Friske vietnamesiske forårsruller med sesam dip 🌱 Skønne vietnamesiske forårsruller med rispapir samt masser af friske og sprøde grønsager. Det er kun fantasien, der sætter grænser for lækkert og smagfuldt fyld. Jeg valgte gulerødder, rød peberfrugt, avocado, mango, forårsløg, spinatblade og persille. Derudover deler jeg opskriften på sesam dip – en asiatisk dip med tahin og soja. På @cathrineyoga finder du også opskrifterne på edamame hummus og sød kartoffel hummus.
Se også:
Yoga Retreat ved Vesterhavet >>
Online Yoga Studio – Dyrk hjemmeyoga i dine egne trygge rammer >>
Vietnamesiske forårsruller – Opskrift på friske vietnamesiske forårsruller
Vietnamesiske forårsruller
Ingredienser
Forårsruller
- 10 små rispapir pandekager Skal ikke steges
- 3 gulerødder
- 1 rød peberfrugt
- 1 avokado
- ½ mango
- 1 forårsløg
- 1 håndfuld babyspinat
- 1 bundt persille
Sesam dip
- 3 spsk tahin
- 4 tsk soja sauce
- 3 tsk sesamfrø
- 3 spsk vand
- 1 spsk citronsaft
- 3 spsk sesamolie
- 1 fed hvidløg
- ½ tsk chiliflager
Sådan gør du
Forårsruller
- Skyl alle grøntsagerne. Skær gulerødder, rød peberfrugt, mango, forårsløg og avokado i lange strimler. Hak persille.
- Hæld kogende vand i en dyb tallerken, lad vandet køle lidt af og læg et papir ned ad gangen. Flad det bløde rispapir ud på et rent viskestykke. Tilsæt fyldet som lange strimler, fold siderne og rul stramt.
- Spises som forårsruller - eller kan skæres ud som små sushi bidder.
Sesam dip
- Bland alle ingredienserne til sesamdip. Spis dine friske vietnamesiske forårsruller med sesam dip.
Flere dejlige hverdagsopskrifter
Opskrift på quinoabøffer →
Opskrift på avokadosalat →
Opskrift på fyldte peberfrugter →
Opskrift på rødbedesuppe →
Opskrift på tomatsuppe →
Opskrift på indisk dahl →
Hvad er antiinflammatorisk kost?
At spise antiinflammatorisk handler om at implementere særlige krydderier og sunde ingredienser i din kost, som modvirker inflammation i kroppen. Kosten styrker dit immunforsvar, din fordøjelse, din nattesøvn og dit energiniveau. Ud over de sunde egenskaber ved antiinflammatoriske opskrifter, vil du også mærke, at dine smagsløg bliver forkælet! Opskrifterne er nemlig fulde af SMAG fra især krydderier og smagfulde grøntsager. Når maden smager af mere, vil du også opleve, at du spiser mindre, fordi du stimulerer dine smagsløg og oplever meget mere nydelse, mens du spiser. Det er vigtigt at understrege, at antiinflammatorisk kost IKKE er en kur! Det er en mindfuld livsstil, der giver kroppen alle de vigtige vitaminer og mineraler, den har brug for. Læs meget mere om antiinflammatorisk kost her >>