Jordbærkage
Denne lækre jordbærkage er en skøn kage til de fleste anledninger. Den er let og hurtig at forberede og kan laves i god tid, da den skal opbevares på frys og blot tages ud af fryseren 5 minutter før servering. Kagens masse er baseret på cashewnødder, som bidrager med en lækker nøddeagtig smag og en dejlig cremet konsistens.
Raw kage
Kagen er det, man kan betegne som en raw cake, hvilket betyder, at den ikke skal bages og er baseret på hele og ikkeforarbejdede eller kun let forarbejdede ingredienser. Dette gør den også til et sundere alternativ til en mere traditionel kage, da den indeholder flere vitaminer, mineraler og sunde fedtstoffer.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
Du kan også prøve mine lækre opskrifter på chokoladepandekager og banankage. God fornøjelse 💛
Jordbærkage - opskrift på en lækker og sund jordbærkage
8-10 stk.
Forberedelse: 20 min
Tilberedning: 5 timer
Ingredienser
Bund
- 120 g dadler uden sten
- 70 g mandler
- 20 g finvalsede havregryn
- ½ tsk. kokosolie
Jordbærfyld
- 100 g cashewnødder
- 100 g jordbær (frost)
- ½ dl kokosmælk (den fede del)
- ½ dl plantemælk
- ½ tsk. vaniljepulver
- 2 spsk. ahornsirup
- 50 g jordbær (friske)
Bund
- Kør alle ingredienserne i en foodprocessor.
- Smør dine forme med lidt ekstra kokosolie i bunden.
- Fordel massen i dine forme.
Jordbærfyld
- Læg cashewnødderne i blød i vand (der har været oppe at koge) i minimum 1 time.
- Varm de frosne jordbær langsomt op i en gryde, lad dem koge 1 minimum, og lad dem herefter køle ned igen.
- Blend alle de øvrige ingredienser, på nær de friske jordbær, i en foodprocessor, til massen er helt ensartet.
- Bland den ønskede mængde af de kogte jordbær plus saft i massen, til de får den ønskede farve og smag af jordbær.
- Sæt kagerne på frys i minimum 4 timer, eller indtil de har sat sig helt, og fyldet har bundet sig til bunden.
- Tag kagerne ud af formene, og servér dem straks efter toppet med friske jordbær.
- Tip! Du kan evt. også pynte kagerne med mynteblade og lidt smeltet chokolade inden servering. Kagen kan desuden let holde sig på frost i minimum 2 uger.Noter: Tip! Du kan evt. også pynte kagerne med mynteblade og lidt smeltet chokolade inden servering. Kagen kan desuden let holde sig på frost i minimum 2 uger.
Kommentarer