23. september 2021
Mindfulness og Yin Yoga lærte Janni at acceptere sin sygdom. Min personlige assistent, Louise, har interviewet Janni Dam-Nielsen, som gennem mindfulness og Yin Yoga lærte at acceptere sig selv og sin kroniske sygdom, sclerose.
Vil du også opleve mere ro og selvkærlighed?
Læs, hvordan Janni Dam-Nielsen ændrede sin selvopfattelse, fandt ro i sin krop og blev mindre stresset gennem mindfulness og Yin Yoga.
Da Janni Dam-Nielsen fik konstateret sclerose, havde hun rigtig svært ved at acceptere sin sygdom og de ting, hun pludselig ikke kunne længere. Men da hun prøvede mindfulness og Yin Yoga med Cathrine, faldt hendes stressniveau, og hun lærte at finde selvaccept og ro i sin krop.
Første gang, Janni deltog på et af Cathrines kurser, var på et Yoga Retreat på Zanzibar i 2018. Janni havde dyrket yoga i flere år, men på Zanzibar åbnede der sig en helt ny verden for hende.
– Før så jeg kun yoga som en form for udstrækning, men det var noget helt andet at dyrke yoga på den måde, Cathrine underviser på. Da Cathrine introducerede mig til Yin Yoga, fik jeg en helt fantastisk følelse i kroppen, fordi det fik min krop til at slappe af og give slip.
Janni fik konstateret Sclerose i 2015, og da hun fik diagnosen, fik hun det samtidig svært med sin krop, fordi hun hele tiden var bange for, hvad der skulle ske i fremtiden.
– Man mister en del af sin identitet, når man har en sygdom, og jeg havde svært ved at acceptere min situation. Mit stressniveau var højt, fordi jeg hele tiden fokuserede på de ting, jeg ikke kunne, og de ting, jeg gerne ville kunne.
Det er især Cathrines stemme, der har gjort, at Janni kunne finde ind i sig selv og give sig selv hen til Yin Yoga og mindfulness. Efter Jannis første retreat med Cathrine stoppede hun med at dyrke yoga i fitness centre, hvor hun før plejede at gå til yoga.
– Når jeg kommer tilbage til Cathrines undervisning, slapper jeg helt af, fordi jeg bliver forført af hendes stemme og det univers, hun skaber. Hun er en helt fantastisk underviser, og hun har verdens bedste stemme – den er simpelthen så rolig og mild.
En af de mindfulde teknikker, Janni har lært fra Cathrines kurser, er at trække vejret ned i maven. Det har gjort hende mindre irriteret og mere rolig og mild.
– Min hjerne kører ikke på højtryk mere, og jeg kan mærke, jeg er blevet groundet, og jeg har fået mere ro i min krop, når jeg trækker vejret helt ned i maven. Det kan jeg især mærke, når jeg kører bil. Før var jeg irriteret og aggressiv i trafikken, og nu tænker jeg bare, at det hele nok skal gå.
De, der melder sig på et Mindfulness Kursus vil komme tilbage som nye mennesker, fordi man lærer at trække vejret ned i maven, dyrke Yin Yoga og komme helt ned i kroppen.
– Jeg bliver mere stresset og opfarende, hvis ikke jeg har været til yoga i noget tid, og lige så snart jeg dyrker Yin Yoga, kan jeg mærke, jeg slapper af. Jeg plejede at tage sovepiller for at falde til ro, men nu sover jeg meget bedre om natten, fordi min krop kan slappe af i stedet for at ligge som en spændt flitsbue.
For Janni har det været en vigtig læring at kunne trække stikket og finde ro. Derfor synes hun, det er vigtigt at give sig selv tid til Yin Yoga og mindfulness.
– De, der melder sig til et Mindfulness Kursus, vil komme tilbage som nye mennesker, fordi man lærer at trække vejret ned i maven, dyrke Yin Yoga og komme helt ned i kroppen. Man lærer virkelig noget om sig selv, fordi man bliver stillet nogle spørgsmål, som man reflekterer over og mærker efter i kroppen, hvad de egentlig betyder for en selv.
Jannis høje stressniveau var med til at forværre hendes sygdom, og i dag kan hun ikke kun mærke en forskel i kroppen – hun kan også mærke, at hendes tanker er blevet mere positive.
– Jeg er holdt op med at spekulere på, hvad der skete i går, og hvad jeg skal lave i morgen, men egentlig bare være til stede der, hvor jeg er. Det har også gjort, at jeg er blevet mindre stresset, fordi jeg ikke fokuserer på alle de dårlige ting ved sygdommen, men i stedet fokuserer på, hvad jeg stadig KAN gøre. Jeg kan for eksempel stadig løbe en maraton – jeg kan måske ikke løbe hele vejen, men så må jeg bare gå lidt, når jeg bliver træt.
Hvis Janni har været træt eller ked af det en dag, bliver hun meget mere positiv og rolig, når hun har været til mindfullness og Yin Yoga med Cathrine. Det er derfor, hun bliver ved med at vende tilbage til Cathrines undervisning.
Dén følelse har også påvirket Jannis syn på sig selv og sin sygdom, og hun er blevet meget mere selvkærlig, efter hun har lært at finde ro i sin krop.
– Jeg har helt klart fået det bedre med mig selv og har lært at rumme min sygdom i stedet for at være bange for den. Mindfulness har lært mig at reflektere over nogle ting, og jeg har fundet ud af, at jeg jo har et dejligt liv, fordi jeg er blevet bedre til at være i nuet i stedet for at tænke fremad. Jeg har faktisk fået det fysisk bedre – det er helt fantastisk!
Kommentarer