Rødbedeboller

Farverige, luftige og sunde rødbedeboller med solsikkekerner
Disse lækre og luftige rødbedeboller er perfekte som tilbehør til aftensmaden, frokosten eller som en snack i madpakken. De er nemme at lave og passer sig selv det meste af tiden – og så er de jo slet ikke til at stå for med den farve! At komme grøntsager i bagværk er en helt fantastisk måde at få mere grønt ind i din hverdag på – og så er det også en oplagt mulighed til at få tømt ud i grøntsagsskuffen, så du undgår madspild. En vaskeægte win-win!

 

Links til ingredienser

 

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve min lækre opskrift på grønne spinatboller. God fornøjelse 💛

Farverige, luftige og sunde rødbedeboller med solsikkekerner

Rødbedeboller - opskrift på farverige og luftige boller med rødbede

Ingredienser

Rødbedeboller

  • 25 g gær
  • 2 dl lunkent vand
  • 1 tsk. agavesirup
  • ½ tsk. salt
  • 2 spsk. smagsneutral olie
  • ½ dl solsikkekerner
  • 100 g rødbede (skrællet)
  • 100 g havremel
  • 320 g hvedemel

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i det lunkne vand i en skål.
  • Tilsæt agavesirup, salt, olie og solsikkekerner.
  • Riv rødbeden fint, og pres eventuelt lidt af væden fra.
  • Tilsæt rødbede, havremel og 150 g hvedemel til skålen, og rør det hele sammen.
  • Tilsæt resten af melet (efter behov) lidt efter lidt.
  • Ælt dejen grundigt.
  • Lad dejen hæve i en skål et lunt sted i 1 time.
  • Form bollerne, og kom dem på en bageplade.
  • Drys lidt solsikkekerner på toppen.
  • Lad bollerne hæve i yderligere 30 minutter. Tænd imens ovnen på 200 grader varmluft.
  • Bag bollerne i 15-20 minutter, til de er let gyldne.
  • Lad bollerne køle af på en rist.
  • Tip! Hvis du river din rødbede fint, vil dine boller bliver meget mere lyserøde, end hvis du river din rødbede groft.

GRATIS! Hent appen

Danmarks mest populære yoga-app

Download Cathrine Yoga appen - dit selvkærlige redskab med +200 yoga- og meditationsvideoer, yogakure, sunde opskrifter og meget mere! Over +40.000 downloads og +1.000 anmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Cathrine Yoga appen