Indisk dahl

Indisk dahl - Opskrift på antiinflammatorisk daal med røde linser
Indisk dahl med røde linser! Jeg kan på det varmeste anbefale dig denne indiske dahl, der er proppet med antiinflammatoriske krydderier samt plantebaserede proteiner. Indisk dahl er det bedste for maven, da retten giver ro og varme. Det er min egen helt unikke opskrift, som jeg har designet efter at have deltaget på flere indiske madlavningskurser. Og så er den inspireret af det ayurvediske køkken.

 

Lækre toppings

 

Antiinflammatorisk kost – spis dig glad, sund og rask

Hvis du har prøvet nogle af mine opskrifter, ved du også, at jeg ELSKER antiinflammatoriske ingredienser og krydderier, som holder mig sygdomsfri, stabiliserer mit blodsukker, giver mig energi og masser af SMAG. Især i de kolde og mørke vintermåneder kan jeg mærke, at mit sind bliver lysere, og mit immunforsvar bliver stærkere, når jeg spiser antiinflammatorisk.

Du kan også prøve mine lækre opskrifter på indisk curry med kokosmælk og buddha bowl med svampe. God fornøjelse 💛

Indisk dahl - Opskrift på antiinflammatorisk daal med røde linser
5 baseret på 2 anmeldelser

Indisk dahl - Opskrift på antiinflammatorisk dahl med røde linser

Ingredienser

Indisk dahl

  • 1 spsk. kokosolie
  • 2 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 cm. ingefær
  • 1 tsk. karry (stødt)
  • 0,5 tsk. kanel (stødt)
  • 1 tsk. paprika (stødt)
  • 150 g røde linser
  • 4 dl grøntsagsbouillon
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 0,5 tsk. havsalt

Topping

  • 5 stk. tomater
  • 1 spsk. peanuts
  • 1 spsk. mandler
  • 1 spsk. koriander

Sådan gør du

  • Varm kokosolien i en stor gryde.
  • Tilsæt finthakket løg, hvidløg og ingefær efterfulgt af karry, kanel og stærk paprika.
  • Lad det stege i ca. 2 minutter.
  • Skyl dine linser i en sigt.
  • Hæld linser, grøntsags bouillon og hakkede tomater i gryden.
  • Lad det simre i ca. 30 minutter under låg.
  • Smag til med havsalt og peber.
  • Serveres med friske tomater, peanuts, mandler og evt. koriander.