Vandmelonsmoothie
Denne vandmelonsmoothie er gået hen og blevet en af mine helt nye sommerfavoritter. Den er fuld af smag og har en skøn balance mellem det søde, friske og syrlige, og så indeholder den kun tre simple ingredienser: vandmelon, limesaft og ahornsirup.
Vandmelonsmoothie – rig på C vitamin
Når først du har frosset noget vandmelon ned, er smoothien superhurtig og nem at lave, når en varm dag melder sin ankomst. Det vigtigste ved denne opskrift er blot, at du finder en vandmelon, der er fuld af sødme og smag, og fryser den ned, for det vil uden tvivl gøre en kæmpe forskel for, hvor meget smag der vil være i din smoothie. Med denne opskrift er det også nemt at nærme sig den daglige anbefaling om at indtage ca. 300 g frugt, og så er vandmelon ligeledes rig på bl.a. C-vitamin, som er med til at styrke dit immunforsvar.
Drik dig glad, sund og rask.
Start dagen på verdens bedste måde med sunde smoothies, som styrker fordøjelsen og immunforsvaret. Udover denne lækre vandmelonsmoothie kan jeg også anbefale disse 3 sunde smoothies.
Vandmelonsmoothie - opskrift på en lækker smoothie med vandmelon
Ingredienser
Vandmelonsmoothie
- 1100 g vandmelon
- 4 tsk. limesaft (ca. 1 lime)
- 6 tsk. ahornsirup
Sådan gør du
- Skær vandmelonens røde kød i mindre stykke, og kom dem i fryseren i minimum 10 timer.
- Tag vandmelonen ud af fryseren, og lad den tø let op i 5-10 minutter (afhængigt af dit rums temperatur og din foodprocessors styrke).
- Kør vandmelon og lime sammen i en foodprocessor, til du får en smoothie eller slushice-lignende konsistens.
- Anret smoothien i glas, hæld ahornsirup på toppen, og rør det rundt.
- Du kan med fordel lade smoothien smelte en lille smule, inden du nyder den, da det vil fremhæve dens smag.
Kommentarer