25. september 2018
Det er svært at acceptere, at livet skal gøre ondt igen. Lige dér, hvor livet som fuldtids-yogalærer kørte på skinner. Den seneste måned har været en lang rutsjebanetur. Jeg har skrevet denne yoga blog om mine smerter i ryggen og sjælen for dele mine nye erfaringer med dig. Jeg har nemlig besluttet mig for, at NU skal der styr på ryggen.
For at gøre en lang og smertefuld historie kort startede mine rygsmerter til svømning. Som 12-årig var jeg elitesvømmer. Brystsvømning var mit talent, og jeg elskede det. Vi havde det fedeste sammenhold. Det betød 10 timers svømmetræning hver uge, lange svømmestævner i weekenderne og træningslejre. Jeg svømmede sammen min bedste veninde, som jeg desværre mistede for to år siden. Selvom jeg blev groft mobbet i skolen og faktisk måtte skifte skole i 5. klasse, var jeg altid glad, når vandet ramte fingerspidserne i et smukt hovedspring. Her havde jeg min bedste veninde og nogle tætte svømmeveninder, som altid støttede mig. Jeg ignorerede mine rygsmerter, selvom de var ret voldsomme, når jeg skulle sove. Jeg kunne ikke sove på ryggen. Og det blev kun værre.
Gennem tiden har jeg fået mange forskellige og mystiske diagnoser, da jeg havde ondt i ryggen. S-formet ryg, Skoliose, Scheuermann og helt almindeligt vokseværk. Jeg har gået med vest, haft tape mellem skuldrebladene, ligget på pigmåtte og alle mulige andre ting. Jeg måtte ulykkeligt stoppe min svømmekarriere. Svømning var mit liv, så det var et kæmpe nederlag og meget svært at melde mig ud af fællesskabet. Jeg tror, det var hovedårsagen til, at jeg lod til løbe løbsk. At jeg ikke stoppede trods vilde rygsmerter.
Jeg gik til fysioterapeut i Solrød og blev uddannet Svømmelærer. Jeg havde og har haft smerter i ryggen on/off siden af. Som Svømmelærer forlod jeg aldrig svømningen helt og glæden ved at dele svømningen var stor. Faktisk endte jeg med at være Svømmelærer i 6 år med stor succes og glade svømmeelever (og forældre). Alt lige fra 5-årige med vandstræk til 60-årige motionssvømmere. Ryggen forblev krombøjet, og sådan var det, blev der sagt.
Yoga mod rygsmerter blev transformerende. Jeg ved, at yoga er sundt og godt for min ryg. Jo mere yoga, desto færre smerter. Det har været min tommelfingerregel i de seneste mange år. Yin yoga var mit “gennembrud” og smerter forsvandt, da jeg begyndte at praktisere yin yoga. De lange, dybe og groundende bindevævsstræk hjælper mig med at slippe mine fysiske og mentale spændinger. I mere end 10 år levede jeg med stærke rygsmerter forårsaget af en skæv rygsøjle. Det var særligt i mødet med yin yoga, at jeg blev klogere på mine spændinger og lærte at give slip, afspænde kroppen og smelte ind i stilheden. I dag er jeg opmærksom på at lytte til min krops signaler, og jeg giver den ekstra kærlig opmærksomhed, når jeg mærker, at den larmer.
Kommentarer