Sund æblegrød med havregrød og toppings

Sund æblegrød - Opskrift på klassisk æblegrød med kokossukker

Sund æblegrød med friske æbler! Denne sunde æblegrød er så nem at lave, og den kan sagtens holde sig i køleskabet, så du har en nem topping til flere dage. Brug den for eksempel som frisk topping til din morgengrød, varm den op, og spis den som eftermiddagssnack med mælk på, eller servér den varm med en kugle vaniljeis ovenpå til dessert. Jeg elsker æblegrød som morgengrød, og det er så nemt at lave en hurtig og sund morgenmad, når jeg har et glas æblegrød stående i køleskabet. Min favorit er havregrød med æblegrød. Du kan også lave din havregrød på fem minutter i en gryde, toppe den med frisk æblegrød og dine favorit toppings. Jeg bruger æbletern, peanutbutter og mørk chokolade på min!

Sund æblegrød - Opskrift på klassisk æblegrød med kokossukker

Sund æblegrød med havregrød og toppings - Opskrift på klassisk, sund æblegrød med kokossukker

Ingredienser

Æblegrød

  • 6 stk. æbler
  • 1 spsk. kokossukker
  • 1 tsk. kanelpulver
  • ½ stk. citron (saft og skal)
  • 2 dl vand
  • ½ tsk. vaniljepulver

Havregrød

  • 2 dl havregryn
  • 2 dl mælk
  • 1 dl vand
  • 0,5 tsk. havsalt

Topping

  • 10 tern æble
  • 1 tsk. peanutbutter
  • 1 spsk. mørk chokolade

Sådan gør du

  • Skræl de seks æbler, skær dem ud i store tern, og læg dem i en gryde sammen med vand, citron, kanel, kokossukker og eventuelt en smule vaniljesukker.
  • Lad det koge op og derefter simre, til æblerne er møre.
  • Blend det hele med en stavblender, så æblegrøden bliver jævn.
  • Servér for eksempel æblegrøden sammen med lidt havregrød, og top den med peanutbutter, hakket chokolade og æbletern.
  • Gem æblegrøden på glas eller i en plastbøtte i køleskabet - den kan sagtens holde sig i et par dage.