Blåbærpandekager
Jeg bruger ikke selv fedtstof, når jeg bager dem, da jeg synes, at de får en dejlig glat og fin overflade uden. Men hvis du har en pande, der ikke er så glad for at slippe det, du kommer på den, kan du nemt komme lidt smagsneutral olie på panden.
Pandekagerne kan også fryses ned, så lav endelig en stor portion, for så kan du altid varme et par stykker op, når du får lyst til pandekager, eller når det skal gå lidt stærkt om morgenen.
Links til ingredienser
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve min lækre opskrift på spinatpandekager. God fornøjelse 💛
Blåbærpandekager - opskrift på bløde og lækre pandekager med blåbær og ahornsirup
Ingredienser
Blåbærpandekager
- 2 dl hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- ⅛ tsk. vaniljepulver
- 1½ spsk. ahornsirup
- 1½ dl. havredrik
- 1 dl. blåbær (frosne eller friske)
- 1 tsk. olie til stegning
- 1 håndfuld blåbær til servering
Sådan gør du
- Rør hvedemel, bagepulver og vaniljepulver sammen i en skål.
- Tilsæt ahornsirup og havredrik, og pisk det hele sammen.
- Du kan komme lidt mere havredrik i dejen, hvis du ønsker tyndere pandekager.
- Bag pandekagerne på en middelvarm pande.
- Når dejen kommes på panden, lægges der nogle blåbær på den våde dej, før de vendes.
- Servér pandekagerne med friske blåbær og ahornsirup til.
- Tip! Hvis du gerne vil at pandekagerne tager mere farve af blåbærrene, kan du røre frosne blåbær let rundt i dejen.
Kommentarer