Mangosalat
Mangosalat med granatæble, spinat og olie-eddike-dressing er en thailandsk inspireret salat. Jeg kan på det varmeste anbefale dig at servere den til grillmad! Sørg altid for at købe økologiske frugter og grønsager, så du får alle de gode næringsstoffer.
Tip!
Salaterne kan serveres sammen med skønne vegetarbøffer (rødbedebøffer, linsebøffer, quinoabøffer) eller min lækre vegetarlasagne med spinat.
Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask
Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.
God fornøjelse 💛
Mangosalat - Opskrift på lækker salat med mango, spinat og granatæble
4 personer
Forberedelse: 5 min
Tilberedning: 5 min
Ingredienser
Mangosalat
- 5 håndfulde spinatblade
- 1 spsk. granatæble
- 2 stk. røde peberfrugter
- 1 stk. mango
- 1 spsk. æblecidereddike
- 2 spsk. olivenolie
- 0,5 tsk. havsalt
Sådan gør du
- Skær alle grønsagerne ud.
- Bland granatæblekerner, peberfrugt og mango godt sammen.
- Hæld det over spinatbladene.
Kommentarer