Chili sin carne

Chili sin carne med blomkålsris og friske krydderurter
Chili sin carne er den lækreste kødsauce – lavet på vegansk. Jeg kan på det varmeste anbefale dig denne veganske udgave af chili con carne, der er proppet antiinflammatoriske krydderier og plantebaserede “grønne” proteiner. Det er endnu én af mine glad-mave-opskrifter, da retten er varmende og giver ro i maven. Det er min egen helt unikke opskrift, som jeg har eksperimentet meget med det seneste år. Jeg kan anbefale at spise retten med disse hvide quinoa.

 

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve min lækre opskrift på indisk curry med kokosmælk. God fornøjelse 💛

 

Chili sin carne med blomkålsris og friske krydderurter

Chili sin carne - Opskrift på nem, lækker og vegansk kødsauce

Ingredienser

Chili sin carne

  • 1 spsk. kokosolie
  • 2 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 tsk. stødt cayennepeber
  • 1 tsk. stødt paprika
  • 1 håndfuld persille
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 2 dåse kidney bønner
  • 3 dåse hakket tomater
  • 1 tsk. havsalt

Tilbehør

  • 4 dl brune ris eller hvid quinoa

Sådan gør du

  • Varm kokosolien i en stor gryde. Tilsæt finthakket løg og hvidløg efterfulgt af cayennepeber og stærk paprika. Lad det stege i ca. 2 minutter.
  • Hak bredbladet persille og rød peberfrugt fint. Hæld kidney bønner og hakkede tomater i gryden. Lad det simre i ca. 15 minutter under låg. Smag til med havsalt.
  • Servér retten med blomkålsris, brune ris eller hvid quinoa