Buddha bowl med svampe

Buddha bowl med svampe
Denne ret er en eksplosion af vitaminer, mineraler, farver og smag! Buddha bowls er ofte lette at lave og kan laves på et utal af måder, hvilket gør det let at spise efter sæson. Desuden er de gode, hvis man skal have ryddet ud i sit køleskab, og så er de lette at personliggøre, hvis man sætter en masse forskelligt frem på frokost- eller aftensbordet – de er derfor en storfavorit herhjemme.

 

En mættende buddha bowl

Hvis du ønsker en mættende buddha-bowl kan du bruge enten quinoa, linser, brune ris, fuldkornsnudler eller lignende i din salat.

Servér eventuelt en lækker tahindressing, hummus eller chilisovs til for at samle retten.

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve min lækre opskrift på spidskålswraps med quinoa. God fornøjelse 💛

Buddha bowl med svampe

Buddha bowl med svampe - Opskrift på sund salat i regnbuens farver

Ingredienser

Forslag til din buddha bowl

  • Søde kartofler (bagte)
  • Spidskål (fintskåret)
  • Granatæblekerner
  • Agurk
  • Forårsløg
  • Quinoa (kogt)
  • Persille
  • Lime
  • Avocado
  • Gulerødder
  • Sesamfrø
  • Rødløg

Karamelliserede svampe

  • 1 stk. portobellosvvamp
  • 0,5 tsk. olie til stegning
  • 0,25 tsk. chiliflager
  • 0,25 tsk. hvidløg
  • 0,25 dl kokossukker
  • 1 knivspids salt

Øvrige tilbehør

  • Rødbedehummus
  • Ristede mandler

Sådan gør du

  • Hak, snit og skær dine yndlingsgrøntsager i de ønskede størrelser, og kog quinoa med salt.
  • Skær portobellosvampen i skiver, og steg den kort i olie på panden. Tilsæt herefter kokossukker, lidt chiliflager, salt og hvidløgspulver, og lad det karamellisere og reducere ind.
  • Anret dine grøntsager efter eget ønske sammen med kogt quinoa, de karamelliserede svampe, saltede mandler, sesamfrø og din yndlingsdressing eller hummus, eksempelvis rødbedehummus.
  • Tip! Retten kan laves på et utal af måder - det er altså kun fantasien, der sætter grænser! Hav det sjovt og nyd et lækkert og farverigt måltid.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen