22. september 2021
Hvor ofte skal man dyrke yoga? Kan man dyrke yoga hver dag? Hvor mange gange om ugen skal man dyrke yoga? Jeg modtager SÅ mange søde spørgsmål fra mine yogaelever. Det er en myte, at yoga er tidskrævende. Yoga tager den tid, du giver den.
Ligesom så mange andre ting, er det det samme med yoga:
At lidt er bedre end ingenting, og ting tager den tid du giver den.
Så hvis du kun har 20 minutter, tre gange om ugen, så er det den tid, yoga kræver af dig. Jeg har en kort morgenpraksis, som jeg laver om hver morgen. Den består af tre dejlige yin-stillinger, og det tager 15 minutter. Yoga kræver den tid du giver den – hverken mere eller mindre. Men ofte er det sådan, at når du begynder at praktisere yoga, får du lyst til at praktisere mere – og så begynder du at prioritere det. På de øvrige dage lytter jeg til en dejlig yoga nidra Sovemeditation, som beroliger mit nervesystem fuldkommen. Begge dele er yoga!
I mit store yogabibliotek finder du altid 5 gratis yogavideoer, som du kan nyde. Du kan også downloade Cathrine Yoga app’en → og få adgang direkte på din iPhone, iPad eller smartphone. Cathrine Yoga app’en er downloadet mere end +25.000 gange og indeholder også +150 gratis opskrifter. Namasté 😍
Hej Cathrine 😊 Jeg dyrker selv yoga og er meget glad for dette. Jeg har et spørgsmål. Jeg har en rigtig god veninde, som meget gerne vil dyrke yoga, men har den meget store udfordring, at hun i 2016 fik en hjerne blødning. Hun kan godt gå, har nedsat kraft i ve ben og kan ikke bruge ve arm.
Har du, eller kender du , noget til yoga for disse udfordringer. Hun vil have meget gavn af det, men ved ikke, om du har haft denne udfordring, eller om andre i yoga kredse arbejder med dette. Vh Annette sommer
Kære Annette 😊 Hvor er det godt, at hun har dig som støtte. Jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe. Jeg ville finde en lokal yogalærer til en privat yogasession, hvor hun får skræddersyet et yogaprogram til hende. Mine yogaprogrammer inde i onlineuniverset er desværre ikke specifikke nok. Jeg sender jer begge god energi. Kh Cathrine 🙏