Bananbrød

Bananbrød med ristede nødder - Opskrift på svampet og sundt bananbrød
Det lækreste bananbrød med ristede nødder, kardemomme og kanel 😍 Dette bananbrød er både sundt og smager SÅ godt! Det er sødet med modne bananer, honning og krydret med vanilje, kanel og kardemomme.

 

Bananbrød – Stop madspild

Det er super nemt at lave og en god måde til at få brugt de overmodne bananer fra frugtskålen og STOPPE MADSPILD! Det er synd at smide de bananer ud, der er blevet lidt plettede, og som man ikke rigtigt har lyst til at spise! De er nemlig helt perfekte i en masse brød og kager, hvor bananerne faktisk er bedst, når de er lidt overmodne. De kan nemlig både skæres over, fryses ned og bruges i sunde smoothies eller nicecream (banan-is). 

Tip!

Smelt lidt mørk chokolade i et vandbad, og pynt dit banan brød med smeltet chokolade på toppen.

Antiinflammatorisk kost

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve min lækre opskrift på rosinboller med kardemomme. God fornøjelse 💛

Bananbrød med ristede nødder - Opskrift på svampet og sundt bananbrød
5 baseret på 3 anmeldelser

Bananbrød - Opskrift på svampet, sprødt og sundt bananbrød

Ingredienser

Bananbrød

  • 4 stk. modne bananer
  • 2 stk. æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 20 g smør
  • 2 dl boghvedemel
  • 1-2 dl rismel
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk. agavesirup (eller honning)
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 1 dl hasselnødder
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. kanel
  • 0,5 tsk. havsalt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader (ikke varmluft).
  • Smelt smørret, og lad det køle en smule af.
  • Mos tre bananer i en skål, og bland dem sammen med æggene.
  • Rist sesamfrø og hasselnødder på en pande, og hak dem bagefter.
  • Læg en lille håndfuld nødder til side til at pynte bananbrødet med.
  • Kom æg, bananer og smør i en skål, og tilsæt honning, ristede nødder og sesamfrø.
  • Rør det hele sammen, og tilføj bagepulver, kardemomme, kanel, salt og derefter melet lidt ad gangen.
  • Rør det hele godt sammen, og tilføj lidt vand, hvis dejen bliver for tør. Dejen skal være flydende og kunne hældes ned i en bageform.
  • Hæld dejen i en rugbrødsform, og top den med en halveret banan, sesamfrø og hakkede hasselnødder.
  • Bag bananbrødet i ovnen i 35-40 min.
  • Servér bananbrødet lunt.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen