Garam masala

Garam masala - Opskrift på indisk krydderiblanding (antiinflammatorisk)
Garam masala er en indisk krydderiblanding, der er allerbedste curry fra det indiske køkken. På min indiske yogarejse tog jeg selvfølgelig en masse skønne krydderier med hjem, der gav de vildeste smagsindtryk. I Indien kan du købe 10 enorme poser med krydderier for blot 10 kroner. Da mine indiske krydderier for længst er opbrugte, måtte jeg i gang selv. Ordet ‘garam‘ betyder stærk, og ‘masala‘ er den generelle betegnelse for indiske krydderiblandinger, der bruges i de traditionelle curries. Masala består typisk af koriander, spidskommen, kardemomme, kanel, ingefær og gurkemeje.

 

Links til ingredienser:

 

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på afrikansk gryderet, indisk dahl og indisk curry med kokosmælk. God fornøjelse 💛

 

Garam masala - Opskrift på indisk krydderiblanding (antiinflammatorisk)
5 baseret på 1 anmeldelser

Garam masala - Opskrift på hjemmelavet, indisk krydderiblanding

Ingredienser

Garam masala

  • 2 spsk. stødt koriander
  • 2 spsk. stødt spidskommen
  • 2 spsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt gurkemeje
  • 1 tsk. stødt peber
  • 4 stk. laurbærblade knuste

Sådan gør du

  • Bland alle krydderierne sammen til dit eget hjemmelavede garam masala krydderi.