Den bedste granola

Den bedste hjemmelavede granola
Denne sprøde og knasende granola med kanel og agavesirup er en af mine helt klare morgenfavoritter. Granolaen kan nydes på et utal af måder – som topping på yoghurt, skyr og havregrød, i diverse kager og barer eller som et mellemmåltid med mælk på. Jeg plejer at lave en dobbelt portion, når jeg laver den, da den kan holde sig længe – selvom den sjældent får lov til det herhjemme.

 

Den bedste granola

Noget af det, jeg elsker ved hjemmelavet granola, det er, at man helt selv kan bestemme ingredienserne – og så er det naturligvis også et plus, at det er lynhurtigt at lave og smager fantastisk! Denne opskrift er min personlige efterårs- og vinterfavorit, fordi den har et dejligt strejf af kanel – men den kan laves i mange udgaver ved at bruge andre nødder, frø og kerner, kokosflager eller rosiner og lignende. Kun fantasien sætter grænser.

Kanel

Kanel har, ifølge ayurveda, en afgiftende virkning, beroliger nervesystemet, er vanddrivende samt fremmer fordøjelsen. Jeg elsker kanel! Jeg bruger blandt andet ægte kanel i min glutenfrie morgengrød, i mine æblemuffins og i mine glutenfrie og i fiberrige kanelboller.

Du kan også prøve min lækre opskrift på morgenmadsvafler. God fornøjelse 💛

Den bedste hjemmelavede granola

Den bedste granola - opskrift på sprød og knasende granola med kanel og agavesirup.

Ingredienser

Den bedste granola

  • 2 dl havregryn grovvalsede
  • 1 dl mandler
  • ½ dl valnødder
  • 5 stk. tørrede dadler
  • 2 tsk. kanel
  • 2 spsk. agavesirup
  • 1 spsk. smeltet kokosolie
  • 1½ spsk. sesamfrø

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Hak alle nødderne groft.
  • Bland alle ingredienserne sammen, og fordel granolaen let på en bageplade.
  • Bag granolaen i ovnen i 10-12 minutter til den er let gylden.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen