Velkommen til vores selvkærlige Yin Yoga-uddannelse. Denne uddannelse vil klæde dig på til at undervise dine egne yogaklasser. Du bliver certificeret som 100-timers yogalærer med speciale i yin yoga og mindfulness meditation. Som yogalærer er din vigtigste opgave at skabe et trygt og kærligt rum for dine elever, hvor du kan guide og inspirere dem til at finde indre ro og styrke. Her finder du alle vores yoga- og meditationsvideoer, som er en del af pensum på uddannelsen. Yin yoga er en groundende og meditativ yogapraksis, hvor der arbejdes med kroppens bindevæv. Stillingerne holdes typisk i 3-10 minutter, hvilket giver plads til sindsro, stilhed og selvkærlighed. Klassisk yin yoga handler om blidhed, langsomhed, at give slip, energiflow, nærvær og selvaccept. Det er en opdagelsesrejse ind i dit indre, hvor du sætter tempoet ned og giver plads til nuets kraft. Yin yoga hjælper dig med at frigøre fysiske, energetiske og mentale spændinger og blokeringer. Uddannelsen bygger på en funktionel tilgang, der tager højde for, at vi alle er forskellige anatomisk, fysiologisk og psykologisk.