Krydrede linsebøffer med røde linser og antiinflammatorisk krydderier 🌱 Jeg er helt vild med disse skønne vegetarbøffer, der er helt perfekte til en vegetarburger – eller sammen med stegte grønsager og humus. Humus kan laves på 100 forskellige måder. Jeg anbefaler at prøve edamame humus eller sød kartoffel humus.
Se også:
Online Yoga Studio – Yin Yoga, meditation og mindfulness >>
Yogarejser – Zanzibar, Italien, Spanien, Sverige, Samsø & Møn >>
Yogauddannelser – Bali & Zanzibar >>
Linsebøffer – Opskrift på sunde linsedeller med røde linser
Linsebøffer
Ingredienser
- 200 g røde linser kogt
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk stødt gurkemeje
- 1 tsk stødt karry
- 1 tsk stødt paprika
- havsalt
- ½ dl havregryn
- 2 æg
- 2 spsk kokosolie til stegning
Sådan gør du
- Kog linser i letsaltet vand (1 del linser og 2 del vand).
- Riv løg og hvidløg med et rivejern, så dine linsebøffer bliver ensartede. Bland løg og hvidløg efterfulgt af gurkemeje, karry, paprika, havsalt og peber. Tilsæt linser, havregryn og æg.
- Lad blandingen hvile i 10 minutter.
- Steg dine linsebøffer i olie.
Noter
Tip: Jeg brugte en udstikkerform i metal. Sæt udstikkerformen på din pande med olie. Hæld linsefarsen ned i formen og steg på begge sider. Således får du høje, tykke og ensartede bøffer. De kan sagtens opvarmes og spises dagen efter.
Prøv også: Mulligatawny suppe →
Hvad er antiinflammatorisk kost?
At spise antiinflammatorisk handler om at implementere særlige krydderier og sunde ingredienser i din kost, som modvirker inflammation i kroppen. Kosten styrker dit immunforsvar, din fordøjelse, din nattesøvn og dit energiniveau. Ud over de sunde egenskaber ved antiinflammatoriske opskrifter, vil du også mærke, at dine smagsløg bliver forkælet! Opskrifterne er nemlig fulde af SMAG fra især krydderier og smagfulde grøntsager. Når maden smager af mere, vil du også opleve, at du spiser mindre, fordi du stimulerer dine smagsløg og oplever meget mere nydelse, mens du spiser. Det er vigtigt at understrege, at antiinflammatorisk kost IKKE er en kur! Det er en mindfuld livsstil, der giver kroppen alle de vigtige vitaminer og mineraler, den har brug for. Læs meget mere om antiinflammatorisk kost her >>
1 kommentar
Tak for en super lækker opskrift. De blev faktisk helt fine uden udstikker – holdt formen fint.
Og ja rødbedehummus til, det var skønt 🙂