Grøn salat med rejer

Mættende grøn salat med rejer og krydderurter

Denne mættende grønne salat er rig på både bælgfrugter, grønt og fisk 😍

Grøn salat med rejer

Og både grønt og bælgfrugter, som fx linser, er gode kilder til blandt andet protein samt andre vigtige næringsstoffer. Derudover har bælgfrugter et meget lavt klimaaftryk 👏

Skaldyr og fisk indeholder vigtige vitaminer og mineraler, som kan være svære at få gennem andre fødevarer, herunder blandt andet D-vitamin, selen og jod. Derudover bidrager fisk og skaldyr med protein, lige som de er en god kilde til vigtige omega-3-fedtsyrer, som er både antiinflammatoriske og sundhedsfremmende.

Mangler du inspiration til lækre salater? Så prøv min avokadosalat med quinoa eller min superfood salat med asparges og blåbær 💪🏼😋

Mættende grøn salat med rejer og krydderurter

Grøn salat med rejer - opskrift på en mættende grøn salat med skaldyr og krydderurter

Ingredienser

Grøn salat

  • 1 dl grønne linser
  • 1 spsk. smagsneutral olie
  • 1 lille fed hvidløg
  • 5 g dild
  • 1 nip salt
  • 150 g rejer i lage
  • 1 hjertesalat
  • 5 g purløg
  • ½ agurk
  • 1 avocado

Sådan gør du

  • Kog linserne i letsaltet vand og efter pakkens anvisning.
  • Varm olien let op på en pande.
  • Pres hvidløgsfeddet, hak 1 håndfuld dild fint, og svits det kort i olien med lidt salt.
  • Kom rejerne på panden, steg dem i ca. 1-2 minutter, og lad dem derefter hvile i olien.
  • Snit salaten, hak purløget fint, skær agurken i mindre tern, og bland det sammen.
  • Kom rejerne og olien i salaten.
  • Skær avocadoen i tern, og kom den i salaten lige inden servering.
  • Smag evt. salaten til med lidt salt.