow mellem stillingerne i takt med åndedrættet. Vinyasa Yoga styrker musklerne, balancen og din koncentrationsevne. Du vil mærke, hvordan åndedrættet og stillingerne smelter sammen til én.
“Er lige landet efter 12 ubeskriveligt fantastiske dage på Bali, fra Cathrines Yogaretreat. Og hold nu op! Sikke en oplevelse! Hendes hjertevarme, rummelighed, visdom og kærlighed, får en til at føle sig helt tryg! Cathrines undervisning fik mig til at glemme tid og sted, og jeg er nu blevet så afhængig af hendes Yin Yang Yoga, at jeg starter hos hende i Danmark! Jeg giver hende min aller varmeste anbefaling, og jeg skal helt klart på Yogaretreat med hende igen – og vil anbefale alle at gøre det samme.“– Josefine Tandberg Dalsgaard, Bali Yoga Retreat
Yin yoga er en groundende og meditativ yogapraksis. Yin yoga består af lange, dybe og blide bindevævsstræk, hvor stillingerne holdes i 3-7 minutter. Klassisk yin yoga handler blandt andet om blidhed, langsomhed, at give slip, energiflow, nærvær og selvaccept. Det er en opdagelsesrejse i dit indre liv, hvor du sætter tempoet ned og skruer op for nærværet, stilheden og nuets kraft.
Yang yoga er en dynamisk, styrkende og energifuld yogapraksis. Yang yoga er som en bevægende meditation, hvor du glider fra stilling til stilling i et meditativt, langsomt flow. Mens yin er det stabile, beroligende og afstressende, er yang i højere grad det aktive, bevægende og styrkende. De dynamiske yogastillinger skaber varme, puls og styrke i kroppen og hjælper dig med at finde din indre power, energi, klarhed og viljestyrke.
Mindfulness meditation er en metode til at stilne sindet gennem fokus, koncentration og opmærksomhed. Når vi træner sindet, lærer vi at være til stede i nuet og at give slip på tankemylder og alt det, der forstyrrer sindet. Det er en træning i at være i stilheden, blive bevidst og komme ind i en tilstand af væren. Når vi bliver mere mindfulde, bliver vi også bevidste om, hvad der tapper os for energi – og hvad der giver os energi. På den måde rykker vores meditationspraksis også ind i vores virkelige liv, hvor vi begynder at handle mindfuldt og tage mindfulde, selvkærlige beslutninger.
Kommentarer