Grøn salat med rejer
Denne mættende grønne salat er rig på både bælgfrugter, grønt og fisk 😍
Grøn salat med rejer
Og både grønt og bælgfrugter, som fx linser, er gode kilder til blandt andet protein samt andre vigtige næringsstoffer. Derudover har bælgfrugter et meget lavt klimaaftryk 👏
Skaldyr og fisk indeholder vigtige vitaminer og mineraler, som kan være svære at få gennem andre fødevarer, herunder blandt andet D-vitamin, selen og jod. Derudover bidrager fisk og skaldyr med protein, lige som de er en god kilde til vigtige omega-3-fedtsyrer, som er både antiinflammatoriske og sundhedsfremmende.
Mangler du inspiration til lækre salater? Så prøv min avokadosalat med quinoa eller min superfood salat med asparges og blåbær 💪🏼😋
Grøn salat med rejer - opskrift på en mættende grøn salat med skaldyr og krydderurter
Ingredienser
Grøn salat
- 1 dl grønne linser
- 1 spsk. smagsneutral olie
- 1 lille fed hvidløg
- 5 g dild
- 1 nip salt
- 150 g rejer i lage
- 1 hjertesalat
- 5 g purløg
- ½ agurk
- 1 avocado
Sådan gør du
- Kog linserne i letsaltet vand og efter pakkens anvisning.
- Varm olien let op på en pande.
- Pres hvidløgsfeddet, hak 1 håndfuld dild fint, og svits det kort i olien med lidt salt.
- Kom rejerne på panden, steg dem i ca. 1-2 minutter, og lad dem derefter hvile i olien.
- Snit salaten, hak purløget fint, skær agurken i mindre tern, og bland det sammen.
- Kom rejerne og olien i salaten.
- Skær avocadoen i tern, og kom den i salaten lige inden servering.
- Smag evt. salaten til med lidt salt.
Kommentarer