Smoothies med grønsager

Sunde smoothies - Opskrifter på sunde smoothies og smoothie bowls
Sunde smoothies med grønsager 💛 Drik dig glad, sund og rask. Start dagen på verdens bedste måde! Jeg nyder mine tre faste yogastillinger, som jeg laver hver morgen for at åbne op for energiflowet. Herefter er jeg klar til at lave en kop tea eller kaffe – og blende en styrkende smoothie.

Smoothies med grønsager, som styrker fordøjelsen og immunforsvaret

Jeg er god til at lave smoothies af køleskabets frugter og grønsager, så der aldrig går noget til spilde. Vi handler dagligvarer én gang ugentligt online, så varerne bliver leveret til døren. Jeg køber bananer, æbler, avocado, gulerødder, grønkål, spidskål, blomkål, rosenkål, søde kartofler, agurk, spinatblade, ingefær og basilikum. Derudover handler vi fisk, når fiskemanden holder foran vores nærmest dagligvarerbutik. Jeg tror på, at vi kan spise os sunde og raske.

Tip!

Blend alle ingredienserne sammen i en blender. Jeg drikker mindst én smoothie om dagen. Opskrifterne svarer til ét måltid (ca. 350-400 kcal). Som plantemælk kan du bruge havredrik, risdrikmandeldrik eller soyamælk, og chiafrø skal helst være økologiske.

Antiinflammatorisk kost

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på gurkemeje latte eller hjemmelavet chai latte. God fornøjelse 💛

Sunde smoothies - Opskrifter på sunde smoothies og smoothie bowls
5 baseret på 5 anmeldelser

Smoothies med grønsager - Opskrifter på nemme, antiinflammatoriske drikke

Ingredienser

Avocadosmoothie

  • 1 stk. æble
  • ½ stk. agurk
  • ½ stk. avocado
  • 30 g spinat (frossen)
  • 30 g chiafrø
  • 1 cm ingefær
  • 2 tsk. lime
  • 1 dl plantemælk

Rødbede- og blåbærsmoothie

  • 1 stk. rødbede
  • 100 g blåbær
  • ½ stk. avocado
  • 30 g spinat (frossen)
  • 30 g chiafrø
  • 1 dl plantemælk

Gulerodssmoothie

  • 3 stk. gulerødder
  • 1 stk. æble
  • ½ stk. avocado
  • 30 g spinat (frossen)
  • 30 g chiafrø
  • 1 cm ingefær
  • 2 tsk. limesaft
  • 1 dl plantemælk

Rødbedesmoothie

  • ½ stk. rødbede
  • 100 g banan
  • 75 g jordbær
  • 30 g chiafrø
  • 1 dl plantemælk

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne sammen i en blender. Serveres i glas!

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen