Fyldte auberginer med quinoa
Denne middelhavsinspirerede opskrift er en af mine nye yndlingsretter og kan nydes både alene og med en lækker salat til, hvis man ønsker et let og sundt aftensmåltid, der alligevel holder én mæt i længere tid. Jeg kan varmt anbefale, at du prøver denne opskrift!
Links til ingredienser
- Quinoa (hvid, rød eller sort)
- Spidskommen
- Chiliflager
- Tomatpasta
- Havredrik
- Ahornsirup
- Valnødder
- Tahin
- Ahornsirup
- Salt
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve min lækre opskrift på avokadosalat med quinoa. God fornøjelse 💛
Fyldte auberginer med quinoa - opskrift på fyldte auberginer med quinoa og tahindressing
Ingredienser
Fyldte auberginer
- 2 stk. auberginer
- 1 dl quinoa (hvid, rød eller sort)
- 2 stk. løg
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. spidskommen
- ¾ tsk. chiliflager
- ¾ tsk. salt
- ½ tsk. smagsneutral olie
- 140 g tomatpasta
- 3 spsk. plantedrik (havredrik)
- 1 spsk. ahornsirup
- 1 dl valnødder
Tahin-dressing
- 2 spsk. tahin
- 1 spsk. ahornsirup
- 1 fed hvidløg
- 1 nips salt
- Vand efter ønske
Fyldte auberginer
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Halvér auberginerne på langs, og skær små snit i det hvide auberginekød.2. Halvér auberginerne på langs, og skær små snit i det hvide auberginekød.
- Bag auberginerne med auberginekødet opad i 20 minutter.
- Skyl quinoaen, og kog den efter posens anvisning.
- Hak løg, og pres hvidløgsfeddene.
- Steg løg, hvidløg og krydderier i olien i en gryde.
- Tilsæt tomatpasta og den kogte quinoa.
- Tag forsigtigt det meste af kødet ud af auberginerne uden at beskadige skrællen.
- Tilsæt auberginekødet, plantedrik, ahornsirup og grofthakkede nødder, og smag fyldet til.
- Kom fyldet i aubergineskallerne, og bag dem i ovnen i 10 minutter.
- Servér med dressing til.
Tahin-dressing
- Bland det hele sammen i en skål.
- Tilsæt den ønskede mængde væske, afhængigt af om du vil have en tyk eller mere flydende dressing.
- Tip! Top evt. auberginerne med hakket persille inden servering.
Kommentarer