Rødbedesalat med avocado
Masser af grøntsager!
Jeg spiser altid masser af grøntsager i alle regnbuens farver til både frokost og aftensmad, hvor grøntsagerne er den primære del af måltiderne. Jeg elsker at mikse rå grøntsager på kryds og tværs tilsat marinader lavet på sunde fedtstoffer. Jeg er inspireret af mine alle eksotiske yogarejser i Asien og Afrika. Jeg holder mig glad, sund og rask med nærende måltider, hjemmeyoga og ting, der giver mig energi og gør mig glad.
Antiinflammatorisk kost
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på grøn bønnesalat og tomatsalat med mozzarella og basilikum. God fornøjelse 💛
Rødbedesalat med avocado - Opskrift på salat med rødbede, avocado, babyspirer og forårsløg
Ingredienser
Rødbedesalat
- 200 g rødbede
- 1 stk. avocado
- 0,5 bundt purløg (eller dild)
- 150 g babyspirer
Sådan gør du
- Skræl dine rødbeder og riv dem på et rivejern.
- Bland en lækker rødbedesalat med rødbede, avocado, puløg og babyspirer.
- Tip! Bland salaten i en skål med låg og ryst. Således bliver salaten mere cremet og blandet godt (avocadoen).
Denne salat smager helt fantastisk! Jeg kan anbefale dig at spise salaten til frokost med 1-2 æg. God fornøjelse 🙂