Cathrine viser det sejrende åndedræt ujjavi pranayama

2. september 2021

Det sejrende åndedræt – ujjavi pranayama

Det sejrende åndedræt er en kraftfuld åndedrætsøvelse, der renser og skaber frit energiflow i kroppens energikanaler, hvor energien strømmer. I det indiske energisystem kaldes livsenergien for prana, mens i det kinesiske energisystem kaldes energien for chi. På engelsk oversættes åndedrættet som ”ocean breath”, da åndedrættet lyder som havets bølgebrus. Øvelsen er særlig god til at skabe indre ro, klarhed, fokus og kropsvarme. Det sejrende åndedræt starter med en dyb indånding igennem næsen, hvor du spænder omkring stemmebåndet og din halsmuskulatur, hvilket skaber den brusende bølgelyd eller en blid hvæsen. Når musklerne omkring halsen strammes, sænkes hastigheden for indåndingen, hvilket forlænger ind- og udåndingen. Når du trækker vejret ind igennem næsen, holder du luften en tilpasset luftighed. Det er vigtigt, at vejrtrækningen er langsom, og lyden er ensartet på både ind- og udåndingen.

Det sejrende åndedræt – ujjavi pranayama

Sådan gør du:

  1. Sæt dig i en behagelig meditationsstilling. Sid gerne på en meditationspude.
  2. Spænd musklerne omkring stemmebåndet – de samme muskler, du bruger til at synke med – så passagen til indåndingen bliver smallere. Sæt spidsen af tungen op i den bløde del af ganen.
  3. Tag en dyb indånding igennem næsen, så luften kommer helt ned til bunden af maven. Udvid først maven og herefter brystkassen. Hold vejret. Ånd langsomt ud igennem næsen igen med den samme brusende lyd.
  4. Du kan fortsætte åndedrætsøvelsen ved at tælle 5-2-5-2: Indånding (tæl 5), hold vejret (tæl 2), udånding (tæl 5), hold vejret (tæl 2) og start forfra 10 gange.

Det sejrende åndedræt - Styrk lungerne med ujjavi pranayama

Ujjavi åndedrættet – Åndedrætskontrol

Pranayama, åndedrætsøvelser og vejrtrækning er et af de emner, som vi fordyber os i på mine yogauddannelser. Pranayama betyder åndedrætskontrol og kontrol af livsenergien i kroppen. Prana betyder livskraft og energi – og ayama betyder kontrol og forlængelse af energien. Pranayama består af en række åndedrætsøvelser og teknikker, der balancerer livsenergien i kroppen. Prana er fundamentet for og essensen af al liv. I ældgamle yogaskrifter har yogierne observeret åndedrættets effekt på dyr og menneskers sundhed. De observerede, at dyr, der trak vejret overfladisk og hurtigt – for eksempel hunde, havde en kortere levetid end dyr, der trak vejret dybt og roligt – for eksempel skildpadder. Disse observationer fik yogierne til at praktisere pranayama som en livsforlængende praksis. Når du kan kontrollere dit åndedræt og livsenergien, kan du kontrollere din sindsstemning.

Fordele ved pranayama

  • Renser kroppen for affaldsstoffer
  • Beroliger nervesystemet
  • Reducerer stress og indre uro
  • Giver dig mere energi og overskud
  • Styrker dit immunforsvar
  • Øger din kreativitet
  • Styrker dit selvværd
  • Giver en følelse af accept og tillid
  • Sænker blodtrykket
  • Tilfører ilt til hjernen og giver mental klarhed

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen