Cathrine underviser afspænding og hvile til yogaelever på Bali så de kan sove

27. august 2021

6 sovetips til at falde i søvn – Jeg kan ikke sove!

“Jeg kan ikke sove!” Vækker ordene genklang? Jeg har lavet en guide til at falde hurtigt og trygt i søvn – og sove hele natten. Har du svært ved at finde ro? Der kan være mange grunde til søvnløshed. For de fleste handler søvnløshed om stress, tankemylder eller uro i kroppen eller sindet. Jeg håber, at du kan bruge mine seks sovetips til at falde i søvn. Del hjertens gerne dine oplevelser i kommentarfeltet.

Jeg kan ikke sove - Sovetips

Jeg kan ikke sove!

6 gode sovetips til at falde i søvn:

  1. Læs en bog
  2. Undgå koffein og sukker inden sengetid
  3. Lyt til en kropsscanning
  4. Gå i seng, når du er træt
  5. Luft ud
  6. Stræk dig til ro!

1. Læs en bog

Jeg anbefaler at give slip på alle elektroniske enheder inden sengetid. Det blå lys modvirker søvnen. Prøv i stedet at have en god bog liggende på natbordet, som du kan læse i. Har du svært ved at holde fokus på bogen? Så kan det være tegn på stress eller koncentrationsbesvær. Jeg mærker det meget tydeligt på min læselyst. Det er SÅ svært at læse, når tankerne flyver til højre og venstre! Brug mindst 15 minutter på at holde fokus på læsningen. Du vil enten blive fanget eller blive søvnig og træt, hvilket er win-win.

2. Undgå koffein og sukker

Fylder du kroppen med koffein og/eller sukker inden sengetid? Så er det åbenlyst, at du ikke kan falde i søvn. Kroppen kan komme i en choktilstand. Begge stimulanser modvirker søvnen. Prøv i stedet at drikke (stærk) kamillete, som virker beroligende. Køb evt. koffeinfri kaffe, hvis du ikke vil undvære.

3. Lyt til en kropsscanning

Jeg anbefaler at lytte til min 10-minutters kropsscanning. Denne kropsscanning virker dybt beroligende på krop, sind og sjæl. Du vil blive guidet ned i forskellige bevidsthedsstadier i dit underliggende sind. Mærk kroppen hvile, mens sindet er vågent og lyttende. Når du har downloadet kropsscanning, kan du lytte til den for altid på din iPhone. Dit hemmelige søvn-våben.

Download 10 minutters kropsscanning >>
Download 25 minutters yoga nidra sovemeditation >>

4. Gå i seng, når du er træt

Kroppen fortæller dig, når den er træt. Lyt til dens signaler og gå i seng, når du er træt. Det kan være farligt at overhøre kroppens signaler på længere sigt. Jeg anbefaler at have en fast søvnrutine. Stå op og gå i seng på samme tid. Find en rytme, som passer til din krop og dit liv. Hvis du ikke har mulighed for at sove på faste tidspunkter, så tænk i stedet på faste sovetimer. Mærk efter, om du føler dig frisk efter 7, 8 eller 9 timers søvn.

5. Luft ud

Flere studier viser, at varme temperaturer i soveværelset kan nedsætte søvnkvaliteten. Sørg for at lufte ud, så soveværelset bliver kølligt, friskt og lækkert. Hvis du også skifter sengetøj mindst én gang om ugen, er du godt kørende (sovende).

Stærk dig til ro!

Jeg anbefaler at lave 3-5 yin yogastillinger inden sengetid. Yin yoga er en udrensende, groundende samt beroligende stilart. Yin yogastillinger holdes i flere minutter ad gangen. Yin er det sorte, og yang er det hvide. Yin er natten, månen, det mørke og groundende – Yang er dagen, solen, det lyse og opløftende. Hvis har du svært ved at falde i søvn, er det et tegn på, at du har for meget yang i kroppen (stress, uro eller opløftende energi).

Godnat og sov godt ♥️

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.