Vegansk sushi
Hjemmelavet sushi med frugt og grønt
Opskriften er vegansk, da jeg har brugt frugt og grønt som fyld – jeg kan især anbefale, at du prøver sushi med mango, mums! Men mulighederne er mange. Du kan også komme fisk i eller gå en helt anden retning og komme fx chokolade og jordbær i – grundopskriften på ris fungerer til det hele. Man kan efterhånden få alle de ingredienser, der “kræves”, når man laver hjemmelavet sushi, i de fleste dagligvarebutikker som fx Føtex.
Nyd processen!
Husk at nyde både maden og processen, for det kan kræve lidt øvelse at lave dem – husk på, at det tager 2,5 år at blive uddannet sushikok. Server gerne sojasovs, chilimayo, chilidressing, tahindressing, syltede ingefær og/eller wasabi til din sushi, da det samler hele smagsoplevelsen.
Sushiris
- 500 g sushiris
- 6 dl vand
- 5 spsk. sushi-riseddike
- 2 spsk. sukker
- ½-¾ tsk. salt
- 5 stk. nori tang-sheets
- 1 stk. bambusmåtte til rulning, kan også gøre uden
Du kan også prøve min lækre opskrift på afrikansk gryderet. God fornøjelse 💛
Vegansk sushi - opskrift på lækker vegansk sushi med frugt og grønt
Ingredienser
Vegansk sushi
- 500 g sushiris
- 6 dl vand
- 5 spsk. sushi-riseddike
- 2 spsk. sukker
- ½-¾ tsk. salt
- 5 stk. nori tang-sheets
- 1 stk. bambusmåtte til rulning, kan også gøre uden
Forslag til fyld
- 1 stk. mango
- 1 stk. avocado
- 1 stk. agurk
- 1 stk. gulerødder
Sådan gør du - Sushiris
- Skyl risene grundigt flere gange, indtil vandet er helt klart, når man rører forsigtigt i risene.
- Lad risene stå i blød i 20 min. i frisk vand.
- Kom risene i en gryde med 6 dl vand.
- Lad risene koge ved svag til medium varme i 13 min. (løft ikke låget undervejs).
- Tag risene af varmen, og lad dem trække under låg i 10 min. (løft ikke låget undervejs).
- Kom risene i en stor skål, så de bliver fordelt og kan køle ned.
Sådan gør du - Riseddike
- Kom riseddike, sukker og salt i en gryde.
- Varm det igennem ved svag varme, til sukker og salt er opløst.
- Lad riseddiken køle af til stuetemperatur.
- Hæld riseddikeblandingen på risene, og bland det hele godt og forsigtigt sammen.
- Smag risene til – måske ønsker du dem mere søde, sure eller salte.
Sådan gør du - Rulning
- Skær dit ønskede fyld i lange strimler.
- Kom et norisheet oven på en bambusmåtte.
- Kom dine afkølede ris på tang-sheetet (helt ud til siderne og bunden og ikke et for tykt lag).
- Kom dit fyld i på tværs af tang-sheetet og rul vha. bambusmåtten.
- Når du når til enden, fugter du let enden af dit tang-sheet, så rullen kan hæftes.
- Skær rullen i 8 stykker.
- Nyd gerne sushien, lige efter at den er lavet.
Kommentarer