Hjemmelavet bodylotion DIY
Hjemmelavet bodylotion lavet på blot tre ingredienser. Det MÅ være weekendens selvforkælelse! I dag får du opskriften på hjemmelavet body lotion med sheasmør, der giver huden den skønneste blødhed. Ligesom du kan lave din egen deodorant, så kan du også lave andre naturlige skønhedsprodukter.
Hjemmelavet bodylotion
Denne hjemmelavede bodylotion er lavet på helt naturlige og rene ingredienser. Det er rart at vide, præcis hvad jeg smører på min krop. Du undgår med andre ord skadelige kemikalier i direkte kontakt med huden. Hvis du ikke har oceaner af tid og penge, kan du også “bare” bruge kokosolie. Kokosolie giver huden godt med fugt og lækkerhed. Men der er nu noget lækkert over en tykkere cremet konsistens, og det har denne bodylotion med sheasmør.
Links til ingredienser:
- 2 dl sheasmør
- 1 dl kokosolie
- 1 dl mandelolie
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på hjemmelavet ansigtsscrub, hjemmelavet ansigtsmaske og hjemmelavet bodyscrub. God fornøjelse 💛
Hjemmelavet bodylotion DIY - Opskrift lavet på blot tre ingredienser
1 person
Forberedelse: 5 min
Tilberedning: 5 min
Ingredienser
Hjemmelavet bodylotion DIY
- 2 dl sheasmør
- 1 dl kokosolie
- 1 dl mandelolie
Sådan gør du
- Først blander du sheasmør, kokosolie og mandelolie i en skål.
- Sæt skålen ned i gryde med let kogende vand – og rør rundt, indtil det bliver helt flydende og klumpfri. Sæt skålen i køleskabet, indtil det er blevet hårdt.
- Når massen er blevet hvid og nogenlunde fast, piskes massen med piskeris, indtil den har en cremet konsistens. Herefter hælder du det op i et glas eller en beholder, der kan lukkes.
- Nu er din bodylotion færdig, og nu kan du bare smøre bodylotion på din krop efter badet – og så er du blød.
Tak for endnu en skøn skønhedsopskrift <3
Jeg er vild med, at den er så simpel! Er stor fan af simple opskrifter, så der er helt sikkert nogle flere af dine opskrifter, jeg skal have afprøvet!
Hvor er den bare skøn og lækker til huden!
Tak for dine opskrifter, fantastisk kun at kunne bruge rene og økologiske ingredienser